I sammenligning med en række andre træarter, bliver vinteregen forholdsvis sjældent skadet af frost. Dette skyldes især et sent udspring. Den er tolerant i forhold til tørke og jordbund, og erfaringer fra jyske læhegn viser, at den her klarer sig bedre end stilkeg. Den har dog ikke stilkegens tolerance i forhold til våde jorder. Ved det rette valg af frøkilde, kan der vindes en del i vækst og stammekvalitet. På meget frostudsatte lokaliteter vil valget af frøkilde også have betydning.

I det følgende gives baggrunden for de forslag til mulige frøkilder af vintereg til vedproduktion, der er præsenteret på internetportalen Plantevalg.dk. Dette giver brugeren et godt grundlag for at vælge den rette proveniens til voksestedet.

Da der er tale om at udvælge provenienser specifikt egnet til vedproduktion, er vægten primært lagt på vækst og stammekvalitet.

Vinteregens naturlige udbredelse strækker sig fra det sydlige Skandinavien til det sydlige Italien, Balkan, Portugal, Nordspanien, og fra Irland til grænsen mod Rusland. I Danmark forekommer arten med få undtagelser, f.eks. Bornholm, næsten udelukkende i Jylland og optræder især på de lettere jorder.

Vinteregen vurderes mere robust overfor tørke end stilkegen og er i modsætning til stilkegen følsom overfor dårlig dræning. Da vinteregen har ringere evne til at regenerere efter kraftigt vindslid eller insektangreb end stilkegen, skal den helst vokse under mere beskyttede forhold.

Selvom arten har en forholdsvis stor tolerance i forhold til forårsfrost, kan kambiet dog skades af stærk senvinterfrost. Til trods for, at risikoen for skader efter sen forårsfrost eller tidlig efterårsfrost ikke er så stor for vintereg, er det stadig nødvendigt at tage hensyn til, om en plantningslokalitet ligger i et område med stor risiko for frostskader.

Derfor er der i prioriteringen af frøkilder i Plantevalg.dk taget hensyn til, om danske kårede bevoksninger specifikt er kåret til det østlige eller vestlige Danmark, og om de er lokaliseret i et klima, der svarer til plantningslokaliteten.

En række provenienser fra Tyskland og Storbritannien er afprøvet i Danmark og i visse tilfælde med godt resultat mht. overlevelse, vækst og stammekvalitet (rethed og få vanris). Specielt har den tyske proveniens Spessart vist sig velegnet. På mildere lokaliteter er det muligt at benytte frøkilder, som anbefales til det nordlige Tyskland. I den forbindelse er det naturligvis vigtigt at sikre sig, at frøet kommer fra bestemte udvalgte afdelinger eller fra udvalgte bevoksninger i en region (Sonderherkunft, forkortet SHK) som er afprøvet. Tilsvarende gør sig formodentlig gældende for polske frøkilders vedkommende, som anbefales til det nordlige Polen.

Plantedirektoratet ved Herkomstkontrollen udarbejder årligt en statistik for bl.a. handel med forstlig formeringsmateriale, herunder høst af skovfrø i frøavlsbevoksninger og frøplantager. Høst til egen brug indgår ikke i denne statistik. Tabel 1 viser en oversigt for høst af frø i danske frøavlsbevoksninger med vintereg i en perioden 2003-2007 samt import af frø og planter med arten. Høsten indeholder både anvendelse til vedproduktion og værn- og læformål.

Der var ingen høst fra frøplantager i perioden. Import fra 3. lande er hovedsagelig fra Agder, Norge.

Proveniens Hald Ege (F.707, F.717) har i en femårig periode 2003-2007 udgjort 72 pct. af den kommercielle danske frøhøst i vintereg. Hald Ege er sammen med F.706 Ormstrup og Borreskov de eneste vinteregeprovenienser, som både er kåret til vedproduktion og værn- og læformål. F.707 Hald Ege blev dog afkåret i 2008 til vedproduktion, med er fortsat kåret til værn og læformål som afprøvet under betegnelsen F.815. F.717 Hald Ege skal revurderes i 2009. Importen af vinteregeplanter er hovedsagelig fra Agder, Norge (angivet under 3. lande). Kåringskategorien fra Norge er ”source identified” (lokalitetsbestemt kåret materiale), men der vil blive gjort en indsats for at få kåringskategorien opgraderet til ”udvalgt”. I de efterfølgende oversigter har frøkilder angivet med fed tekst været omsat handelsmæssigt i perioden 2003-2007.

Meget frost- og vindudsatte lokaliteter

På disse lokaliteter er der lagt stor vægt på tilpasningen til frost. På den baggrund er der overvejende anbefalet danske provenienser, som må formodes at være bedre tilpasset lokaliteter udsat for sen nattefrost i foråret og tidlig nattefrost i efteråret. Endvidere er der lagt vægt på, om frøkilderne i forsøg har vist god overlevelse og vækst. Norske provenienser fra Agder er medtaget på baggrund af generelt rimeligt gode praktiske erfaringer over en længere årrække. De kan dog vækstmæssigt ligge noget under en del danske provenienser.

Indenfor de forskellige grupperinger af frøkilder er der endvidere skelnet mellem frøkilder i samme klimazone som plantningslokaliteten og frøkilder udenfor plantningslokalitetens klimazone. Frøkilder indenfor samme klimazone som plantningslokaliteten er således prioriteret højere end frøkilder beliggende udenfor plantningslokalitetens klimazone.

Lokaliteter med ringe til moderat risiko for frost og vindslid

Her vil det være muligt uden stor risiko for frostskader at benytte en række provenienser fra det nordlige Tyskland og Polen samt en enkelt britisk proveniens, som i forsøg har vist god overlevelse og vækst. På baggrund af de forsøg, der eksisterer med vintereg på nuværende tidspunkt, må det generelt forventes, at nordtyske provenienser har relativ god vækst. Derfor er tyske afprøvede og kårede bevoksninger prioriteret højt på disse lokaliteter.

Lokaliteter med ringe risiko for frost, men stort vindslid

Listen og rangfølgen af anbefalede frøkilder for disse lokaliteter er generelt den samme som lokaliteter med ringe til moderat risiko for frost og vindslid. Imidlertid er tyske og polske provenienser eller bevoksninger af tysk oprindelse ikke medtaget, idet de formodes at have en mindre tolerance overfor vindslid end danske frøkilder.

Med afkåring i 2008 af vor største hjemmehørende frkilde med vintereg F.707 Hald Ege anvendt til vedproduktion samt den betydelige import af norsk vintereg fra Agder er der en betydelig udfordring i at fremme danske frøkilder for denne træart.

Videnblad nr.: 03.03-47
Forfattere: Jon Kehlet Hansen, Isabelle Skarvig og Bruno Bilde Jørgensen