Dato: 18-12-2009 | Videnblad nr. 03.03-49 Emne: Valg af proveniens

Sitkagran: Det bedste plantemateriale med Plantevalg.dk

Proveniensvalget i sitkagran afhænger især af risiko for frost på lokaliteten. Derudover har det betydning, om der er fokus på vækst eller kvalitet, samt om lokaliteten er vindudsat. I Plantevalg.dk kan de enkelte forhold afvejes mod hinanden.

Sitkagran frøplantage
Figur 1. Sitkagran frøplantagen FP.243 Sønderskovgård. Foto: Bjerne Ditlevsen

Anbefalingerne af frøkilder i sitkagran afhænger især af, hvor frost og vindudsat plantningslokaliteten er, men også om en ejer hovedsagelig satser på vækst eller kvalitet. I det følgende gøres der rede for baggrunden for de forslag til frøkilder af sitkagran, som gives i Plantevalg.dk.

Klimaforhold

Sitkagranen er især blevet plantet i kystnære egne pga. dens salt- og vindtolerance. Den er dog som en række andre nåletræer udsat for stormfald og angreb af rodfordærver. Denne risiko kan mindskes ved tyndingsfri drift, som bedst lader sig praktisere ved plantetal mellem ca. 2.500-3.300 pr. ha.

Et af de største problemer med sitkagranen er frostfølsomhed. Forædlingsprogrammet for denne træart har derfor arbejdet med to puljer, hvor en pulje er rettet mod lokaliteter med stor risiko for frost, og en mod lokaliteter med mindre risiko for frost.

Vedkvalitet

Sitkagranen kan have problemer med ringe stammerethed, lav rumtæthed og snoet vækst. Den lave densitet og den snoede vækst er mest et problem på bedre boniteter med brede årringe. De brede årringe forringer rumtætheden og giver en stor andel af ungdomsved med snoet vækst.

Snoet vækst giver sig udtryk ved, at vedcellerne i træet hælder i forhold til aksen. Dette betyder, at det tømmer, der skæres af træet, vrider sig, når det tørrer. Snoet vækst forringer desuden styrken af tømmeret, fordi fiberforløbene i træet bliver skåret mere over, når fiberhældningen er skrå.

Mindre frostudsatte lokaliteter I forædlingen rettet mod mindre frostudsatte egne og ofte bedre boniteter er der lagt vægt på at forbedre stammeretheden, holde rumtætheden på et passende niveau, og mindske den snoede vækst.

Primært anbefales danske landracer af Washington-oprindelse med god vækst. For sitkagranens vedkommende eksisterer der en række klonfrøplantager, som stammer fra kårede bevoksninger af Washington-oprindelse. Klonerne i disse frøplantager er efterfølgende blevet afprøvet i feltforsøg.

På baggrund af feltforsøgene er der tyndet i klonfrøplantagerne, således at der kun står de (selekterede) kloner tilbage, som i forsøg har vist god vækst og kvalitet. De frøplantager, hvor der er sket en udvælgelse på baggrund af afprøvninger, anbefales frem for klonfrøplantager, hvor der ikke er foretaget en udvælgelse eller kun en meget svag udvælgelse.

I gruppen af selekterede klonfrøplantager ligger FP.611 Vosnæs, som er lidt speciel, idet den har vist sig at give afkom, der er delvist resistent overfor angreb af sitkabladlus.

 

Kort beskrivelse af sitkagranfrøkilder i Danmark.
Tabel 1. Kort beskrivelse af sitkagranfrøkilder i Danmark. Rækkefølgen er ikke et udtryk for forskellige prioriteringer mellem frøkilderne.

Videnblade Skov og Natur

Efter de selekterede klonfrøplantager følger afkom af afprøvede danske landracer af Washington-oprindelse, og endelig klonfrøplantagen FP.256 (Bærmoseskov) bestående af klonede afkom fra den kårede og afprøvede bevoksning F.405 (Rønhede).

Der er i frøplantagen FP.256 sket en udvælgelse af kloner med sent udspring, god overlevelse og god stammerethed. Dernæst anbefales den afprøvede F.405 (Rønhede). F.405 (Rønhede)stammer oprindeligt fra Queen Charlotte Island. Til sidst anbefales ikke-afprøvede provenienser af ukendt oprindelse.

Frostudsatte lokaliteter

Såfremt der er vind- eller frostproblemer på lokaliteten, vil frøkilder af Queen Charlotte oprindelse blive anbefalet. Man skal dog være opmærksom på, at der altid vil være en risiko ved at plante sitkagran på en lokalitet med frostproblemer, uanset frøkildevalg.

Materiale med oprindelse Queen Charlotte Island er prioriteret højt for frostudsatte lokaliteter fordi erfaringer fra feltforsøg har vist en større hårdførhed hos Queen Charlotte Island provenienser i forhold til Washington provenienser i danske forsøg. Højest prioriteret er klonfrøplantagen FP.256 (Bærmoseskov), som består af klonede afkom fra F.405 (Rønhede). Denne efterfølges af F.405 (Rønhede), der i forsøg har vist sig hårdfør i forhold til vind. Herefter følger klonfrøplantagen FP.243 med klonede afkom fra F.379 (Havredal). Da det er en hedelokalitet, må det formodes at have givet en vis selektion for frosttålsomhed, og feltforsøg har vist, at klonerne i FP.243 har en overlevelse på linje med eller bedre end direkte import fra Queen Charlotte Island.

I samme gruppe er FP.622 placeret, bestående af kloner af sitkagraner, som stammer fra Queen Charlotte Island, og som er udvalgt i læhegn, primært for god stammeform og intakt stammeakse, sekundært for vækstenergi og kronekarakterer.

Til sidst anbefales frøkilder med oprindelse i Washington.

Frøplantager består typisk af podninger af træer udvalgt i bevoksninger eller på planteskolestadiet. Afkom af træerne eller kloner af træerne er i de fleste tilfælde afprøvet i forsøg. På baggrund resultaterne fra disse forsøg er der foretaget en selektion i frøplantagerne så der kun står kloner tilbage af de træer, som i forsøg har vist god kvalitet, vækst og sundhed. Alternativt består frøplantagen af afkom fra udvalgte træer og fungerer i så fald både som frøplantage og som forsøg. Efterhånden som træerne vokser op, foretages der en selektiv tynding, så der kun står de træer tilbage, som har vist god kvalitet, vækst og sundhed

Oversigter i Plantevalg.dk

Ved at gå ind på plantevalgs hjemmeside er det muligt at få et opdateret overblik over tilgængelige frøkilder og hvordan de er grupperet – afhængigt af plantningslokalitet og formål med plantningen. Det skal i øvrigt understreges, at alle frøkilder i plantevalg.dk er kårede og opfylder forstlige formål.

Frøkilder i lavere grupper er således fuldt egnede i forhold til de formål med en plantning, som det angives i Plantevalg.dk. Rækkefølgen indenfor grupperne er bestemt af kåringsnummeret og er ikke udtryk for en prioriteret anbefaling af frøkilderne.

Det er naturligvis vigtigt at kende forudsætningerne for prioriteringerne i Plantevalg.dk. En bruger der f.eks. prioriterer vækst meget højt, uanset lokalitet, kan således lade være med at bruge den prioriterede liste angivet i Plantevalg.dk. I stedet kan man gå ind under de enkelte frøkildebeskrivelser og på den baggrund finde den bedst egnede.

Det er naturligvis vigtigt at kende forudsætningerne for prioriteringerne i Plantevalg.dk. En bruger der f.eks. prioriterer vækst meget højt, uanset lokalitet, kan således lade være med at bruge den prioriterede liste angivet i Plantevalg.dk. I stedet kan man gå ind under de enkelte frøkildebeskrivelser og på den baggrund finde den bedst egnede.



Videnblad nr.: 03.03-49
Forfattere: Jon Kehlet Hansen