Dato: 19-12-2012 | Videnblad nr. 08.10-22 Emne: Insekter

Stor lærkebarkbille

Udbredt, men af begrænset økonomisk betydning

Lærkebarkbille er et frygtet skadedyr på linje med typografen, men kan håndteres via rettidig fjernelse af tyndingseffekter og oparbejdning af stormfald. Barkbillen er nu udbredt i det meste af Danmark, og man bør være opmærksom på risikoen for angreb, især i tørre somre.

Lærkebarkbillen (Ips cembrae) kan udgøre et problem for dyrkning af lærk. Den blev første gang observeret i Danmark i 1995 og er siden fundet i det meste af landet (Ravn 2012).

Skader ved angreb

Lærkebarkbillen er en frygtet art på lærk i Centraleuropa. Ud over at benytte træerne til at yngle i, som vi kender det fra typografen, udfører billerne et ernæringsgnav, der udhuler eller begnaver årsskuddene. Derved svækker den selv træerne, så de er lettere tilgængelige som ynglesubstrat.

Lærkebarkbillen angriber og dræber gerne yngre og mellemaldrende træer (fra brysthøjdediameter 12-15 cm). Europæisk lærk er hovedvært, men hybridlærk og japansk lærk angribes også, og i sjældnere tilfælde andre nåletræer.

Biologi

Lærkebarkbillen (Ips cembrae)
Lærkebarkbillen (Ips cembrae) er 5-6 mm lang og minder om typografen. Den kendes på, at hulning på bagkrop er blank og har hår ned gennem midten. Ses bedst på nyudklækkede biller og med lup.

Stor lærkebarkbille er ca. 5 mm lang. Farven hos den voksne varierer fra lys til mørk brun eller sort. Den cylinderformede krop er udstyret med kraftige gule hår, der tjener til at udrense gangsystemer for boresmuld.

Lærkbarkbillen kan nemt forveksles med typograf, men kan skelnes på udseendet af den lille udhulning bagtil på dækvingerne. Hos typografen er udhulningen mat, mens den hos lærkebarkbille er blank og har en række børster på hver side af midtsamlingen. Disse hår kan ses med en almindelig 10x lup eller i mikroskop og er fortrinsvis tydelige på nyudklækkede biller (Harding & Jørgensen 1996).

Det kan være nemmere at skelne angreb af de to arter på gangsystemet, som hos lærkebarkbillen typisk er stjerneformet. Dog kan modergangene bøje af i træets længderetning og derved minde mere om typograf, som altid har langsgående modergange. Gangsystemerne er ofte mørkfarvede af blåsplintsvampe, der spiller en rolle i barkbillernes overvindelse af træets harpiksforsvar.

Et uregelmæssigt, stjerneformet gangsystem
Et uregelmæssigt, stjerneformet gang-system er typisk for lærkebarkbillen. Fotos: Hans Peter Ravn
Lærkebevoksning med angreb af lærkebarkbille
Typisk angribes yngre og mellemaldrende lærk, som i denne bevoksning fra Rold Skov 2006. De døde træer er mærket med rødt. 

Lærkebarkbillernes flyvning, æglægning og larveudvikling minder i store træk om typografen. Forårssværmning sker i maj og sommersværmning efter 1. juli, evt. helt hen i august. Overvintring kan angiveligt foregå i alle stadier (voksne, larver, pupper), men vi har kun fundet voksne biller om foråret. De voksne kan både overvintre under barken og i skovbunden.

Udbredelse i Danmark

Vi ved stadig ikke, hvordan arten er kommet til landet. Tidligere antagelser om, at det er sket ved import af råtræ eller brænde fra Centraleuropa, kan stadig gælde. De nærmeste omfattende skader pga. lærke-barkbiller er rapporteret fra Niedersachesen i Tyskland – knapt 400 km syd for den danske grænse, samt fra den sydlige del af Polen. Varme og tørke fremmer lærkebarkbillens udvikling, og de forventede klimaændringer må antages for at presse artens naturlige udbredelse nordpå.

En kortlægning af lærkebarkbillens udbredelse og forekomst i Danmark blev anset for nyttigt for at udpege de dele af landet, hvor man ved dyrkning af lærk skal være særlig agtpågivende overfor lærkebarkbillen.

Kort over fund af lærkebarkbillen i Danmark
Fund af lærkebarkbillen, angivet i UTM 10 km kvadrater.
Røde prikker = fund før 2008.
Blå prikker = nye fund ved den seneste registrering.
Gule prikker = Feromonfælde uden fangst af lærkebarkbille ved 2008/09 undersøgelse.

Undersøgelser med feromonfælder i 1995-96 viste, at lærkebarkbillens udbredelse var begrænset til Nordøstsjælland, svarende til at det første angreb blev set i Grib Skov. I 2006 blev der for første gang fundet angreb af lærkebarkbille på stående, levende træer i Jylland, nemlig Rold skov.

Med støtte fra Naturstyrelsen (Produktudviklingsmidlerne) blev i 2008-09 gennemført en ny registrering ved opsætning af feromonfælder på i alt 30 lokaliteter fordelt over Jylland og Øerne. Lokaliteterne blev udvalgt dels ud fra ønsket om så stor geografisk dækning som muligt, dels hvor der havde forekommet kontinuert og omfattende dyrkning af lærk.

Lærkebarkbillen blev registreret i halvdelen af fælderne, og arten kan findes udbredt over det meste af landet. Den udbredte men som regel svage forekomst af lærkebarkbillen viser, at potentialet for en opformering er til stede, hvor der dyrkes lærk, men at risikoen absolut ikke er akut.

Fælde-bunkelægning før flisning

Lærkebarkbillen vil lige som typografen først og fremmest gå på nyligt fældet træ eller stormfald. Angreb på stående træer er alene kendt fra lokaliteter, hvor man i forbindelse med tyndingshugst har foretaget fælde-bunkelægning af lærk før flisning.

Materialet har således ligget i skoven i lærkebarkbillernes flyveperioder og dermed givet anledning til opformering i løbet af sommeren. Efterfølgende er de stående træer i bevoksningen angrebet og dræbt. Risikoen vil være forøget, hvis sommeren er tør og varm, idet både danske og europæiske erfaringer viser, at tørke-svækkede træer nemmere angribes.

Fangstdiagram for en feromonfælde
Fangstdiagram for en feromonfælde i Grib Skov i 2008. Søjlerne viser fangst per dag, og kurven den daglige middeltemperatur på stedet. Der er en god sammenhæng mellem temperatur og flyveaktivitet. Desuden er det tydeligt, at der er to distinkte hovedflyvninger, en forårsflyvning i maj og en sommerflyvning i juli.

Anbefalinger

Resultaterne giver anledning til at nedtone risikoen for alvorlige angreb af lærkebarkbille trods den udbredte forekomst i Danmark. En uheldig kombination af gunstige klimatiske forhold og uhensigtsmæssig forstlig praksis vil dog kunne medføre en opformering med efterfølgende angreb på stående træer. Anbefalingen er derfor ganske som for typografen:

  • Lad ikke effekter med frisk bark ligge i skoven i lærkebarkbillens flyveperiode (april-september)
  • Ved angreb på stående eller liggende stammer bør disse fjernes/afbarkes/flises inden 5 uger efter angrebet.

Som regel bliver man først opmærksom på problemet, når stående træer dør, og barken falder af. Det er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er disse træer med gamle angreb, som udgør en risiko. I stedet skal man lede efter nye angreb i de omkringstående træer eller nyfældede effekter, så man kan fjerne dem, mens afkommet stadig sidder under barken.

Litteratur

Harding, S., Pedersen, A.F. & Jørgensen, M.L. 1996: Undersøgelser af barkbillen Ips cembrae. Skoven 28(3): 120-124.
Ravn, H.P. & Harding, S. 1995: Ny aggressiv barkbilleart på lærk. Skoven 27(4): 170-172.
Ravn, H.P. 2007: Lærkebarkbiller fundet i Jylland. Skoven 39(3): 170-171.
Ravn, H.P. 2012: Stor lærkebarkbille i Danmark – opdatering af udbredelsen. Skoven 44(4): 194-196.



Videnblad nr.: 08.10-22
Forfatter: Hans Peter Ravn