Dato: 25-11-2010 | Videnblad nr. 06.01-05 Emne: Motormanuel skovning

Anerkendt praksis: Motormanuel skovning I

I dette Videnblad beskrives planlægning og hugstmåde ved motormanuel skovning med udgangspunkt i ’Anerkendt praksis’ (AP). De praktiske forhold vedrørende skovningens udførelse omtales i Videnblad 6.1-6.

Motormanuel skovning er en af de arbejdsopgaver, der efterhånden har fået mindre udbredelse i skovbruget. Imidlertid vil der altid være områder eller forhold, som fordrer fældning og aflægning med motorsav.

Afmærkning af kørespor kan ske med bånd, hvor knuden skal vende ind mod sporet.
Afmærkning af kørespor kan ske med bånd, hvor knuden skal vende ind mod sporet.

I dette og det følgende Videnblad gives kvalitetsbeskrivelser af de vigtigste driftstekniske opgaver ved motormanuel skovning med udgangspunkt i ’Anerkendt praksis’ (AP). Arbejdsbeskrivelse (AB) er tilknyttet som bilag til Videnblad 6.1-6. Vejledning til kvalitetsopfølgning (KO) med tilhørende skema er beskrevet i Videnblad 6.1-7.

Planlægning

Under alle forhold skal der tages hensyn til den efterfølgende udslæbning, udkørsel eller flishugning. I planlægningen bør det fastlægges, hvor og hvornår der må køres i bevoksningen, og hvor og hvornår der ikke må køres. Kørespor afmærkes eller registreres evt. med GPS, så de er lette at genfinde, også når bevoksningen er blevet ældre.

Skovningen skal tilrettelægges, så det er muligt for maskinerne at nå alle effekterne fra det etablerede sporsystem.

Hvis skovarbejderen skal foretage udvisning, skal det sikres, at han har fået den fornødne instruktion.

Videnblad 9.3-1: Sådan virker GPS-systemet
Videnblad 9.3-2: Benyttelse af GPS under kronedække
Videnblad 9.3-3: Præcision af håndholdt GPS i skov
Videnblad 6.1-1: Metodevalg ved afvikling af overstandere i bøgeselvforyngelse

Indlægning af kørespor

Den indbyrdes afstand mellem køresporene skal gennemsnitlig være 20 meter fra spormidte til spormidte. En afvigelse på 3 meter til hver side kan accepteres.

Bredden på køresporene skal være 3,5 – 4 meter. I forbindelse med sidehæld og kurver skal bredden forøges, så der er plads til maskinerne.

Eksisterende kørespor tilrettes i bredden. I rækkehugster besluttes det, hvilke rækker der skal udgøre de fremtidige kørespor. Disse tilpasses i bredden, og fremover må der kun køres i disse spor. Alternativt kan der indlægges nye spor med 20 meters mellemrum på tværs af rækkerne.

Hugstmåde
Der skelnes almindeligvis mellem følgende hugstmåder:

Rækkehugst
Hele rækker hugges. F.eks. hver 7. eller 8. række, eller rækker med anden træart.

Selektiv hugst

  • Fra neden. Undertrykte træer fjernes tillige med tvegede, døde, syge og uønskede træer i bevoksningen. Der tilstræbes en ensartet fordeling over hele arealet. Hugst fra neden giver en ensartet bevoksningsstruktur med lige store træer i én etage.
  • Fra oven. Der skoves kun blandt de herskende træer samt døde, syge og uønskede træer, der generer bevoksningen og/eller skovningen. Der tilstræbes en ensartet fordeling over hele arealet. Hugst fra oven giver en større variation i bevoksningsstrukturen, ofte med en tendens til dannelse af to etager.
  • Kvalitetshugst. Der hugges for at fremme kvaliteten på de blivende træer. Krukker, tveger, dårligt formede, syge, døde, og uønskede træer skoves. Der tilstræbes en ensartet fordeling over hele arealet.
  • Måldiameterhugst. Kun træer med en bestemt diameter (som regel over en bestemt diameter) fjernes. Giver som regel en noget ujævn fordeling af træerne.
  • Hugst for bestandstræer. Der hugges kun for at give plads for hovedtræerne, mens der ikke hugges i mellemrummene.
  • Skærmstilling. Kraftig reduktion af stamtallet for at give plads og lys for en efterfølgende underplantning eller selvforyngelse. Der tilstræbes en jævn fordeling over hele arealet.

Renafdrift

Alle træer på arealet hugges væk. Evt. bevares en opvækst.

Videnblad 5.6-8: Hugst fra toppen i rødgran
Videnblad 5.6-9: Hugst fra toppen i ung gran – en sammenligning med hugst fra neden
Videnblad 5.6-15: Plukhugst – definitioner og principper
Videnblad 5.6-16: Pælehugstforsøget i rødgran i Stenholtvang
Videnblad 5.6-28: Hugst fra toppen i mellemaldrende gran
Videnblad 5.7-1 – 5.7-12: Konvertering af bevoksninger via hugst
Videnblad 6.2-4: Arbejdsinstruks vedrørende tyndinger.



Videnblad nr.: 06.01-05
Forfatter: Frans Theilby