Effekt af græsning på træer og buske

– Fra hedeplantage til lysåben græsningsskov

Skov- og Naturstyrelsen Vestjylland etablerede i 2004 forsøg med kvæggræsning langs Fåre Mølleå for at få skabt et lysåbent og stabilt skovlandskab som led i et praksisnært forsøg. De første fire års græsning viser bl.a., at et højt græsningstryk skaber spiremuligheder på store dele af det samlede græsningsareal, men overlevelsen af kimplanter er stærkt begrænset ved et forsat højt græsningstryk.

Alm. røn i skjul af brombær — Alm. røn er spiret i skjul af brombær og er på den måde blevet beskyttet mod græsningen

I skovloven er der givet mulighed for, at op til 10 % af skoven drives med skovgræsning. Ved skovgræsning forstås græsning med husdyr på skovbevoksede arealer, hvor græsningen understøtter den biologiske mangfoldighed og hensynet til landskab og kulturhistorie. Også græsning af hensyn til skovens dyrkning og pleje af kulturer omfattes af denne bestemmelse.

Græsning skaber lys til bunden

Den umiddelbare effekt af de første fire års græsning er først og fremmest en ændring i lysforhold og etablering af spirebede. Det øgede lysgennemfald skyldes dels, at dyrene har afløvet den nederste del af løvtræer og -buske, dels at græsningen har mindsket førnelaget og andet vissent plantemateriale i bundvegetationen. Desuden vedligeholder græsningen en lav vegetation, der tillader et relativt stort lysgennemfald til bunden gennem hele vækstsæsonen.

Bid på træer og buske

Bidtrykket er højt til meget højt på lysstillede løvtræer og -buske både ved det lave og det høje græsningstryk, mens det aftager med stigende tæthed af træer og buske ved det lave tryk (Fig 1). Alle de tilstedeværende arter af løvtræer og -buske bides, men med forskellig intensitet i de to hegninger. Nåletræer, bortset fra små spirer, vrages generelt af dyrene. Vedplanterne græsses under hele græsningssæsonen og ikke kun i perioder, hvor der er mangel på frisk græs.

Kvæget har afløvet den nederste del (i op til 1,5-2 m’s højde) af de større løvtræer, men derudover er der ingen synlig effekt af græsningen på træerne. Vækst og til dels overlevelse af små træer og buske (< 2 m’s højde) er derimod kraftigt påvirket af græsningen både ved det lave og høje græsningstryk. Enkelte træer og buske vokser igennem og når over dyrenes rækkevidde, mens hovedparten af de øvrige overlever i nedgnavet tilstand i en kortere eller længere årrække.

Graf over bidpåvirkning af eg og røn — Fig. 1. Bidpåvirkning på eg og alm. røn ved lavt græsningstryk. Bidpåvirkningen aftager med stigende bevoksningstæthed ved det lave græsningstryk. Bidpåvirkning er angivet som gennemsnit fra 4 års registreringer (2004-2007) målt på en firetrins skala; 0= ingen bid, 0,5=let bid af knopper og tynde kviste, 1= middel bid af knopper og kviste; 2= stort set alle knopper og kviste er ædt.

Artsgruppe	Bidpåvirkning (kvæg)	Følsomhed
Nåletræer: lærk, rådgran, skovfyr, contorta	Stort set 0	Kimplanter græsses som integreret del af bundvegetationen. Nogen slidpåvirkning
Vindspredte pionerarter: porse, øret pil, gråpil, dun- og vortebirk, bævreasp	Middel på porse ellers høj	Følsomme over for højt bid tryk, men kan overleve en del år i nedbidt tilstand. Kan invadere massivt ved lavt græsningstryk og høj frøregn
Fuglespredte pionerarter: fuglekirsebær, mirabel, hvidtjørn, alm. hæg, alm. røn, seljerøn	Høj	Relativ rålsom, mirabel og hvidtjørn tilpasser deres grenvækst til bid
Glansbladet hæg, sargent æble, bærmispel (fugle- og evt. pattedyrspredt)	Middel til høj	Unge individer af glansbladet hæg (< 2m) er noget følsomhed hos ældre træer, der afløves op til knapt 2 m's højde, samt hos deres rodskud
Vindspredte klimaksarter: ask, løn, rødel	Meget høj til høj (rødel)	Rødel kan etablere sig på våd bund
Dyre- og vindspredte klimaks-arter: eg og bøg	Høj til meget høj på fritstående individer	Høj følsomhed især hos bøg. Eg kan overleve flere års nedgræsning. Tilgroning sker ofte i ly af tornede planter - eller i ly af tæt opvækst af vindspredte pionerarter

Vildtets bid på træer og buske

Der er en vis baggrundsgræsning fra krondyr og rådyr vurderet ud fra faldtællinger i de to hegninger og ud fra registrering af bidpåvirkning på træer og buske i de ugræssede kontrolområder (Fig.2).

Kimplanter

Graf over bidpåvirkning — Figur 2. Gennemsnitlig bidpåvirkning målt over en 4-årig periode på træer < 2 m’s højde under græsning med højt (HG) og lavt (LG) græsningstryk samt i ugræsset kontrol. Prunus omfatter glansbladet og alm. hæg, fuglekirsebær og mirabel, pil omfatter grå og øret pil, birk omfatter dun- og vortebirk, mens egen er vintereg.

Kvæggræsningen fremmer fremspiring af kimplanter ved at skabe egnede spirebede. Der blev i alt registreret kimplanter af 26 forskellige arter af træer og buske, heraf seks arter, der kun fandtes på kokasser. Der er relativ få frøbærende løvtræer blandt de tilstedeværende klimaksarter (ask, bøg, eg, løn og rødel), hvilket afspejles i fordelingen af kimplanter. Langt de fleste kimplanter er fra fugle- eller pattedyrspredte arter som alm. røn, alm. hyld, arter af rose, seljerøn, fuglekirsebær og skovæble, mens der kun har været få vindspredte arter. Der er enkelte kimplanter af rødgran, contortafyr og skovfyr, men alle har en lav overlevelsesrate.

Græsningstrykket har stor betydning for de nyspirede vedplanters mulighed for at overleve, men også spiretæthed og -antal samt voksested har betydning. Kimplanter og små spirer af træer og buske, herunder også nyspirede nåletræer, ædes generelt som en integreret del af bundvegetation og er således oftest udsat for samme græsningstryk som den omgivende vegetation.

Overlevelsen af kimplanter var væsentlig højere hos de kimplanter, der spirede på kokasser end hos de øvrige kimplanter med en overlevelsesprocent på hhv. 88 og 26. En del af frøene er tilfældigt landet på kokassen, mens andre er spiret efter en tur igennem koens fordøjelsessystem. Det gælder f.eks. frø af glansbladet hæg, brombær, hindbær og gyvel. Udover lysåbne forhold sikrer kokasserne fugt og næring til fremspiringen.

Graf over antal kimplanter per 100 kvadratmeter — Figur 3. Antal kimplanter per 100 m² i løvskov og nåleskov ved lavt og højt græsningstryk samt i ugræsset nåleskov efter hhv. 1. 2. og 3. græsningssæson. Den græssede og ugræs - sede nåleskov er meget lysåben efter stormfald. Kimplanter af glansbladet hæg, der lokalt er registreret i meget højt antal i forbindelse med et ældre hæghegn, indgår ikke i figuren.

Kokasserne yder desuden beskyttelse mod, at de nyspirede planter ædes af kvæget. Kokasserne dækker godt 1 % af det samlede areal efter 1 års græsning ved det høje græsningstryk med et samlet areal på ca. 0,4 ha i de to indhegninger. Vurderet ud fra antal kimplanter i 2005 vil kokasserne årligt kunne bidrage med et samlet antal kimplanter på mellem 10.000 og 15.000 men med store svingninger i antal af spirer og i deres overlevelse.

Græsningstryk og skovudvikling

Ved det høje græsningstryk etableres der spiremuligheder på store dele af det samlede areal, men overlevelsen af kimplanter er stærkt begrænset ved et forsat højt tryk. For at fremme skovudviklingen kan man enten starte græsningen med det høje græsningstryk for at få lys til bunden og derefter reducere trykket – eller vælge et middel græsningstryk. Fordelingen af græsningstrykket kan påvirkes gennem placering af vandforsyning og mineraler eller ved at etablere lysninger med frisk græs op til skovparceller, hvor man ønsker et øget græsningstryk.