Konvertering af skovbevoksninger til naturnære driftsformer II

Resultater fra demonstrationsforsøg i nåletræbevoksninger

I 2009 blev der anlagt tre demonstrationsforsøg med konvertering af unge nåletræbevoksninger til naturnære driftsformer. Ved første tynding er der fundet små forskelle i udbytte og store forskelle i præstationer og tyndingsomkostninger pr. kubikmeter.

Baggrunden for forsøgene, forsøgsanlæg og de anvendte konverteringsmodeller er beskrevet i Skov og Natur Videnblad 5.7-25 og anbefales læst i sammenhæng med og før dette Videnblad. Kort for de 3 forsøg er vist i dette Videnblad.

Skitse over demonstrationsforsøg i rødgran/douglasgran. — Forsøg nr. 1558. NST Trekantsområdet. Harte Skov afd. 927c. Demonstrationsforsøg i rødgran/douglasgran.

Skitse over demonstrationsforsøg i rødgran/sitkagran — Forsøg nr. 1559. NST Trekantsområdet. Harte Skov afd. 954a. Demonstrationsforsøg i rødgran/sitkagran.

Skitse over demonstrationsforsøg i rødgran. — Forsøg nr. 1560, NST Østsjælland. Ravnsholt Skov afd. 1098a. Demonstrationsforsøg i rødgran.

De tre forsøg i nåletræ er alle anlagt i unge, ensaldrende utyndede nåletræbevoksninger. To forsøg, nr. 1558 i rødgran/douglasgran og 1559 i rødgran/sitkagran, er anlagt i Harte Skov, NST Trekantsområdet. Det tredje nåletræforsøg, nr. 1560, er beliggende i Ravnsholt Skov, NST Østsjælland.

Formålet med de anlagte forsøg er at opsamle viden om naturnære konverteringsmodellers udvikling i et længere perspektiv, men allerede nu er der resultater fra de første indgreb.

I forbindelse med den første selektive tynding blev der registreret bevoksningsdata samt tidsforbrug pr. parcel. I Ravnsholt Skov blev hugstudtaget registreret fra skovningsmaskinens computer. Dette var ikke muligt i de to øvrige forsøg, da skovningen blev foretaget med en fælde-bunkelægger.

Resultater fra den første selektive tynding

I tabel 1 ses en oversigt over første tynding i forsøgene. Hugststyrken, både målt i forhold til stamtal og vedmasse, har været forholdsvis ensartet inden for de fire behandlinger i hvert forsøg. Hugsten har været væsentlig stærkere i Harte Skov end i Ravnsholt Skov, hvor der er efterladt utyndede midterrækker mellem køresporene. Hugstkvoten i tabel 1 er beregnet som hugstens andel af vedmassen før hugst divideret med hugstens andel af stamtallet før hugst.

Oversigt over hugststyrken i de tre forsøg — Tabel 1. Hugststyrken i de tre forsøg i forhold til stamtal og vedmasse før hugst samt hugstkvoter ved første tynding. Inkl. alle arter. Den tidligere foretagne sporhugst i forsøg nr. 1558 og 1559 indgår i opgørelsen.

Hugstkvoten er lavest i parceller med »systematisk strukturhugst«, mens den i Harte Skov er højest i de to parceller med »hugst fra oven/måldiameter hugst«. I Ravnsholt Skov er der tilsyneladende udført en ret svag hugst i parcellen med »hugst fra oven«. I hvert fald er hugstkvoten højere både i parcellen med »distriktshugst« og i parcellen med »hugst for 120 fremtidstræer«.

Tabel 2 viser tyndingsudbytter og præstationer ved første tynding i forsøgene. Fælde-bunkelæggerens timepris er fastsat til 925 kr., og skovningsmaskinens timepris er fastsat til 1.000 kr. Skovningspræstationerne har i alle forsøg været højst ved »hugst fra oven«, og omkostningerne pr. kubikmeter er derfor også lavest. Der er tale om meget betydelige forskellige i skovningspræstation og omkostning pr. kubikmeter mellem behandlingerne. Omkostninger pr. kubikmeter er mere end 50 pct. højere ved »distriktshugst« og »systematisk strukturhugst« end ved »hugst fra oven«. »Systematisk strukturhugst« har de laveste præstationer og de højeste omkostninger, hvilket skyldes høje omkostninger i de spor, hvor der er tyndet svagt.

Sammenstilling af præstationsdata for hugst ved første tynding. — Tabel 2. Sammenstilling af præstationsdata for hugst ved første tynding/måling i 2009 i forsøg nr. 1558, 1559 og 1560.

Omkostningerne er generelt lavere i forsøg nr. 1558 end i de to øvrige forsøg. Det skyldtes indblandingen af store douglasgran i parcellen. Douglasgraner i tyndingen har reduceret omkostningerne pr. kubikmeter i forhold til den samme behandling i forsøg nr. 1559 og 1560.