Dato: 13-07-2010 | Videnblad nr. 09.13-02 Emne: Forvaltning, administration og arbejdsledelse

Større værdi i Nordens skove

En ny hjemmeside www.skovenslokalevaerdier.dk har samlet erfaringer og gode historier fra hele Norden om værdiskabelse i skove. Her kan findes inspiration til at skabe nye værdier i skove til gavn for såvel skovejeren som lokalsamfundet og naturen selv.

Trekant illustrerer merværdi
Figur 1. Merværdien opstår ofte, når de tre dimensioner spille sammen.

I Norden er der forskel i regelsæt og traditioner for at anvende naturen til såvel produktions- som rekreative formål. Det betyder, at mulighederne for at skabe merværdi i skoven er forskellige. På trods af forskellene er der et stort potentiale for inspiration og synergieffekter ved samarbejde indenfor de nordiske lande.

Et initiativ under Nordisk Ministerråd

I Nordisk Ministerråd har man ønsket at forøge skovenes værdier for ejer, lokalsamfund og regionalt ved at:

  • styrke dialogen om skovenes værdier,
  • synliggøre skovenes værdier,
  • opfordre lokale myndigheder til at tage medansvar for skovenes værdier og
  • styrke lokalsamfundenes ressourcer ved aktivt at udnytte skovenes værdier.

I de nordiske lande er der taget en række initiativer for at skabe opmærksomhed om udnyttelse af skovenes værdier. En arbejdsgruppe under Nordisk Ministerråd har samlet, gennemgået og udvalgt en række af disse initiativer med henblik på at belyse:

  • hvilke succeskriterier man kan opstille, for at der er tale om merværdi,
  • hvilke fællestræk, der har været medvirkende til at et initiativ har været en succes (har opnået merværdi), samt
  • hvilke barrierer/hindringer, der kan/skal fjernes for at et givent initiativ kan opnå succes.

Merværdi i fremtidens skov

Erfaringerne fra udviklingsprojekterne peger på en række forhold, som til en vis grad kan forklare, hvilke forhold der har betydning for projekternes succes. Merværdien opstår ofte, når tre dimensioner spiller sammen: økonomisk bæredygtighed (målt som muligheden for indtjening og aflønning), social og kulturel udvikling (målt på afledte effekter såsom rekreative værdier, beskæftigelse, skånejobs, oplevelser mm.) og miljøbeskyttelse (målt som effekten på natur og ressourcer i det omgivendes miljø) (figur 1).

Der er forskel på, hvad der er drivkraften i et projekt. I mange tilfælde er det udsigten til økonomisk afkast, der er drivkraften. Det gælder specielt, når initiativet udgår fra den private skovejer. For andre interessenter hænger de tre dimensioner tættere sammen. Eksempelvis er alle dimensioner ofte medregnet i de projekter, som statsskovene tager initiativ til. Interesseorganisationer har ofte en særlig interesse, som enten retter sig mod social og kulturel udvikling eller miljøbeskyttelse.

Måling af merværdi

Det kan være vanskeligt at kvantificere merværdi på hver af de tre dimensioner. Det falder lettest at kvantificere den økonomiske bæredygtighed, mens det er sværere med den sociale og kulturelle udvikling samt miljøbeskyttelsen.

Forskel på initiativtagere

Der er forskel på hvordan forskellige initiativtagere kan påvirke merværdien i lokalsamfundet. Statsskovene kan prioritere investeringer, som skaber merværdi på miljøbeskyttelse og som giver social og kulturel udvikling, mens de private skovejere ofte er bundet til prioriteringer, der under alle omstændigheder giver et vist økonomisk afkast. Ildsjæle og interesseorganisationer er en meget forskelligartet gruppe både hvad angår interesser, økonomiske ressourcer og ressourcer i form af viden og arbejdskraft. Kommunerne kan også optræde som initiativtager på projekter, og her handler det i reglen om at udnytte skovens værdier i forbindelse med kommunernes opgaver inden for kommunens ressortområder såsom børne- og ungeområdet, beskæftigelsesområdet og plejeområdet.

Naturgård for vuggestuer og børnehaver. Barn aer ged i naturgård Høns i naturgård for vuggestuer og børnehaver.

Eksempel 1. Naturgård for vuggestuer og børnehaver. Landsforeningen af Frie Børnehaver og Fritidshjem lejer Tinghusbakkegård i Vestskoven 15 km fra Københavns centrum.

Gården er indrettet til, at børnene kan lave naturundersøgelser. Her er dyrehold såvel indendørs som udendørs med bl.a. mus, skrubtudser, slanger, høns, folde med ponyer og geder samt køkkenhave og bålplads. Foto Bent Larsen, Frie Børnehaver

Økonomisk merværdi

Hvis drivkraften for et projekt er et ønske om at øge den økonomiske indtægt, er det erfaringen, at det kræver relativ detaljerede økonomiske analyser af projektet, før det iværksættes, og god økonomisk styring, når det gennemføres. Det er afgørende for succes, at initiativtagerne konkret kan styre udgifter og indtægter. Det er især vigtigt at bemærke, at der skal tages højde for den arbejdstid, der bruges på projektet.

Ildsjæle skaber succes

Det er karakteristisk at der har stået en ihærdig ildsjæl bag de projekter, der har opnået succes, altså de projekter der både har skabt merværdi for lokalsamfundet og samtidig har vist sig levedygtige. Fælles for initiativtagerne eller ildsjælene, om man vil, er, at de har lysten til at tænke nyt, og med det udgangspunkt udnytter de skovene til gavn for miljøet, forskellige bruger af skovene, til gavn for produktionen eller til gavn for andre samfundsnyttige formål. Ildsjælene lægger generelt mange ressourcer i projektet, også selvom timelønnen – særligt i opstartfasen – er lav! Ildsjælene udnytter og kombinerer ofte flere af de værdier, som skov- og skovarealerne tilbyder - hvad enten hovedformålet er en rekreativ aktivitet eller produktudvikling.

Initiativretten ligger på mange forskellige hænder: lokale myndigheder, private skovejere, Skov- og Naturstyrelsen, interesseorganisationer m.fl. Alle kan tage initiativ til projekter med udgangspunkt i skovenes værdier. De forskellig aktørers muligheder for at påvirke og skabe udvikling er meget forskellige, og ofte kræver projekterne samarbejde mellem disse, når projekterne skal realiseres.

Skovhjælpere i Naturcenter Herstedhøje
Eksempel 2. Skovhjælpere i Naturcenter Herstedhøje

Naturcenter Herstedhøje er opstået som en del af udviklingen af København i projektet Fremtidens Grønne Hovedstad. Centeret servicerer skovgæster med information om Vestskoven ved hjælp af plancher og foldere mm. Gæsterne kan få lettere forplejning og adgang til toilet.

Centret er også naturskole, hvor skolens lærere selv står for undervisningen i skoven. Centret har undervisningslokale samt forskellige bålpladser og huse. Der kommer ca. 40.000 gæster/år og centeret drives af 1½ naturvejleder samt 13 skovhjælpere. Skovhjælperne er psykisk udviklingshæmmede, der står for driften i et beskæftigelsestilbud.

Gode idéer

Der findes en stor mængde idéer til, hvordan man kan skabe merværdi i skovene. På www.skovenslokalevaerdier.dk har arbejdsgruppen samlet en række erfaringer og cases, der viser hvordan andre, har udviklet aktiviteter i skovene til gavn for skovejerne, lokalsamfundet og andre. Hvert projekt er beskrevet og påført kontaktdata til initiativtagerne. Du kan også finde inspiration i hæftet Produktudvikling i skovene, der også er nærmere beskrevet på hjemmesiden.



Videnblad nr.: 09.13-02
Forfattere: Morten Ingerslev, Jens Chr. Briand Petersen og Mads Randbøll Wolff