Asiatisk træbuk og citrustræbuk I

Asiatisk træbuk (Anoplophora glabripennis) og asiatisk citrustræbuk (Anoplophora chinensis) er eksempler på potentielle invasive arter i Danmark. Disse to insekter er blandt de mest frygtede skadegørere på løvtræ i hele Europa og er opført på Bilag I i EUs liste over karantæneskadegørere (Bekendtgørelse nr. 33, 2009).

Begge arter kan blive en trussel mod ahornarter (Acer sp.) og andre løvtræer i skov og grønne områder (se tabel 1). I dette Videnblad gennemgås træbukkenes biologi, mens foranstaltninger mod etablering beskrives i Videnblad 8.10-18 og udryddelsesmetoder i Videnblad 8.10-19 og 8.10-20.

Udseende

De to træbukkearter ligner hinanden til forveksling (figur 1 og 2). De voksne biller er store (2,5-3,5 cm), sorte med hvide pletter, og meget lange, leddelte følehorn. Der er ingen naturligt hjemmehørende træbukke med samme udseende, så fund af voksne biller med dette udseende bør give anledning til at kontakte myndighederne: Natur­Erhvervstyrelsen (mail planter@naturerhverv.dk).

Biologi

De to træbukke arter har nogenlunde samme levevis. De lægger deres æg i barken på en række løvtræer (tabel 1). Larverne lever inde i veddet (figur 3), men forpupper sig nær overfladen. Udviklingen fra æg til voksen tager et til tre år eller måske længere, afhængigt af temperatur og føde. De voksne træbukke spiser bladstilke og -ribber samt bark på unge skud.

Larvernes aktivitet slår med tiden værtplanten ihjel, især fordi der ofte forekommer flere larver og generationer i samme vært. De voksne træbukke vil nemlig vælge at lægge æg på det samme træ, som de kom fra, så længe dette stadig er friskt og rummeligt nok. Ellers flyver de til et nabotræ. Den stedbundne levevis betyder langsom lokal spredning, hvilket er en fordel mht. bekæmpelse.

Tabel 1. Værtplanter for de to træbukke ud fra registreringer i Italien og USA, de vigtigste værter står øverst. I Kina er hovedværter for asiatisk træbuk poppel og pil, mens det for asiatisk citrustræbuk er citrusarter (deraf navnet) og ahorn. Et særligt træk ved citrustræbuk er dens hyppige optræden i japansk løn og bonsaitræer fra Asien, også i træarter, som ikke er foretrukne værtplanter i naturen. Ær vil være den vigtigste skovtræart, som kan trues af træbukkene.

Udflyvningshullerne er cirkelrunde og ca. 0,6-1,1 mm i diameter (figur 3 og 4). Det er ofte dem, som først afslører et angreb (se også Videnblad 8.10-18).

En væsentlig forskel mellem de to arter er, at citrustræbukken fortrinsvis etablerer sig nederst på træerne, gerne lige omkring jordoverfladen (figur 4). Asiatisk træbuk lever derimod i træernes kroner og de øvre dele af stammen (figur 3). For at finde angrebne træer kan det være nødvendigt at klatre eller bruge lift, hvilket gør opsporing af asiatisk træbuk mere vanskelig.

Risiko for etablering i Danmark

Asiatisk træbuk (A. glabripennis) kan formentlig etablere sig i Danmark, i hvert fald i det lidt varmere bymiljø. Skadegøreren optræder allerede som et problem i Østrig, Sydtyskland og Norditalien, hvortil den er blevet transporteret med træemballage fra Østasien. Asiatisk træbuk er også etableret flere steder i det østlige USA og Canada, se Videnblad 8.10-19.

Citrustræbuk (A. chinensis) har været regnet for en mere varmekrævende art, der ikke havde så gode muligheder for at etablere sig i vores klimaregion. Træbukken er etableret og har spredt sig i Lombardiet i Norditalien (se Videnblad 8.10-20). Der er også gjort enkelte isolerede fund andre steder i Europa bl.a. i Kroatien, Schweiz, Tyskland, Frankrig, Holland, England og Litauen.

I 2009 opdagede Holland et større angreb af A. chinensis i to områder, hvoraf det ene var i en planteskoles læhegn i et område med mange planteskoler og stor produktion af planter til resten af Europa. Det andet fund var i importerede planter. Alt tyder på, at træbukken har kunnet overleve og formere sig under de hollandske klimabetingelser.

Dermed er risikoen rykket nærmere, både fysisk og klimamæssigt. Det vides dog endnu ikke med sikkerhed, om citrustræbukken vil kunne etablere sig succesfuldt under vore klimaforhold.

Konklusion

Asiatisk træbuk og citrustræbuk er to alvorlige skadegørere, som med alle midler skal holdes ude af og bekæmpes i EU. For Danmark må asiatisk træbuk (A. glabripennis) regnes som den største trussel, fordi der er større risiko for, at den kan etablere sig under vores klimaforhold.

Tak

til Matteo Maspero (Fondazione Minoprio, Italien) og Hannes Krehan (BFW, Østrig) for lån af fotos.

Litteratur

EPPO/CABI 1997: Anoplophora glabripennis. EPPO Data Sheet on Quarantine Pests. I: Quarantine Pests for Europe. 2nd edition. Edited by Smith IM, McNamara DG, Scott PR, Holderness M. CABI International, Wallingford, UK, 1425 pp.
EPPO/CABI 1997: Anoplophora malasiaca and Anoplophora chinensis. EPPO Data Sheet on Quarantine Pests. I: Quarantine Pests for Europe. 2nd edition. Edited by Smith IM, McNamara DG, Scott PR, Holderness M. CABI International, Wallingford, UK, 1425 pp.
NaturErhvervstyrelsen 2009: Bekendtgørelse om import af planter og planteprodukter m.m. Bekendtgørelse nr. 33 af 23. januar 2009.

Kontakt til Landbrugsstyrelsen: planter@lbst.dk

Videnblad nr.: 08.10-17
Forfattere: Hans Peter Ravn, Iben M. Thomsen, Christiane Scheel og Lis Tanderup Stenstrup