Dato: 26-06-2012 | Videnblad nr. 03.02-26 Emne: Valg af træart

Træartsvalget 9. Lind

Tilia cordata Mill.

Småbladet lind har ikke haft nogen betydning i det vedproducerende skovbrug. Som insektbestøvet og udpræget mulddanner har den en række økologisk vigtige funktioner. De forventede klimaændringer vil givetvist gavne artens konkurrenceevne, så mulighederne er til stede for, at linden kan få en større udbredelse i de danske skove og i landskabet.

Kort over udbredelse af lind i Europa
Linden er udbredt over det meste af Europa og når langt ind i det kontinentale Rusland. Udbredelseskort fra EUFORGEN 2003

Småbladet lind var den dominerende træart i ældre stenalders varmeperiode. Ved kombinationen af faldende temperatur, agerbrugets fremmarch og bøgens indvandring blev arten trængt tilbage og er i dag en sjælden træart i Danmark. Nu findes lind hist og her i skovbryn, egekrat og blandingsskove.

Naturlig udbredelse og successionsmæssig rolle

Småbladet lind er udbredt i det meste af Europa. Dens naturlige udbredelse strækker sig fra Sydnorge, Midtsverige og det sydlige Finland i nord til Syditalien og Balkanbjergene i syd; fra Irland, England og Nordspanien i vest til langt ind i Rusland. Desuden forekommer den i Kaukasus og Elbrusbjergene i Iran. Mod nord vokser den i lavlandet, mens den når op til 1500 m i alperne.

Linden indvandrede allerede til Danmark for ca. 8.000 år siden, for i ældre lindetid - da temperaturen var 2 - 3 grader varmere end nu - at være det dominerende skovtræ. Ved bøgens indvandring i kombination med overgang til et køligere klima og menneskets skovrydninger i jernalderen reduceredes lindens udbredelse stærkt, så den i dag kun findes i småbestande i den sydlige del af landet. De kendteste steder er Draved i Sønderjylland og Vindeholme på Lolland. Optællinger i den danske skovstatistik viser, at lind kun optræder på 0,3 % af skovarealet svarende knap til 1.500 ha.

Linden er en skyggetræart, der dog ikke er helt så skyggetolerant som bøg. Den optræder naturligt som indblanding i en række skovsamfund og sjældent i større sammenhængende bestande. På næringsrige lokaliteter danner den skovsamfund med bl.a. eg, avnbøg, ask, elm, poppel mv., mens den på næringsfattige lokaliteter optræder i blanding med bøg, vintereg, birk, asp, røn, mv. Den har udpræget evne til at forynge sig vegetativt, hvilket gør den til en vigtig art i tidligere perioders lav- og mellemskovdrift.

Krav til klima

Linden er en træart, der har sit optimum i et subkontinentalt klima med varme somre og kolde vintre. Vort atlantiske klima med kølige somre tilfredsstiller ikke lindens varmekrav – specielt ikke mht. frømodning. Derfor formerer linden sig sjældent generativt i Danmark.

På trods af et relativt tidligt udspring er den tolerant overfor sen forårsfrost. Den er meget tålsom overfor vinterfrost og tørketolerant - måske på grund af et veludviklet rodsystem selv på vekselvåde jorde. Linden vil få gavn af de forventede klimaændringer med generelt højere temperaturer.

Krav til jordbund

Småbladet lind har en stor jordbundsamplitude og udvikles godt på moderat fattige til meget rige jorde. Den bedste udvikling er på jorde med god vand- og næringsstofforsyning. Den er velegnet på svær lerjord og dårligt drænede lokaliteter med pseudogley og gley, som optræder allerede fra 30-50 cm dybde. Den egner sig ikke på tørvejord.

Grafisk angivelse af jordbundskrav for lind
Jordbundskrav for lind: optimale, egnede og uegnede lokaliteter

Sygdomme og skader

Småbladet lind har forholdsvis få naturlige fjender og ingen, der skaber problemer i skoven. Arten angribes af bladlus, som kan være et æstetisk problem, hvor den bruges bymæssig sammenhæng. Den efterstræbes ikke af vildt, hvorfor hegning ikke er nødvendig. Den er forholdsvis frosttolerant og kan de fleste steder forynges uden skærm.

Anvendelse i skovbruget

I det klassiske skovbrug har linden kun undtagelsesvist været anvendt, hvilket i vid udstrækning skyldes den begrænsede efterspørgsel af dens bløde ved. Den er dog let at etablere, og det største kulturproblem er den begrænsede tilgang af frø og planter grundet de få egnede frøavlsbevoksninger og den meget ringe frøsætning. Den meget begrænsede tilgang til egnede frøkilder har gennem tiden ført til import af til dels ukendt frø, hvilket ofte har resulteret i bestande af meget ringe kvalitet. I visse tilfælde udvikler træerne sig nærmest buskagtigt med ind til flere stammer.

Som insektbestøvet og udpræget mulddanner har den lind en række vigtige funktioner i skovøkosystemet, og de forventede klimaændringer vil givetvist styrke artens udbredelsespotentiale fremover. Mulighederne er således skabt, for at linden kan få en større udbredelse i de danske skove og specielt i landskabet.

Med sin store økologiske amplitude og særlige evne til at vokse på grundvandspåvirkede jorde får linden en vis rolle i en række skovudviklingstyper, ikke mindst set i lyset af klimaændringerne, der afgørende vil kunne forbedre lindens dens foryngelsesmulighed. Følgende skovudviklingstyper indeholder lind i større eller mindre grad: Eg med lind og bøg (22), Bøg med ask og ær (12), Bøg og gran (14), Eg med ask og avnbøg (21), Ask og rødel (31). Desuden forekommer linden i de kulturhistoriske skovudviklingstyper Stævningsskov (91) og Græsningsskov (92).

Kåret bevoksning af småbladet lind
Småbladet lind: Kåret bevoksning på Haderslev distrikt (F.613 Stenderup). Bevoksningen er afkom af F.287 Vindeholme og må anses for at være af dansk oprindelse. Bemærk den gode stammeform.

Proveniensvalget

Som nævnt er kendskabet og tilgangen til velegnet formeringsmateriale det største problem for brugen af lind i skov og landskab. Under sydligere breddegrader er frøsætningen væsentlig bedre, hvorfor en stor del af frø- og planteforsyningen hidrører fra Tyskland og Polen.

  • Tyskland: Frøplantage og SHK, Grohnde, Tyskland, zone 83201/4, zone 82301/2/3
  • Danske kårede bevoksninger og frøplantager: F.613 Stenderup (afkom af F.287 Vindeholme), F.699 og F.700 Christianssæde (stammer fra Vindeholme), F.827 Vindeholme, FP276 Møn (udvalgt til forstlig brug)
  • Polen frøzonerne 313, 314 og 315
  • FP275 Møn (udvalgt til værn og læ i landskabet)

Konsultér også plantevalg.dk

Litteratur

Larsen, J.B. ed. 1997: Træarts- og proveniensvalget i et bæredygtigt skovbrug. DST 82: 112-116.



Videnblad nr.: 03.02-26
Forfatter: J. Bo Larsen.