Dato: 30-08-2010 | Videnblad nr. 04.12-06 Emne: Vildtafværgning og musebekæmpelse

Anerkendt praksis: Kultur- og bevoksningspleje II

I dette Videnblad gives kvalitetsbeskrivelser af de øvrige driftstekniske opgaver ved kultur- og bevoksningspleje med udgangspunkt i ’Anerkendt praksis’ (AP). Vildtafværgning og insektbekæmpelse samt udrensning er vigtigt i unge kulturer. Arbejdsbeskrivelse (AB) og et skema til kvalitetsopfølgning (KO) er tilknyttet som bilag.

Larver af rød fyrrehveps kan få fyrretræer til at se bare ud, når sidste års nåle er spist.  Bekæmpelse er dog sjældent nødvendigt i skovbevoksninger.

Larver af rød fyrrehveps kan få fyrretræer til at se bare ud, når sidste års nåle er spist. Bekæmpelse er dog sjældent nødvendigt i skovbevoksninger.

Kultur- og bevoksningspleje omfatter udover renholdelse (se Videnblad 4.10-2) foranstaltninger til vildtafværgning og bekæmpelse af skadedyr og svampesygdomme. Desuden udrensning, samt evt. opstamning. Arbejdsopgaver ved disse tiltag gennemgås kort, og for hvert element henvises til de relevante Videnblade (VB).

Vildtafværgning

Den mest effektive vildtafværgning er hegning, som bør foretages allerede ved kulturetablering. ”Flyvende hegn” er interimistiske hegn til beskyttelse af selvforyngelse. De består typisk af en eller flere hegnsruller, som rulles ud og opsættes rundt om stykket, hvor planterne skal beskyttes. Hegnet bindes fast på stående træer, og om nødvendigt suppleres med stålpæle. Der foretages ingen opstramning. Det skal markeres i marken, hvor de flyvende hegn ønskes placeret, og hegnshøjden skal være min. 1,4 meter.

Repellenter kan ved lugt eller smag formindske risikoen for, at hjortevildt og harer bider i knopper på top- og sideskud. Ved store vildtbestande og længerevarende snelæg, der mindsker andre fødemuligheder, er beskyttelseseffekten utilfredsstillende. Til udbringning anvendes hånd-eller rygsprøjte. Midlerne skal udbringes på tørre planter i oktober-november ved temperaturer ned til frysepunktet. Evt. kan behandlingen gentages midt på vinteren. Midlerne må ikke udbringes i træernes vækstperiode.

Repellenter er omfattet af lovgivningen om brug af bekæmpelsesmidler, og udført arbejde skal registreres i en sprøjtejournal for ejendomme større end 10 ha. I arbejdsbeskrivelsen skal angives middel og dosering.

VB 4.12-1 Vildtafværgning i eg
VB 4.12-2 Råvildt i skovkulturer
VB 4.12-3 Blodmel
VB 4.12-5 Thiram

Bekæmpelse af skadedyr og svampesygdomme

Behovet for bekæmpelse kan variere meget fra år til år og bør derfor fastlægges efter en konkret bedømmelse af den enkelte kultur.

Bekæmpelse af mus og mosegrise:

  • Musegnav på træernes bark kan forebygges ved intensiv renholdelse i kulturen. Såfremt dette ikke er en mulighed, eller problemet primært er rodgnav fra mosegrise, kan der anvendes gift.
  • Udlægning af gift i form af bromadiolon skal ske på en sådan måde, at børn, fugle og større dyr ikke har adgang til midlet. Området, hvor bekæmpelsen finder sted, skal være afmærket med skiltning gennem hele bekæmpelsesperioden. Faren for bromadiolonforgiftning og modgift herfor skal nævnes i forbindelse med skiltningen.
  • Af hensyn til faren for sekundær forgiftning af rovfugle m.m. skal døde gnavere eftersøges og så vidt muligt opsamles gennem hele udlægningsperioden.
  • Såfremt ejendommen er certificeret, skal de gældende regler checkes vedrørende restriktioner i brugen af gift.

VB 4.12-4 Bromadiolon
VB 4.12-7 Bekæmpelse af mosegrise
VB 4.12-8 Musegnav i skovkulturer

Kemisk bekæmpelse af insekter og svampesygdomme:

  • Ved kemisk bekæmpelse af insekter anvendes ofte sprøjter med stor forstøvningsevne, og man skal således være ekstra opmærksom på problemer med vinddrift, da de fleste af insektmidlerne er farlige for bier.
  • Dansk lovgivning omkring brugen af bekæmpelsesmidler skal overholdes, herunder registrering af udført arbejde i sprøjtejournal for ejendomme større end 10 ha.
  • Såfremt ejendommen er certificeret, skal de gældende regler tjekkes vedr. brugen af insekticider og fungicider.
  • Vandførende grøfter på arealet skal markeres, så eventuelle afstandskrav for det aktuelle middel kan overholdes. Påfyldning fra vandløb må ikke forekomme.
  • Fyldning af sprøjten skal ske under opsyn, så forurening ved overløb undgås. Under sprøjtearbejdet skal sprøjten dagligt kontrolleres for dysestop og utætheder.
  • Der skal sprøjtes på tidspunkter, hvor vinddriften er minimal. Sprøjtning ved vindhastigheder over 5 m/sek. bør undlades.
  • I tilfælde af større spild (over 20 liter opblandet middel) skal opdragsgiver og det kommunale beredskab kontaktes med oplysning om aktivstof, væskemængde, koncentration og afstand til vandløb, brønde eller dræn.
  • I arbejdsbeskrivelsen skal angives sprøjtemiddel og dosering.

VB 4.11-1 Bekæmpelse af skadedyr og svampe i skove og på tømmer
VB 4.11-2 Phlebiopsis gigantea (Rotstop)
VB 4.11-3 Urea
VB 8.7-4  Rodfordærveren - Bekæmpelsesmidler og effekten af stødbehandling
VB 8.7-13 Rodfordærveren - retningslinier for stødsmøring
VB 8.10-7 Stor nåletræsnudebille - Bekæmpelse
www.middeldatabasen.dk

Udrensning

Udrensningen kan udføres stribevist, selektivt eller punktvist. I selvforyngelser vil første udrensning typisk være stribevis. Den stribevise udrensning udføres som oftest med en grenknuser med henblik på at skabe fremkommelighed i bevoksningen og for at lette overskueligheden i forbindelse med de fremtidige selektive eller punktvise udrensninger. Knusningen bør af hensyn til fremtidig færdsel udføres i plan med jordoverfladen.

Stribebredde, indbyrdes afstand og knusningshøjde skal defineres i arbejdsbeskrivelsen. Såfremt der ved indgrebet samtidigt ønskes etableret et fremtidigt transportsystem for udtransport af effekter, skal dette defineres i arbejdsbeskrivelsen. Typisk stribebredde for et sådant transportsystem vil være 3-4 m med en indbyrdes afstand mellem striberne på 20 m.

Efterfølgende selektive eller punktvise udrensninger kan foretages manuelt med udrensningsøkse, med trykluftsaks eller motormanuelt med kratrydder eller motorsav. Formålet kan være fjernelse af uønskede individer, regulering af blandingsforholdet mellem forskellige træarter eller at skabe optimale forhold for et antal fremtidstræer. Ofte vil det være en kombination af ovennævnte, og formålet samt kriterierne skal derfor defineres i arbejdsbeskrivelsen.

VB 5.1-1 Udrensning i bøg med trykluftstangsaks
VB 5.6-17 Naturnær dyrkningsmodel for bøg
Skoven 2004 36(9): 379-382 Udrensning i bøg

Opstamning

Det primære formål med opstamning er forbedring af vedkvaliteten. Opstamning fortages kun på de bedste træer (fremtidstræer) i bevoksningen. Disse træer bør afmærkes forud, eller som minimum skal angives antal fremtidstræer pr hektar samt opstamningshøjde.

Opstamningen i nåletræ skal foretages i slutningen af august eller i marts (sidst på vinteren / i det tidlige forår). Opstamning af løvtræ, herunder vanriskapning på eg, foretages bedst i august-september.

Døde grene kan fjernes hele året i både løv og nål.

VB 5.4-1 Opkvistning i bøg, ask og ær
VB 5.4-4 Opkvistning af douglasgran
VB 5.4-5 Gren- og vanriskapning af eg
VB 8.10-14 Træhvepse og vednedbrydende svampe

Oprydning

Spildt olie og drivmidler skal graves op og afleveres på de relevante modtagesteder. Kemikalierester og emballage skal fjernes fra arealet og afleveres på de relevante modtagesteder. Stier, veje og publikumsfaciliteter skal være ryddet for grenaffald ved hver dags fyraften.

Publikum

Parterne skal aftale hvem, der leverer og etablerer skiltning og afspærring af veje og stier, og om der skal annonceres i de lokale dagblade forud for arbejdets igangsættelse.



Videnblad nr.: 04.12-06
Forfatter: Frans Theilby