Dato: 06-04-2011 | Videnblad nr. 08.07-47 Emne: Svampe

Europæisk visneskimmel i skove

Phytophthora ramorum optræder i Europa især på rhododendron og andre prydplanter. I 2010 er der observeret alvorlige angreb på lærk i England, Wales og Irland. En variant af samme mikroorganisme angriber mange træarter i det sydvestlige USA.

Figur 1 Symptomer på angreb af Phytophthora ramorum (europæisk visneskimmel) på lærk i Storbritannien. Inficerede helt eller delvist døde, gråfarvede træer står spredt eller i smågrupper rundt i hele bevoksningen.

Figur 1 Symptomer på angreb af Phytophthora ramorum (europæisk visneskimmel) på lærk i Storbritannien. Inficerede helt eller delvist døde, gråfarvede træer står spredt eller i smågrupper rundt i hele bevoksningen.

Phytophthora ramorum blev beskrevet første gang i Tyskland i 1993, men blev for alvor kendt, da der viste sig en ny, dødelig sygdom hos forskellige træarter i Californien. Det nordamerikanske navn på sygdommen er dramatisk, men noget misvisende, nemlig Sudden Oak Death (ofte forkortet SOD) dvs. »pludselig egedød«. På dansk har den europæiske variant af skadevolderen fået navnet europæisk visneskimmel, mens den nordamerikanske variant kaldes californisk visneskimmel.

I Storbritannien er både Ph. ramorum og en nærtstående, ny art (Ph. kernoviae) fundet på bøg og eg, hvor de står med rhododendron som undervækst. Desuden blev der i 2010 konstateret meget alvorlige angreb på japansk lærk i det vestlige Storbritannien (figur 1) samt i Irland. Det er uklart, hvordan lærketræerne er smittet, da der ikke er undervækst af rhododendron i de syge bevoksninger.

Skadevolderen

Phytophthora ramorum tilhører Oomycetes (ægsporealger), som i dag regnes for tættere på planteriget end svamperiget. Oomycetes omfatter en del vigtige sygdomsfrem kaldende mikroorganismer på træer og landbrugsafgrøder. Mest kendt er nok kartoffelskimmel (Ph. infestans).

Det specielle ved Oomycetes er, at de under fugtige forhold producerer talrige zoosporer (figur 2). Nogle Oomyceter er specielt knyttet til jord og inficerer rødder. Zoosporerne kan svømme aktivt over korte afstande og opsøger på den måde selv nye værter. Derfor giver store regnmængder og vandlidende jord øget risiko for angreb og spredning. Andre arter, herunder Ph. ramorum og Ph. kernoviae, frigør zoo-sporer på værtplanternes grønne dele, hvor de svømmer i vand på planterne og inficerer blade og stængler derfra.

Figur 2 Sporedannelse hos Phytophthora arter.

Figur 2 Sporedannelse hos Phytophthora arter.

a) Den kønnede spore (Oospore) er en hvilespore. Dette betyder, at den kan ligge flere år i jorden og vente på egnede værtplanter.

b) Under de rette betingelser spirer hvilesporen med et sporangium.

c) Sporangier dannes også på inficerede plantedele.

d) Under tørre forhold sker spredningen med sporangiet, som er luftbårent.

e) Under fugtige forhold, f.eks. vandmættet jord, dannes der mange små zoosporer i hvert sporangium. Zoosporer kan bevæge sig ved hjælp af de små svingtråde. De kan derfor opsøge værtplanterne. Både det større antal sporer og deres bevægelighed bidrager til øget smittefare.

Symptomer

På de fleste værtplanter angriber Ph. ramorum blade og grene, så der opstår mørk-farvning af blade, nåle eller skud (figur 3). Symptomerne kan forveksles med andre skader, så derfor er det ofte nødvendigt med en nærmere analyse. Organismen skal isoleres fra angrebet væv, dyrkes i laboratoriet og bestemmes, eller man skal bruge molekylærbiologiske metoder som PCR.

På træarter er udflåd på stammens bark det mest karakteristiske symptom på Phytophthora angreb. Dette gælder for alle de Phytophthora arter, som går på træer. Når inderbarken er dræbt i hele stammens omkreds, dør træet.

Californisk visneskimmel synes at være meget aggressiv i de ramte områder i USA, idet modtagelige træer kan gå fra symptomløst udseende til total visnen og død på få måneder. Desuden er værtspektret meget bredt, men mange arter får dog kun begrænsede symptomer (f.eks. douglasgran) eller kan være symptomløse smittebærere.

Symptopmer på Phytophthora angreb på rhododendron

Symptomer på Phytophthora angreb på lærk

Figur 3 Rhododendronskud med mørkfarvet bark og bladsymptomer og japansk lærk med visnesymptomer på nåle og skud. Årsagen er Phytophthora ramorum (europæisk visneskimmel).

Spredning

Ph. ramorum er usædvanlig derved, at den formentlig ikke kun er en jordbåren sygdom som de fleste andre Phytophthora arter. Man kan godt finde mikroorganismen i jorden under angrebne træer, men da rødder tilsyneladende ikke angribes, er sporerne i jorden kun af betydning, hvis jorden flyttes.

Formentlig spredes Ph. ramorum fortrinsvis via vanddråber gennem luften. Infektionen synes i hvert fald at starte på værtplanternes overjordiske dele som f.eks. blade. På træer vaskes svampens sporer ned til barken. I USA er californisk visneskimmel indtil videre kun fundet i kystnære områder med stor nedbør og høj luftfugtighed. De områder på de britiske øer, hvor japansk lærk er angrebet af europæisk visneskimmel, har tilsvarende klimaforhold.

Forebyg problemet

Der er mange eksempler på, at europæisk visneskimmel har været til stede i plantepartier af især rhododendron, kvalkved og pieris, som er under omsætning i EU. Dette er uden tvivl den største risiko for spredning både lokalt og over store afstande i Europa, herunder også til grønne områder som parker og skove. Vær derfor opmærksom på lovgivning omkring denne sygdom og specielt på symptomer på rhododendron i parker nær skove.

Hvis Phytophthora arter først vinder indpas, er de nærmest umulige at komme af med igen. Måske vil europæisk visneskimmel spredes naturligt gennem Europa og alligevel etablere sig i Danmark på et tidspunkt, men der er ingen grund til at hjælpe den på vej. Californisk visneskimmel er omfattet af karantænebestemmelser og bør med alle midler holdes ude af Europa.

I USA indførte man ret hurtigt et forbud mod flytning af materiale fra potentielle værtplanter ud af områder, hvor der er konstateret angreb. Dette rammer planteskoler samt lokale industrier, som samler plantematerialer i skovene. Der er i USA også udstedt forbud mod, at skovgæster indsamler materiale fra værtplanter for at tage det med sig. Skovgæster anbefales at rense deres støvler for jord, inden de forlader sygdomsramte områder.

I Storbritannien anbefaler man bl.a. mountain bikere at vaske deres cykler efter kørsel på ruter i områder med Ph. ramorum angreb.

Myndighedskrav

I produktionen af rhododendron og andre værtplanter har der i flere år været stor opmærksomhed på sygdommen. Der er i EU indført krav om avlskontrol og plantepas for de vigtigste værtplanter, samt krav til bekæmpelse og karantæne ved fund af skadevolderen. Desuden er der importbestemmelser for visse planter fra USA for at hindre, at californisk visneskimmel kommer til Europa.

EU har også pålagt medlemslandene at overvåge for Ph. ramorum uden for gartnerier og planteskoler, dvs. i parker og skove. I Danmark står NaturErhvervsstyrelsen for denne opgave, og Ph. ramorum er fundet i planteskoler og enkelte parker / haveanlæg, men endnu ikke i skove i Danmark. For oplysninger om overvågningsprogrammet henvises til NaturErhvervstyrelsens hjemmeside (www.naturerhverv.fvm.dk).

Risiko for danske skove

Umiddelbart er Ph. ramorum ikke en væsentlig trussel mod danske skove, men dette kan ændre sig. Det største problem ved Phytophthora slægten er nemlig deres evne til at tilpasse sig og dukke op i nye og mere aggressive varianter. Desuden kan ændrede klimaforhold med mere nedbør give bedre betingelser for spredning og smitte, ikke kun for Ph. ramorum men også for de Phytophthora arter, som allerede findes i den danske natur.



Videnblad nr.: 08.07-47
Forfattere: Iben M. Thomsen, Henrik Jørskov Hansen og Lis Tanderup Stenstrup