Rådbedømmelse visuelt og med instrumenter

Angreb af rådsvampe opdages typisk ved, at der observeres frugtlegemer på træet. I tvivlstilfælde kan den visuelle konstatering af et svampeangreb suppleres med målinger med instrumenter. Rådmåling kræver erfaring og har visse begrænsninger.

Råd som følge af svampeangreb er ofte en trussel mod træers sundhed og stabilitet. Derfor er det vigtigt at opdage et rådangreb i tide og være i stand til at vurdere rådangrebets omfang. Dette er en forudsætning for at bedømme, hvor stor risikoen er for, at træet vælter, knækker eller bryder sammen. Undersøgelse af et rådangreb kan foretages ved en visuel vurdering og ved en rådmåling. Begge dele kræver indsigt i, hvordan råd udvikler sig i ved.

Rådtyper

Råd i stammer, grene eller rødder af træer skyldes vednedbrydende svampe. Der findes tre typer af råd: hvidmuld, brunmuld og gråmuld. De fleste skadevoldende svampe på løvtræer danner en af de første to rådtyper.

Hvidmuldsvampe nedbryder fortrinsvis lignin, men også cellulose og hemicellulose. Slutråddet er hvidt eller gulhvidt (figur 1) og ofte fibret. Brunmuldsvampe nedbryder kun cellulose og hemicellulose. Slutråddet er brunt og sprækker op i terninger (figur 2).

Hvdmuld — Figur 1. Når lignin er nedbrudt, ligger den hvid cellulose tilbage.

Brunmuld — Figur 2. Når cellulose er nedbrudt, ligger den brun lignin tilbage.

Veddets styrke falder meget hurtigere end tørstoftabet (figur 3). Brudstyrken kan altså være væsentligt forringet, selvom veddet synes fast. Veddet taber hurtigst i brudstyrke ved angreb af brunmuldsvampe, fordi brunmuldssvampe angriber cellulosefibrene, som giver træet bøjelighed og brudstyrke.

Graf over tab af styrke og tørstof ved råd — Figur 3. Sammenhæng mellem tørstof /% vægttab) og tab af brudstyrke. For brunmuldsvampe kan 80% af brudstyrken være borte, selvom veddet stadig føles fast.

Hul træstamme — Figur 4. Kernen er nedbrudt, mens splinten er tilbage. Dette træ er blevet hult i levende liv. Foto Simon Skov

Rådudbredelse

Et rådangreb starter typisk i et sår på stamme eller rødder. Svampen inficerer såret og vokser herfra ind i midten af roden eller stammen. I træets kerne er de fleste celler døde, og der er intet aktivt forsvar mod svampeangreb. Så længe et træ er levende, er splinten mest resistent mod svampeangreb (figur 4). Det betyder, at svampen først nedbryder træets indre og derefter går ud gennem splint og bark. Hvis en svamp optræder på flere sider af et træ, går råddet hele vejen gennem stammen (figur 5).

Stammens diameter på det tidspunkt, et sår opstår, vil typisk afgrænse den udbredelse, som råddet får i træets indre, hvis en svamp etablerer sig i såret. Det ved, som bliver dannet i årene efter skaden, bliver derimod sjældent angrebet, fordi træet laver barrierer ind mod svampeangrebet i det gamle ved. Dermed bliver råddet indkapslet i det indre af stammen, i hvert fald fra et par meter under såret til nogle meter over. Så længe svampeangrebet ikke er trængt ud til barken af træet, er træets

overlevelse og stabilitet normalt ikke i fare. Men hvis råddet breder sig langt fra den oprindelige indfaldsvej, og svampen er aggressiv, kan den få en større udbredelse. Dette sker f.eks., når råd breder sig fra en rod og op i stammen. Som en tommelfingerregel skal mere end 1/3 af stammens diameter være sund, for at stabiliteten er intakt (figur 6).

Stamme med korsformet råd af kulsvamp — Figur 5. Angreb af svamp er synlig i form af død bark og frugtlegemer på tre sider af stammen, og rådet er tæt på at være nået ud på den fjerde side (nedad). Bemærk at rådudbredelsen er kontinuert tværs igennem træet.

Computerbillede af råd i træ efter rådmåling — Figur 6. Ved en rådmåling med PICUS© – Sonic Tomograph afgrænser computerprogrammet det område, som kan være rådangrebet uden væsentlig indflydelse på træets stabilitet, forudsat at hele splinten uden for den røde cirkel er sund.

Rådplacering

På løvtræ optræder de vigtigste vednedbrydende svampe følgende steder:

Højt på stammen (tøndersvamp, skællet stilkporesvamp, svovlporesvamp)
Ved basis af stammen og ned i rødder (kulsvamp, lakporesvampe)
I rødder og med tiden op i stammebasis (kæmpe-knippeporesvamp, honningsvamp).

Rådmåling i brysthøjde er derfor ubrugeligt, enten skal det foretages ved stammebasis så tæt på jorden som muligt, eller oppe på stammen, i den højde hvor der er flest frugtlegemer. For alle typer af rådmåling gælder, at de normalt ikke kan bruges

til at finde og vurdere råd, som kun optræder i rødder. Når råddet er nået fra rodsystemet op i stammens basis, kan det registreres med rådmåling, men på dette tidspunkt er træet ofte meget ustabilt.

Rådbedømmelse

Råd i træer kan opdages ved en visuel vurdering af træerne, hvor specielt frugtlegemer af vednedbrydende svampe er et vigtigt kendetegn. Antal og placering af frugtlegemer giver en indikation af råddets omfang. Jo flere steder svampen sidder, og jo flere frugtlegemer der er til stede, des mere omfattende er råddet. Hvis der ikke optræder svampe, men der er mistanke om råd pga. kronesymptomer eller gamle sår på stammen, kan en rådmåling overvejes. Desuden kan rådmåling anvendes, hvor der kun er et enkelt eller få frugtlegemer på den ene side af træet, og råddets omfang er vanskeligt at vurdere ud fra de ydre symptomer.

Rådmålingsinstrumenter kan aldrig erstatte den visuelle vurdering af træets tilstand, men er alene et supplement. Rådmåling tager lang tid pr træ, kræver en erfaren bruger, og selve udstyret er typisk dyrt i indkøb og oplæring. Rådmåling er især nyttigt, hvis:

En besigtigelse ikke har givet et entydigt svar på træets tilstand, typisk fordi der ikke er frugtlegemer til stede
Man ønsker at bevare et træ med et mindre svampeangreb, men er usikker på omfanget af råd i stammen
Man ønsker at dokumentere nødvendigheden af at fælde et træ.

Måleinstrumenter

Der har gennem tiden været flere forskellige typer af rådmålingsinstrumenter. De mest simple bygger på en direkte indboring i stammen, mens mere avancerede modeller sender strøm eller lydbølger gennem stammen. I alle tilfælde kræves en fortolkning

af resultatet af rådmålingen. Fælles for alle typer af instrumenter er, at de påfører træet skade, fordi sensorerne skal i kontakt med veddet. Jo større huller der skal laves i bark og ved, des værre er skaden. Derfor bør man vælge instrumenter, som kræver mindst muligt indgreb. Rådmåling i vækstsæsonen giver træet størst mulighed for at reagere aktivt på beskadigelsen. Hvis man borer dybt ind i træet, risikerer man at gennembryde barrieren mellem sundt og rådangrebet ved. Derved får svampen mulighed for at gå igennem det hul, som instrumentet har efterladt, og den kan så angribe det hidtil sunde ved. Ved at bruge f.eks. et tilvækstbor til at checke tilstanden, kan man altså komme til at ødelægge træets forsvar mod et indre svampeangreb og dermed gøre ondt værre.

Konklusion

Kun i visse tilfælde vil man med fordel kunne benytte rådmåling ved vurdering af træer. Rådmåling kan foretages, efter en visuel vurdering har givet formodning om råd, men hvor udbredelsen ikke kan fastslås på de ydre symptomer. Det må understreges, at resultatet af rådmålingen også skal fortolkes og sjældent giver et nøjagtigt svar. En nærmere beskrivelse af et rådmålingsinstrument kan ses i Videnblad 8.7-39.

Kilde

Henningsson, B. 1967: Changes in impact bending strength, weight and alkali solubility following fungal attack on birch wood. Studia Forestalia Suecica no 41, 21 pp.

Videnblad nr.: 08.07-38
Forfattere: Iben M. Thomsen, Simon Skov og Ole Sejr Jakobsen