Træartsvalget 10. Lærk

Naturlig udbredelse og successionsmæssig rolle

Europæisk lærk er knyttet til de centraleuropæiske bjerge, hvor den i højder fra 600 til over 2300 m vokser i blanding med rødgran, bøg, ædelgran, ær og røn. Den danner visse steder skovgrænsen sammen med bjergfyr.

Japansk lærks hovedudbredelse er begrænset til den tempererede skovzone i de centrale dele af hovedøen Honshu. Den vokser her i blanding med bl.a. Abies veitchii, Tsuga diversifolia og Pinus densiflora.

Hybridlærken er en kunstig krydsning mellem særligt udvalgte europæiske og japanske forældre. Krydsningen forener den europæiske lærks gode form med japansk lærks resistens mod lærkekræft. Desuden udviser hybridlærken en væsentlig højere vækst.

Den europæiske lærk (Larix decidua) blev indført til Danmark allerede i midten af 17-hundredetallet, men er pga. generel stor modtagelighed for lærkekræft blevet afløst af japansk lærk (Larix kaempferi), som blev indført i 1889. Med forædlingen af velegnede lærkehybrider (Larix x eurolepis) og etablering af frøplantager bliver hybridlærken nu mest anvendt. Der hersker dog en vis usikkerhed mht. til udspaltning af afkom, når hybridlærken dyrkes med selvforyngelse for øje.

Lærken er en typisk pionerart. Den har et lige så stort lysbehov som skovfyr, men giver mere skygge. Den indfinder sig naturligt især på åbne flader efter brand, erosion eller efter ophør af græsning. Den skaber hurtigt et skovklima og baner vejen for mere skyggeprægede skovsamfund.

Krav til klima

Lærk er generelt meget klimarobust. Den skades sjældent af frost og tåler tørke, især hybridlærken. Dog er lærk følsom overfor tørke i sensommeren, da skudstrækningen forløber hen i august, hvor andre arter har afsluttet deres. Den er relativt stormstabil, men får ofte dårlig form ved megen vind. Lærken vil være robust over for de forventede klimaændringer, hvis ikke de fører til udpræget sensommertørke.

Krav til jordbund

Lærken har en stor jordbundsmæssig amplitude. Den udvikler sig godt på både næringsfattige og næringsrige lokaliteter, og den stiller heller ikke de store krav til vandforsyningen. Den udvikler sig ikke godt på cementerede eller kompakte, iltfattige jorde. Rødderne undgår horisonter, som er præget af pseudogley eller gley.

Især den japanske lærk er følsom overfor tørke i sensommeren, hvilket kan medføre stor planteafgang i kulturer samt reduceret tilvækst. Med denne begrundelse bør japansk lærk fravælges til fordel for hybridlærk på ekstremt tørre lokaliteter. Lærkens løv omsættes meget svært, og arten danner let tykke lag af uomsatte nåle.

Sygdomme og skader

Lærken har relativt få fjender. Den bides ikke af vildtet, men fejes dog ofte. Den eneste sygdom, som har haft dyrkningsmæssige konsekvenser, skyldes kræftsvampen lærkefrynseskive Lachnelulla willkommii. I vores fugtige, kystnære klima bliver den europæiske lærk ødelæggende angrebet af lærkekræft, så selv om der findes relativt resistente provenienser, er dyrkningen af europæisk lærk næsten helt indstillet.

Af vednedbrydende svampe på lærk kan nævnes brunporesvamp (Phaeolus schweinitzii) og blomkålsvamp (Sparassis crispa), der begge laver brunmuld i den nedre del af stammen. Lærk angribes desuden ret kraftigt af rodfordærver (Heterobasidion annosum).

I nogle forår står lærken med helt røde nåle som følge af angreb af lærkesækmøl (Coleophora laricella). Det kan se dramatisk ud, men har sjældent betydning. Derimod kan lærkebarkbillen (Ips cembrae) udgøre et problem for dyrkning af lærk. (Se Videnblad 8.10-22). Endelig udgør europæisk visneskimmel (Phytophthora ramorum) måske en fremtidig trussel for renbestande af lærk (se Videnblad 8.7-47).

Anvendelse i skovbruget

Som robust pionerart har lærken en vigtig funktion som ammetræ/forkultur ved skovrejsning og/eller efter stormfald o.l. Den dyrkes sjældent som blivende træart i renbestand, selvom den i korte omdrifter kan præstere en høj produktion. Optællinger i den danske skovstatistik viser, at lærk optræder på 3,7 % af skovarealet svarende til godt 21.000 ha.

Lærk har derimod haft en vis rolle som indblanding i ukomplette bøgeforyngelser, hvor den i omdrift med bøgen kan opnå store dimensioner og en høj kvalitet. Tilsvarende har den været brugt som hjælpetræart ved rækkevis indblanding i plantede bøgekulturer. Når den indplantes samtidig med bøgen, er det vigtigt at få den fjernet rettidigt, så den ikke kommer til at dominere de tilstødende bøgerækker.

I det naturnære skovbrug spiller den en blivende rolle i både lystræprægede skovudviklingstyper så som Eg med skovfyr og lærk (23) samt i mere klimakstypiske: Bøg med douglasgran og lærk (13), Bøg og gran (14), Gran med bøg og ær (51), Sitkagran og fyr med løvtræ (52), Ædelgran/grandis og bøg (71).

Proveniensvalget

Da japansk lærk og hybridlærk har været genstand hhv. er fremkommet som resultat af et intensivt selektions- og forædlingsarbejde anbefales primært frøplantageafkom, sekundært afkom af danske kårede bevoksninger. For europæisk lærks vedkommende findes nogle få kårede bevoksninger, som udviser en rimelig resistens overfor lærkkræft, hvorfor disse anbefales, hvis man ønsker denne art.

Europæisk lærk

• Kårede danske bevoksninger: F.81 Jægersborg, F.272 Vallø, F.374 Ravnsholt

Japansk lærk

• Danske frøplantager FP285 Tisvilde samt FP601 og FP615 C.E.Flensborg (kårede som afprøvet)
• Danske kårede bevoksninger F.40a, 40c, F.783 Sostrup, F.410 Frøslev
• Nordtyskland

Hybridlærk

• Danske afprøvede frøplantager: FP201 Fårefolden, FP203 Holbæk, FP205 Mørkøv, FP211 Sorø, FP618 C.E.Flensborg
• Danske kvalificerede frøplantager: FP237 Grund Skov, FP626 C.E.Flensborg, FP636 Truust
• Frøplantager i Sydsverige og Nordtyskland.

Konsultér også plantevalg.dk og Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Litteratur

Larsen, J.B. ed. 1997: Træarts- og proveniensvalget i et bæredygtigt skovbrug. DST 82: 112-116.

Videnblad nr.: 03.02-27
Forfatter: J. Bo Larsen.