Sitkabladlus i gran

Skader på sitkagran og hvidgran som følge af angreb af sitkabladlus ses typisk efter milde vintre. Angrebene kan medføre totalt tab af ældre nåle. Skaden medfører tilvæksttab og en generel svækkelse af træerne, men sitkabladlusene slår kun yderst sjældent træerne ihjel. I kulturer kan kombination med forårsfrost dog have fatale konsekvenser, og ved helt ekstreme angreb (som i 2007) kan ses spredt dødelighed i læhegn og bevoksninger især på mager bund.

Voksen sitkabladlus med nyfødt mymfe. Bemærk den klar grønne farve og de tydelige røde øjne

Sitkabladlusen, Elatobium abietinum (ofte blot kaldet »sitkalus«), er grøn med karakteristiske røde øjne, 1-2 mm lang (figur 1). Værter er træer af slægten Picea.

Biologi

I Danmark og andre atlantiske områder overvintrer de aktive stadier, dvs. nymfer og voksne bladlus, mens overvintringen i kontinentale områder sker som vinteræg. Da udvikling og reproduktion kan finde sted ved temperaturer lige omkring frysepunktet, kan formeringen i milde atlantiske områder begynde meget tidligt om foråret. Bladlusene er levendefødende og formerer sig ved »jomfrufødsel«, og opformeringen kan være overordentlig hurtig og kraftig. Den tidlige start på formeringen giver tillige et forspring for naturlige fjender, som f.eks. larver af mariehøns og svirrefluer. Bladlusantallet kulminerer som regel i slutningen af maj - begyndelsen af juni, hvorefter det falder brat. I Danmark kan der undtagelsesvis ses en mindre opformering igen i efteråret, især efter et kraftigt forårsangreb.

Sammenhæng med temperaturforhold

Angreb forekommer ikke hvert år. Vintertemperaturer under -7ºC eller længere sammenhængende perioder med temperaturer under -5 ºC er dødelige for sitkabladlusen. Der forekommer derfor ikke angreb af sitkabladlus efter kolde vintre.

En mild vinter medfører derimod en lille vinterdødelighed, og hvis den efterfølges af et varmt forår, resulterer det i en eksplosiv populationsvækst. Især i de år, hvor marts måneds gennemsnitstemperatur kommer over 3ºC, kan man forvente meget kraftige angreb.

Sammenhængen med temperaturforhold betyder, at angreb af sitkabladlus forekommer hyppigst og mest omfattende i de kystnære, milde områder af Danmark, hvorimod indlandslokaliteter generelt berøres væsentlig mindre. I ekstreme angrebsår (som 2007) ses store nåletab over hele landet.

Skade på træerne

Figur 2. Gulspætning af nåle efter sugning af sitkabladlusen

Sitkabladlusen suger på de ældre nåleårgange. Bladlusene sidder på nålenes underside. Sugningen medfører først en gulspætning af nålene, som derefter visner og falder af (figur 2). Årsskuddet skades normalt ikke.

Skadebilledet er derfor meget karakteristisk ved, at de gamle nåle er kastet eller sidder visne tilbage, hvorimod årsskuddene fremstår grønne og friske (figur 3).

Figur 3. Massiv afnåling af sitkagran. Gamle nåle er kraftigt angrebne. Årsskuddene berøres normalt ikke.

Ved ekstremt kraftige angreb kan bladlusene af mangel på føde søge ud på de nye nåle, hvor de begynder at suge. Bladlusene kan dog ikke overleve på de nye skud i foråret og dør hurtigt. I efteråret kan sitkabladlusene også leve af årsskuddets nåle.

Afnålingen begrænser sig normalt til de nedre, mest beskyggede dele af træerne. Ved kraftige angreb omfatter nåletabet dog gerne hele kronen, og også unge kulturer angribes. Angrebet medfører reduceret højde- og diametertilvækst og svækker træernes generelle sundhedstilstand, hvilket især er af betydning i helt unge kulturer.

Angreb sjældent fatale

På trods af den omfattende afnåling, overlever træerne normalt. Angreb kan imidlertid være fatale i tilfælde, hvor hårdt angrebne kulturer med massivt tab af ældre nåle rammes af sen forårsfrost, der dræber de nybrudte årsskud.

Figur 4. Stærkt afnålet læhegn med spredte døde træer efter angreb af sitkabladlus (juni 2007)

Det hører til de absolutte sjældenheder, at træer over kulturstadiet dræbes som følge af angreb af sitkabladlus. Det er kun kendt i forbindelse med ekstraordinært kraftige angreb. Et sådant var landsomfattende angreb i 1957, hvor der lokalt forekom spredt dødelighed i sitkabevoksninger på mager bund.

Ligeledes ses alvorlige skader i år 2007, hvor sitkalusangrebene efter en rekordmild vinter og et rekordvarmt forår er ekstremt voldsomme overalt i landet og de kraftigste, der er set siden 1957. Døde træer ses spredt i læhegn og mindre bevoksninger i landskabet (figur 4). Både sitkagran og hvidgran er gået ud efter angrebet.

Hvilke arter angribes mest ?

Hårdest går angrebene ud over sitkagran (P. sitchensis), hvidgran (P. glauca), samt endvidere blågran (P. pungens) og engelmanngran (P. engelmannii). Rødgran (P. abies), som antages at være sitkabladlusens oprindelige værtplante, angribes også, men afnåles i langt mindre grad end de nordamerikanske Picea-arter. Ved det kraftige angreb i 2007 ses dog visse steder en betragtelig sugning på rødgran. Rødgranen mister dog ikke nålene i samme omfang og så hurtigt som sitkagran.

Forebyggelse

Af dyrkningsmæssige tiltag kan man sørge for god lystilgang til nålene.

I sitkagran er der herhjemme fundet store forskelle i modtagelighed, og valg af særligt modstandsdygtige planter har vist sig at kunne reducere nåletabet med op til 50%. Det er desuden fundet, at en høj modstandsdygtighed over for sitkabladlus varer ved gennem træernes levetid. Frø af modstandsdygtige planter kan fås fra HedeDanmarks frøplantage FP611, Vosnæs. Forskelle i modstandsdygtighed over for sitkabladlus synes dog at være påvirkelig af jordbund og næringsstoftilførsel.

Forvekslingsmuligheder

Andre bladlusarter kan af og til forekomme på sitkagran, men ingen har den klare grønne farve som sitkabladlusen.

Angreb af spindemider kan også give en gulspætning af nålene, men denne gulspætning starter fra basis af nålen og ikke i bånd på tværs af nålene (se ovenover). Desuden vil der være spind til stede, hvis det drejer sig om spindemider.

Angreb af rødgran-stribesvamp (Lirula macrospora) giver ligeledes brune misfarvninger på sidste års nåle. Ofte optræder sitkabladlus og rødgran-stribesvamp samtidigt, men angreb af stribesvamp kendes på den sorte ring ved basis af nålen.

Bekæmpelse

Bekæmpelse af sitkabladlus vil kun helt undtagelsesvis være relevant. Bekæmpelse har dog vist sig aktuel ved massive angreb i læhegn på lette jorder, hvor træernes overlevelse har haft afgørende betydning. Overvejelser om bekæmpelse vil under alle omstændigheder kun komme på tale i år, hvor vinteren og det tidligere forår har været usædvanlig milde.

Bedømmelse af tætheden kan finde sted fra marts-april og eventuelt gentages med nogle ugers mellemrum. Bekæmpelse kan foretages med et godkendt bladlusmiddel – p.t. Karate 2,5 WG.

Videnblad nr.: 08.10-03
Forfattere: Susanne Harding, Hans Roulund og Hans Peter Ravn