Dato: 01-09-2007 | Videnblad nr. 03.01-33 Emne: Skovdriftsformer

Produktion af mos i skovbruget

Hvert år indsamles 1,5-2,0 millioner kasser mos fra midt- og vestjyske hedeplantager til et tocifret millionbeløb. Med en mulig indtægt for skovejeren på i bedste fald op mod 20.000 kr./ha i omdriftsperioden er det værd at tage hensyn til muligheden for mosproduktion i skovplanlægningen.

Indsamling af mos
Ved kommerciel indsamling af »tæppemos«, skal mosset gerne kunne løftes af i store flader. Foto: Casper Jacobsen.

På den magre bund i midt- og vestjyske hedeplantager under gran udvikles ofte et moslag så tykt og sammenhængende, at det med fortjeneste kan indsamles til brug for planteskoler og gartnerier som bunddække i dekorationer og sammenplantninger. Indtjeningsmarginalerne er dog snævre, og derfor kræves både stordrift og effektivitet for at få produktionen til at løbe rundt (Rune 2007a).

Mos-samlingen fra de jyske skove koordineres af HedeDanmark, og produktet eksporteres overvejende til store grossister i Holland. Der afregnes som regel med skovejeren pr. kasse mos, som samles – typisk 1,50-2,50 kr. pr. kasse med 0,4 kvadratmeter mos.

Afregningsbeløbet er i høj grad afhængigt af moslagets kvalitet, især dets tykkelse og ensartethed. En afgørende udgiftspost i produktionen er lønnen til indsamleren, så mosset skal kunne samles let og i store flader. Derfor kan der være god økonomi i at beskytte og stimulere moslaget i skovdyrkningen. Kvaliteten af skovbundens mos som handelsvare er styret af en lang række forhold som f.eks. lys, fugt, jordbund, bevoksningsalder og bevoksningens træart (Rune 2007b). Derfor er det muligt at opstille nogle generelle retningslinier for skovdyrkningen, som vil fremme moslagets vækst. I hvor høj grad disse retningslinier harmonerer med de øvrige planer for skovens drift må bero på et lokalt skøn.

Retningslinier for mosfremmende skovdrift 

  1. Bevoksningen skal så vidt muligt bestå af gran, helst rødgran, men omorikagran, sitkagran og ædelgran er også udmærkede. Lærk og skovfyr kaster for mange generende nåle, hvilket sænker mossets handelsværdi.
  2. Jordbunden skal være mager og sandet, typisk med rødgran under bonitet 4. Disse forhold træffes mest på de midt- og vestjyske hedesletter vest for israndslinien.
  3. Skovklimaet skal være relativt beskyttet, så træk langs skovbunden og udtørring af denne skal så vidt muligt hindres. Et sådant klima ses mest i store bevoksninger, hvor der er veludviklede indre og ydre bryn i skoven.
  4. Bevoksningen skal være tyndet relativt hårdt, så der kommer tilstrækkeligt lys til skovbunden. Første tynding foretages, når bevoksningen er ca. 6 meter høj med flisning i hver 7. række, så mængden af hugstaffald minimeres. Ved kommerciel indsamling af »tæppemos«, skal mosset gerne kunne løftes af i store flader. Foto: Casper Jacobsen. Skovbrug Videnblad
  5. Bevoksningen tyndes anden gang ved ca. 10 meters højde. En trediedel af stamtallet fjernes selektivt og flises. Herefter udvikles moslaget i de følgende år, og på velegnede lokaliteter kan det høstes i tilstrækkelig tykkelse efter 3-5 år.
  6. Bevoksningen tyndes tredje gang ved ca. 14 meters højde og i ideelle tilfælde kan høstes endnu mos 1-2 gange.
  7. Grene og toppe fra tyndinger fjernes så vidt muligt eller samles i sporene, da de bortskygger moslaget, hæmmer det ved nåledrys og generer indsamlingen af mos i store flader.
  8. Det bedste mosdække udvikles som regel ved bevoksningsaldre mellem 30 og 70 år.
Mostæppe under gran
På den rette, magre jordbund udvikles de tykke, ensartede mostæpper ved tilstrækkelig tynding og fugtighed. Foto: Flemming Rune

Moslagets genvækst efter høst

Hastigheden, hvormed moslaget gendannes efter høst, er afhængig af en kombination af de ovennævnte forhold. Hvor lysmængden og fugtigheden er tilstrækkelig, vil en ny høst normalt kunne foretages efter 5-8 år, men ved for ringe tynding, for megen træk, for høj bevoksningsalder eller på for næringsrig jordbund, kan gendannelsen helt udeblive.

De ensartede mostæpper består som regel af ret få arter og er oftest domineret af Almindelig Cypresmos (Hypnum cypressiforme) eller Trind eller Trind Fyrremos (Pleurozium schreberi). Mostæpper bliver dannet som et rent kulturbaseret fænomen, og amerikanske undersøgelser tyder på, at indsamling af mostæpperne skaber øget variation og dynamik i skovbunden, så artsrigdommen af mosser efterfølgende forøges. Dette har dog endnu ikke kunnet dokumenteres i Danmark.

Litteratur

Rune, F., 2007a: Mos som nicheproduktion (1): Indsamling af mos som handelsprodukt. – Skoven 39(9): 386–388.
Rune, F., 2007b: Mos som nicheproduktion (2): Vækst og genvækst af mos i skovbunden. – Skoven 39(9): 390–393.



Videnblad nr.: 03.01-33
Forfatter: Flemming Rune.