Asiatisk træbuk i USA

Erfaring med bekæmpelse

I det østlige USA har man siden 1996 forsøgt at udrydde asiatisk træbuk. Angreb er vanskelige at slippe af med, men erfaringerne viser, at bekæmpelse er mulig. Omkostningerne er meget høje, men det er dyrere at lade stå til.

Æglægningspunkt på ahorn Æglægningspunkt på birk Æglægningspunkt på elm

Figur 1 Æglægningsgnavet af asiatisk træbuk er karakteristisk, men meget forskelligt afhængig af træarten. Her på ahorn, birk og elm.

Asiatisk træbuk (Anoplophora glabripennis) er et eksempel på en invasiv art, der kan blive en trussel mod løvtræer i skove og grønne områder (se Videnblad 8.10-17 og 8.10-18). Dette Videnblad beskriver erfaringer med bekæmpelse i USA.

Asiatisk træbuk i Nordamerika

Asiatisk træbuk stammer fra Asien og er hjemmehørende i Japan, Korea og Kina. Selv i Kina kan arten give voldsomme problemer især på arter af poppel. I USA blev arten opdaget i 1996, men man antager, at introduktionen har fundet sted allerede i 1980’erne.

Træbukken kaldes Asian Longhorned Beetle, ofte forkortet ALB, hvilket henviser til oprindelse og de lange følehorn, som er karakteristiske for alle træbukke (se Videnblad 8.10-17). Der har været flere uafhængige introduktioner som larver og pupper i emballagetræ fra Asien.

I udbrudsområderne i New York, New Jersey, Illinois og Massachusetts har man indtil 2011 fjernet over 70.000 træer, enten fordi de var angrebne eller i høj risiko for at blive det. Det er i flere tilfælde lykkedes at udrydde træbukkene i indsatsområderne. Før asiatisk træbuk erklæres som udryddet i et område, skal der gå tre år, hvor man ikke finder nye træer med angreb.

Eftersøgning af træer angrebet af asiatisk træbuk — Figur 2 Eftersøgning til fods af træer angrebet af asiatisk træbuk (*A. glabripennis*). Et hold på 3-5 personer med kikkerter eftersøger angrebne træer i en privat have i Worcester, Massachusetts, USA

Cost/benefit-beregninger

Indledningsvis havde man kalkuleret, at en tredjedel af bytræerne (1.2 mia træer) i det østlige USA var truet, hvis træbukkene fik lov at sprede sig. Den potentielle udgift til erstatningstræer blev beregnet til 670 milliarder dollars. Den nuværende strategi tilstræber hurtigt at opdage og begrænse nye angreb, indføre karantænebestemmelser og at fælde og destruere angrebne træer. Den nationale udryddelseskampagnes budget var i perioden 1997-2006 på i alt 275 mio. $. Ved den nuværende kampagne i Worcester har man fundet flere angrebne træer end ved alle tidligere angreb tilsammen.

Worcester casen

Det første angreb i Worcester i Massachusetts blev opdaget i 2008, men antages at være begyndt ca. 15 år tidligere. Omkring 250 personer er engageret i udryddelseskampagnen dér. Alle træer indenfor en radius af 2,4 km fra angrebne træer bliver grundigt undersøgt for spor efter æglægningsgnav (figur 1), smuld eller udflyvningshuller. Undersøgelsen foretages dels til fods med kikkerter (figur 2), dels af træklatrere (figur 3) eller lift-personale. Alle træer undersøges af mindst to personer. Hvis nye angreb opdages, udvides undersøgelseszonen.

Alle undersøgte træer positioneres med GPS og indtegnes på kort. Undersøgelserne løber året rundt, og alle træer indenfor undersøgelses-radius undersøges mindst en gang om året. Angrebne træer mærkes, fældes og destrueres. I Worcester er der indtil 2011 fældet over 19.000 træer og 10.000 højrisikotræer i nærheden af angrebne træer.

I skovene nord for Worcester var asiatisk træbuk ligeledes begyndt at vinde indpas. Også hér gennemføres bekæmpelsen meget resolut. Konsekvenserne af spredning vil være uoverskuelige her, da den høje andel af ahorn i skovene i Massachusetts, Vermont og New Hampshire vil give frit løb for træbukkene ind over den canadiske grænse.

Formidlings- og undervisningsmateriale har i Worcester-kampagnen et budget på op mod 1 million $ per år. En vigtig kampagne retter sig mod at undgå transport af brænde (figur 4). Dette har vist sig at være en af de vigtigste spredningsveje for asiatisk træbuk i Nordamerika. Man forventer at have inddæmmet angrebet i Worcester 2012, men et nyt angreb blev opdaget i Boston i 2010.

Træklatringshold leder efter asiatisk træbuk — Figur 3 Hvis man er usikker på, om eftersøgningen til fods har været tilstrækkelig, følger et træklatringshold op på arbejdet.

Forebyggelse med insekticid

Ikke-angrebne men modtagelige træer inden for en afstand af 400 meter fra angrebne træer bliver i Worcester behandlet med imidacloprid, som er et systemisk insekticid. Behandlingen sker enten ved optagelse gennem jordvæsken eller som stammeinjektioner (figur 5). Træbukkene tiltrækkes stadig til træerne, men larverne dør i træet. Behandlingen skal gentages en gang om året. I alt er over en million træer nu blevet injicerede med imidacloprid i hele det nordøstlige USA. Metoden har vist sig 100% effektiv mod angreb og skader angiveligt ikke træet.


Figur 4 I USA er det en tradition, at man medbringer sit eget brænde, når man tager på skovtur. Fotos: Hans Peter Ravn	Transport af brænde er en af de mest betydende spredningsveje for asiatisk træbuk (A. glabripennis) internt i landet.

Figur 5a. Udstyr til injektion af imidacloprid i sunde træer indenfor angrebszonen. Foto: Hans Peter Ravn

Mærkat på træ som viser, at det er injiceret med insekticid. — Figur 5b. Når man har injiceret insekticidet, må træet ikke benyttes til at aftappe ahornsirup og derfor forsynes det med et skilt. Foto: Hans Peter Ravn

Studieturen til USA var led i et europæisk projektsamarbejde (ANOPLORISK) mellem forskere fra Italien, Østrig, Tyskland, Holland, England og Danmark. I Danmark er projektet finansieret af NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen, Fødevareministeriet) via EUPHRESCO.

Videnblad nr.: 08.10-19
Forfatter: Hans Peter Ravn