Tilvæksttab som følge af asketoptørre
Ask er en ringporet træart ligesom eg og elm, dvs. der er en tydelig zone med store vårvedskar i starten af årringen (figur 1). Resten af årringen er mere ensartet og består fortrinsvis af høstved.
Fra afløvninger i eg er det kendt, at tabet af hele den primære bladmasse medfører en kraftig reduktion af diametertilvæksten det pågældende år. Dette sker, fordi træernes energireserver bruges på at gendanne produktionsapparatet i form af sommerskud (Sct. Hans skud). I egebevoksninger, som var hårdt angrebet af frostmålere og andre sommerfuglelarver i 1996-1997, kan man således i tværsnit af stammer og grene se, at de pågældende årringe er meget smalle.
Den samme tilvækstnedgang kan observeres i askebevoksninger med toptørre, hvor angrebne træer må bruge al deres energi på at danne nye skud (vanris) i kronen samt forsøge at bekæmpe honningsvamp-angreb i rødderne. I mange tilfælde kan man se, at træet har tabt kampen, når de seneste årringe næsten kun består af vårved.
Dokumenteret tilvæksttab
En askeprøveflade (LX) i Hannenov Skov, NST Storstrøm med spiringsår 1946 har været fulgt med træmålinger (bl.a. brystdiameter og træhøjder) fra 1967 til efteråret 2009. Måleintervallet var 3-4 år op til år 1977, hvorefter forsøget blev målt hvert 6-7 år. Siden 2002 er der ikke tyndet i forsøget, som på det tidspunkt bestod af 63 asketræer.
Forsøget blev nedlagt i efteråret 2009, da alle træer var mere eller mindre ramt af asketoptørre (figur 2). Heraf var 25 træer helt døde i toppen som følge af svampeangrebet. I 2010 blev der fældet 30 træer for at se på tilvækstforløb i de foregående 15 år. Skiverne blev udtaget på en stor gren i den nedre del af kronen, så tæt på stammen som muligt. De blev ikke udtaget i brysthøjde, da dette ville ødelægge kævlen.
Stødfladen af de fældede træer blev inspiceret for tegn på honningsvampangreb, og samtidig kunne det konstateres, at udvikling i årringsbredde var den samme i den nedre del af stammen, som det sted, hvor skiverne blev udtaget.
Årringsmåling og klupning
Årringsbredder blev målt i stereomikroskop, hvilket gjorde det muligt at adskille de sidste smalle årringe. Mellem 1997 og 2005 lå den gennemsnitlige årringsbredde omkring 2 mm, svarende til den årlige diametertilvækst på ca. 4 mm, som også er konstateret ved klupning (figur 3 og 4). Fra 2005, hvor symptomer på asketoptørre blev udbredt i Danmark, falder årringsbredden til omkring det halve.
Imidlertid viser data fra klupninger, at der indtil 1996 var en årlig diametertilvækst på knap 6-8 mm (figur 4). Alle askene havde således både en tilvækstnedgang fra 1997 og igen efter 2005. Årsagen til den første nedgang i tilvækst kendes ikke med sikkerhed, men en mulighed er eksponering for vind og udtørring i forbindelse med hugst af en nabobevoksning vest for arealet.
Træerne med døde toppe i 2009 havde mindre diametertilvækst i slutningen af perioden end bevoksningen som helhed, men der var ingen forskel på tilvæksten i de foregående måleperioder. I de sidste år dannede askene kun en smal stribe vårvedskar og kun lidt eller intet høstved (figur 1).
Konklusion
Samme billede er observeret i andre askebevoksninger (figur 5). Man må derfor indstille sig på, at selvom asketræerne måske overlever i en årrække, vil sygdommen medføre et stort tilvæksttab.
Tak
Tak til Naturstyrelsen Storstrøm, som stod for fældning af de 30 ask i askeprøvefladen i Hannenov Skov. De danske observationer af sygdommen i ask er sket med støtte fra Naturstyrelsen, dels via skovsundhedsovervågningen, dels projekter under ordningen for praksisnære forsøg og produktudviklingsordningen, samt støtte fra Den Fynske Fordelingsforening.
Videnblad nr.: 08.07-50
Forfattere: Iben M. Thomsen og Bruno Bilde Jørgensen