Dato: 30-11-2010 | Videnblad nr. 06.02-09 Emne: Maskinskovning

Vejledning for kvalitetsopfølgning: Maskinskovning

I dette Videnblad gives en vejledning til kvalitetsopfølgning (KO) efter maskinskovning med udgangspunkt i ’Anerkendt praksis’ (AP), som er beskrevet i Videnblad 6.2-7 og 6.2-8. Et skema til kvalitetsopfølgning (KO) er tilknyttet som bilag.

Maskinskovning er en opgave af stor betyding for bevoksningens fremtid. Klare aftaler om arbejdets udførelse og kvalitet er vigtige, og dette kan opnås med arbejdsbeskrivelse (AB) og en grundig kvalitetsopfølgning (KO). Dette Videnblad indeholder en beskrivelse af kvalitetsopfølgning ud fra en kontrolparcel.

Opfølgning i kontrolparcel

Illustration af kontrolparcel
Anlæg af kontrolparcel

Træk en lige linje mellem to kørespor (vinkelret på sporene og mindst 10 meter fra bevoksningsranden) og marker den med sprayfarve. Derpå tælles og markeres 50 træer, inkl. nye stød hidrørende fra skovningen. Antallet af nye stød tælles, ganges med 2 og noteres i skemaet under »Hugststyrke«. Resultatet er lig med hugststyrke i % af stamtallet og skulle gerne svare til det angivne i AB. Når der er talt 50 træer inklusiv stød, udgør de kontrolparcellen. Se figur 1.

Stød og skader
Mål højden på de stød, der er i kontrolparcellen. Der måles fra jordplanet. Ved stød på skråninger måles den mindste afstand til jordplanet. Tæl og noter hvor mange stød, der er for høje, og noter højden på det højeste stød i skemaet under »Stødhøjde«.

Størst tilladte stødhøjde beregnes således: Stødets diameter krydsmåles over fældesnitfladen og gennemsnittet af de to mål er = diameteren. Stødhøjden må højst være 2/3 af diameteren.

Eksempel:
Diameteren måles til 17 og 20 cm. Gennemsnit = 18,5 cm som afrundes til 18 cm.
2/3 heraf er = 12 cm.

Stødsmøring. Kontroller at alle stød i kontrolparcellen har tilstrækkelig dækning. Hvis der er stød med utilstrækkelig dækning, noteres antallet i skemaet under »Stødsmøring«

Tæl antallet af skadede træer i kontrolparcellen. Et træ medregnes som skadet, hvis der er barkskader på stamme og/eller rødder, som tilsammen er større end 15 cm2 på det enkelte træ. Rodskader, der sidder længere end 50 cm fra stammen, medregnes ikke. Antallet af skadede træer noteres i skemaet under »Skader på blivende træer«

Kørespor
Hvis der er blevet indlagt kørespor i forbindelse med skovningen, måles afstanden mellem sporene (fra spormidte til spormidte) ved hver ende af kontrolparcellen som vist på skitsen (figur 1), og målene noteres i skemaet under »Sporindlægning«.

Bredden på køresporene måles på det smalleste sted på hver side af kontrolparcellen som vist på skitsen (figur 1), og målene noteres i skemaet under »sporindlægning«.

Effekter

Længden på 20 skovede effekter, der ligger øverst i bunkerne i kontrolparcellen, måles, og afvigelser fra korrekt mål noteres. Ligeledes måles topdiameteren og evt. roddiameteren og afvigelser fra korrekt mål noteres. Vær opmærksom på at der kan være flere effekttyper, og at alle typer skal kontrolmåles.

Effektfordeling. Overfør fordelingstallene fra computeren til effektskemaet. Afkryds i felterne ja eller nej under »Effektfordeling« i skemaet om afvigelserne er over 20 %.

Sortimentsadskillelse. Afkryds i felterne ja eller nej under »Sortimentsadskillelse« om AB er fulgt.

Afkvistning. Afkryds i felterne under »Afkvistning« i skemaet om AB er fulgt.

Kapsprækker. Der foretages kontrol på 20 stk. af de effekttyper, hvor kapsprækker har betydning. Forekommer der kapsprækker, noteres antallet i skemaet under »Kapsprækker«. Se figur 2. 

Sprækker i stammetværsnit
Figur 2. Til venstre: Typiske kapsprækker. Til højre: Ikke kapsprækker

Hugstmåden. Vurdering af hugstmåden foretages visuelt med udgangspunkt i arbejdsbeskrivelsen. Afkryds i felterne ja eller nej under »Hugstmåde« i skemaet om AB er fulgt.

Hvis der er særlige forhold til overstående punkter, noteres disse under »bemærkninger« under det relevante punkt.

Opfølgning udenfor kontrolparcel

Sporkørsel. Hvis der på arealet kan erkendes opkørte spor, måles spordybden, idet der måles fra jordplanet og ned til bunden af sporet. Opkørte volde i kanten af sporet jævnes, inden der måles. Det måles over hvor lang distance, der er spor dybere end 10 cm. Spordybden og distancen noteres i skemaet under »Køreskader«.

Særlige hensyn. Afkryds i felterne ja eller nej under »Særlige hensyn« i skemaet om AB er fulgt.

Publikum. Afkryds i felterne ja eller nej under »Publikum« i skemaet om AB er fulgt.

Oprydning. Afkryds i felterne ja eller nej under »Oprydning« i skemaet om AB er fulgt.

Miljø. Afkryds i felterne ja eller nej under »Miljø« i skemaet om AB er fulgt.

Hvis der er særlige forhold til overstående punkter, noteres disse under »bemærkninger« under det relevante punkt.



Videnblad nr.: 06.02-09
Forfatter: Frans Theilby