Afbrænding af kvas og vegetation – Københavns Universitet

Dato: 28-02-2013 | Videnblad nr. 09.13-03 Emne: Forvaltning, administration og arbejdsledelse

Afbrænding af kvas og vegetation

Regler for skovdrift og naturpleje

I december 2012 kom en ny afbrændingsbekendtgørelse til erstatning for den gamle halmbekendtgørelse. Den nye afbrændingsbekendtgørelse er sammen med affaldsbekendtgørelsen og de kommunale affaldsregulativer med til at fastsætte reglerne for afbrænding af naturligt affald fra skovbrugs- og naturplejeaktiviteter.

Ved afbrænding i skove skal der ud over de almindelige brandværnsforanstaltninger overholdes nogle krav til afstande som fremgår af tabel 1. Foto: Lasse Baaner

Ved afbrænding i skove skal der ud over de almindelige brandværnsforanstaltninger overholdes nogle krav til afstande som fremgår af tabel 1.

Affald er efter affaldsbekendtgørelsens § 2 defineret som ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter at skille sig af med. Dermed falder kvas og naturligt materiale fra skovdrift og naturplejeaktiviteter, der afbrændes, ind under affaldsreglerne. Som hovedregel må affald kun afbrændes på godkendte forbrændingsanlæg, men der er nogle undtagelser, der gælder affald fra naturpleje og skovdrift.

Det er generelt tilladt at afbrænde grene m.v. fra skovdrift, mens affaldsbekendtgørelsen giver kommunen mulighed for at fastsætte, om det skal være tilladt at afbrænde haveaffald, parkaffald og andet naturligt affald fra naturplejeaktiviteter mv. Kommunens regler for afbrænding af naturaffald findes i kommunens affaldsregulativ. Hvis kommunen ikke har taget stilling til afbrænding af naturplejeaffald m.m., gælder affaldsregulativets øvrige regler. I alle tilfælde gælder afbrændingsbekendtgørelsens regler om afstande og brandværnsforanstaltninger.

Alm. brandværnsforanstaltninger

Ved afbrænding af affald er der nogle brandværnsforanstaltninger i afbrændingsbekendtgørelsen, der altid skal overholdes. De er fastsat for at undgå farlige situationer ved utilsigtet spredning af branden og for at sikre, at omgivelserne ikke bliver generet. Kommunen kan endvidere, for et nærmere afgrænset område i en nærmere fastsat periode efter bekendtgørelsens § 11, altid forbyde eller fastsætte nærmere vilkår for afbrænding i det fri, ligesom den efter § 12 kan tillade afvigelser fra bekendtgørelsens bestemmelser.

Ifølge § 3 og 4 i afbrændingsbekendtgørelsen skal afbrændingen være kontrolleret og planlagt i sådan en grad, at risiko for ukontrolleret spredning af ilden samt personskader og ødelæggelse af store værdier undgås. Ligeledes skal der sikres forsvarlige redningsveje og slukningsmuligheder. Afbrændingen må ifølge § 5 ikke finde sted i nærhed af let antændelig vegetation eller let antændelige genstande. Herudover må luftledninger og elmaster efter § 9 ikke udsættes for varmepåvirkning. Ved afbrændingen skal der desuden tages hensyn til omgivelserne, og afbrændingen må derfor i henhold til § 8 ikke ved røg el. lign. være til væsentlig gene for andre. Bliver røgen til væsentlig ulempe for omgivelserne, hvis vinden skifter, skal ilden slukkes.

Det skal efter § 6 sikres, at ild og gløder efter afbrændingen er slukket på en måde, så der ikke er fare for efterfølgende antændelse. Såfremt der er stærk blæst, må afbrændingen ikke igangsættes, og ilden skal slukkes, hvis vindretningen skifter, eller vinden tager til i styrke.

Afbrænding af hugstaffald og stød

Ifølge affaldsbekendtgørelsens § 50, stk. 1 er det kun tilladt at afbrænde affald på et godkendt forbrændingsanlæg. For bevoksninger på 0,5 ha og derover, som minimum er 20 meter brede, er det dog efter § 46, stk. 3 tilladt at afbrænde hugstaffald og træstød på lokaliteten.

Ved afbrænding i skove skal der ud over de almindelige brandværnsforanstaltninger overholdes nogle afstandsregler, der er fastsat i § 14 i afbrændingsbekendtgørelsen. Afstandskravene fremgår af tabel 1. Der skelnes mellem afbrænding i almindelige bål, og så afbrænding af hugstaffald i længere ranker eller strenge.

Elementer, der skal holdes afstand til

Afstandskrav ved bålets grundareal eller strengformede afbrændingers bredde

Bål op til 100 m2

Strenge op til 5 m

Bål over 100 m2

Strenge over 5 m

Bygninger med hårdt tag

30 m

100 m

Bygninger med let antændeligt tag

100 m

100 m

Nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer samt anden letantændelig vegetation

30 m

100 m

Letantændelige markafgrøder

30 m

100 m

Steder hvor der anvendes eller opbevares større oplag af eksplosive, letantændelige, brandfarlige eller brandnærende stoffer, som f.eks. halm, træ eller plast.

100 m

100 m

Maskiner som ikke bruges ved afbrændingen

30 m

30 m

Tabel 1. Afstandsregler ved afbrænding i skove.

Ved jævn vind fordobles de ovenfor nævnte afstande i vindens retning, hvilket betyder, at man ved større afbrændinger skal undersøge forholdene i op til 200 meter fra afbrændingsstedet. Jævn vind er i bekendtgørelsens § 1 defineret som vind, hvor kun grene og mindre kviste bevæger sig.

Afbrænding af naturplejeaffald

Afbrænding af naturplejeaffald samt affald fra have-, park- og gartneridrift er efter affaldsbekendtgørelsens § 46, stk. 1 kun tilladt, såfremt den pågældende kommune i sit affaldsregulativ har fastsat bestemmelser herom. Affaldsregulativerne kan oftest findes på kommunens hjemmeside og kan ellers findes i Miljøstyrelsens database NSTAR. Hvis kommunen ikke har taget stilling til afbrænding af naturplejeaffald m.m., gælder affaldsregulativets generelle regler for bortskaffelse af affald, og afbrænding på stedet er dermed ikke tilladt.

Ved afbrænding af have-, park- og gartneriaffald m.v. skal afstandskravene fastsat af afbrændingsbekendtgørelsens § 16 iagttages. Disse fremgår af tabel 2. Her er afstandene afhængig af bålets størrelse, og ligesom ved afbrænding af hugstaffald i skovbruget fordobles afstandskravene ved jævn vind.

Elementer, der skal holdes afstand til

Afstandskrav ved bålstørrelse

op til 0,2 m3

op til 0,5 m3

over 0,5 m3

Bygninger med hårdt tag

10 m

30 m

30 m

Bygninger med let antændeligt tag

30 m

100 m

200 m

Nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer samt anden letantændelig vegetation.

30 m

100 m

200 m

Letantændelige markafgrøder

30 m

30 m

60 m

Steder hvor der anvendes eller opbevares større oplag af eksplosive, letantændelige, brandfarlige eller brandnærende stoffer, som f.eks. halm, træ eller plast.

100 m

100 m

200 m

Tabel 2. Afstandskrav ved afbrænding af naturpleje- og parkaffald.

Afbrænding af vegetation på naturarealer og fortidsminder

Afbrænding af vegetationen på naturarealer og fortidsminder er som udgangspunkt ikke omfattet af affaldsreglerne. Der er tale om en naturplejeaktivitet og ikke en egentlig affaldsbortskaffelse. Afbrændinger af vegetationen på naturarealer kræver tilladelse fra kommunens beredskabsafdeling efter afbrændingsbekendtgørelsen § 15, stk. 3. I tilladelsen fastsættes konkrete afstandskrav, og det vil være naturligt at kommunerne skeler til afstandskravene for afbrænding af hugst- og naturplejeaffald.

I afbrændingsbekendtgørelsens § 15, stk. 1 er der fastsat et generelt forbud fra d. 1. april til 31. august mod afbrænding af lyng, der står på rod, afbrænding af hede- og mosetørv samt hede- og mosejord. Ønskes afbrændingen af den slags vegetation foretaget uden for den tilladte periode, kan det dog efter § 15, stk. 2 gøres med tilladelse fra den pågældende kommune efter indhentet udtalelse fra Naturstyrelsen.

Der må i øvrigt ikke foretages afbrænding af et naturareal, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 uden en dispensation fra kommunen, da en afbrænding vil ændre arealets tilstand. Ligeledes kræver det en tilladelse fra Kulturstyrelsen at afbrænde vegetationen på beskyttede fortidsminder, da det ifølge museumslovens § 29 e ikke er tilladt at foretage plejeindgreb, der kan ændre beskyttede fortidsminders tilstand.

Kilder

Affaldsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald.
Afbrændingsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 1186 af 12. december 2012 om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v.
Naturbeskyttelsesloven: Bekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 af lov om naturbeskyttelse.
Museumsloven: Bekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006 af museumslov.



Videnblad nr.: 09.13-03
Forfattere: Lasse Baaner og Betinna H. D. Andreasen