Anerkendt praksis: Kulturanlæg I

Kvasplantemaskine til stribebearbejdning

Arbejdsopgaver ved kulturanlæg gennemgås kort, og for hvert element henvises til relevante Videnblade. Kulturanlæg I omhandler det forberedende arbejde, mens Kulturanlæg II (4.6-18) drejer sig om plantning og Kulturanlæg III (4.6-19) om såning og de øvrige opgaver som f.eks. hegning.

Planlægning

I planlægningen bør det overvejes hvor og hvornår, der må køres på kulturarealet. Eventuelle kørespor bør afmærkes evt. registreres med GPS, så de kan genfindes senere. Vandafledningsarbejder bør gennemføres, før kulturanlægget påbegyndes. Ved kunstig foryngelse bør rækkeforløbet markeres, og der bør være kontrakt med planteskole om levering af planter/frø.

Videnblad 9.3-1: Sådan virker GPS-systemet
Videnblad 9.3-2: Benyttelse af GPS under kronedække
Videnblad 9.3-3: Præcision af håndholdt GPS i skov

Klargøring af kulturareal

Ved forberedende kemisk ukrudtbekæmpelse skal dansk lovgivning omkring brugen af bekæmpelsesmidler overholdes, herunder registrering af udført arbejde i sprøjtejournal for ejendomme > 10 ha. Såfremt ejendommen er certificeret, skal det tjekkes, om der er restriktioner vedrørende brugen af pesticider.

Vandførende grøfter på arealet bør markeres. Klargøringen af arealet kan omfatte kvasrydning, evt. stødrydning og en jordbearbejdning forud for plantningen. I forbindelse med klargøringen af arealet skal medtænkes problematikken omkring jordkomprimering som følge af kørsel på arealet.

Videnblad 4.5-5: Jordkomprimering og rodvækst hos kulturplanter af rødgran

Reolpløjning af grenknust kulturareal

Kvasrydning

Kvasrydningen kan udføres som:

• Totalrydning af hugstaffald med henblik på efterfølgende plantning med flerrækket plantemaskine og evt. mekanisk renholdelse. Der må ikke forekomme grene eller trærester større end 1 meters længde. Kan foretages ved sammenskubning i ranker/bunker på kulturarealet eller på mindre arealer ved sammenskubning langs kulturarealets grænser. Ved afbrænding skal Miljøstyrelsens bestemmelser overholdes (se BEK nr. 900 af 07/12/1999).
• Grovrydning af hugstaffald med henblik på efterfølgende manuel plantning eller plantning med enrækket kvasplantemaskine og evt. efterfølgende kemisk renholdelse. Der må forekomme hugstaffald spredt på arealet dog ikke i dynger, som umuliggør plantning.
• Punktrydning af hugstaffald med henblik på efterfølgende manuel plantning. Plantestedet skal være blotlagt for kvas på et defineret antal plantesteder pr. ha. Plantestederne forudsættes jævnt fordelt på arealet.
• Stribevis rydning af hugstaffald med henblik på efterfølgende manuel plantning eller evt. udført i forbindelse med samtidig plantning med kvasplantemaskine. Indbyrdes afstand mellem striberne skal defineres, og tilsvarende skal der kunne plantes i striberne med en defineret planteafstand på plus/minus 1 meter.
• Knusning af hugstaffald med henblik på efterfølgende manuel plantning eller plantning med maskine. Knusningsgraden for hugstaffaldet bør defineres eksempelvis < 10 cm, og tilsvarende defineres, i hvilken grad der også ønskes jordbearbejdning, f.eks jordoverfladen, 10 cm’s dybde eller mere.
• Stødrydning foretages typisk med henblik på efterfølgende plantning af intensive kulturer med flerrækket plantemaskine. Ved stødfræsning defineres fræsedybden i forhold til jordoverfladen. Ved optagning af stød aftales placering/bortkørsel og evt. bortskaffelse. Efterfølgende planering og efterbehandling af arealet skal præciseres.

Videnblad 6.7-7: Maskin- og redskabsløsninger til kvasrydning
Videnblad 6.7-8: Rydning og knusning af stød og hugstaffald efter stormfald
Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. – BEK nr. 900 af 07/12/1999.

Jordbearbejdning

Jordbearbejdning kan udføres som:

• Punktbearbejdning hvor mineraljorden blotlægges på et defineret antal plantesteder pr. ha. Blotlæggelsen kan evt. foretages i forbindelse med rydning af hugstaffald. Det anvendte redskab f.eks. Kulla, jordbor eller gravemaskine skal defineres. Mineraljorden skal blotlægges i et felt på min. 35cm x 35cm for at modvirke ukrudtskonkurrence i etableringsåret. Evt. grubning i forbindelse med punktbearbejdningen skal specificeres.
• Stribebearbejdning hvor mineraljorden blotlægges i striber. Kan evt. udføres i forbindelse med samtidig plantning med kvasplantemaskine. Det anvendte redskab f. eks. kulturplov, dobbeltplov eller stribefræser skal defineres. Indbyrdes afstand imellem striberne og evt. ønske om samtidig grubning skal specificeres. Stribens bredde bør min. være 40 cm.
• Pløjning er primært aktuelt i forbindelse med markkulturer. Pløjedybde og evt. ønske om efterfølgende jordpakning specificeres. Evt. grubning i forbindelse med pløjningen skal specificeres.
• Reolpløjning er primært aktuelt i forbindelse med markkulturer; men kan også forekomme efter stødrydning af skovkulturer. Fremskaffelse af nødvendige tilladelser samt orientering af lokale museer påhviler ejeren af arealet. Pløjedybde og evt. ønske om efterfølgende jordpakning specificeres.
• Harvning er aktuelt i forbindelse med markkulturer; men kan også komme på tale efter stødrydning med henblik på at jævne et areal. Det anvendte redskab f.eks. spaderulleharve eller tandharve skal defineres.
• Fræsning af et kulturareal er kun aktuelt i forbindelse med samtidig fjernelse af stød. Fræsedybde og evt. ønske om efterfølgende jordpakning skal specificeres.

Videnblad 4.2-2: Skovrejsning på agerjord – Etableringssikkerhed
Videnblad 4.2-3: Skovrejsning på agerjord – Vækststart
Videnblad 4.2-4: Skovrejsning på agerjord – Ukrudtsudviklingen
Videnblad 4.3-2: Reolpløjning
Videnblad 4.3-6: Dyb jordbehandling – En af de skjulte fortidsminders fjender.

Videnblad nr.: 04.02-05
Forfatter: Frans Theilby