Forskellige befolkningsgruppers skovbesøg

Ét er at have et overordnet kendskab til den danske befolknings brug af skovene i fritiden. Noget andet er viden om omfanget af forskellige befolkningsgruppers skovbesøg. Når det eksempelvis viser sig, at unge kvinder er blandt de personer, der har det færreste antal skovbesøg, eller at personer på efterløn kommer næsten tre gange så meget i skoven som personer, der er arbejdsløse, giver det et interessant indspil til såvel politik-, forvaltnings- og informationssammenhænge.

Oversigt over befolkningsgrupper der kan analyseres for eventuel forskelle/sammenhænge — Oversigt over befolkningsgrupper der kan analyseres for eventuel forskelle / sammenhænge

I 2007-2008 gennemførte Skov & Landskab en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med samme metodik som de to tidligere nationale friluftslivsundersøgelser fra 1970erne og 1990erne (se Videnblad 9.9-26). Ud over at stille en række spørgsmål om befolkningens rekreative brug af skovene blev der også indsamlet en række baggrundsoplysninger om den enkelte person – f.eks. alder, køn, uddannelse, familiesituation, bil og/eller hund i husstanden. I tekstboksen gives en oversigt over de hovedgrupper, som resultaterne om befolkningens friluftsliv kan analyseres for.

Antal skovbesøg pr. år

Når man spørger den danske befolkning i alderen 15-78 år om, hvor mange gange de kommer i skoven i løbet af et år, viser det sig, at deres svar giver et umiddelbart gennemsnit på 38 skovbesøg om året. Det skal her bemærkes, at dette tal ikke er korrigeret for overdrivelse og manglende svar. For en mere nuanceret behandling af befolkningens samlede antal skovbesøg henvises til Videnblad 9.9-27.

Det har kun været muligt at korrigere besøgstallet på befolkningsniveau og ikke på individ- eller gruppeniveau. Det betyder, at der i de analyser, der præsenteres i nærværende Videnblad, tages udgangspunkt i de ikke-korrigerede svar, hvilket dog også er tilstrækkeligt til formålet – nemlig at opfange statistiske forskelle/ligheder mellem forskellige befolkningsgrupper (og ikke at fastslå et eksakt besøgstal).

Interessegrupper og antal besøg

Der kan konstateres forskelle med hensyn til antallet af årlige skovbesøg, når vi deler befolkningen op i forskellige grupperinger efter f.eks. alder, uddannelse, indkomst, forskellige medlemskaber osv. Helt overordnet er det valgt kun at præsentere markante forskelle/sammenhænge fra undersøgelsen – forskelle der er 99% eller 95% statistisk sikre, jf. Videnblad 9.9-26. Følgende sikre forskelle – eller sammenhænge om man vil – kunne konstateres:

Hvorvidt man i sine svar karakteriserer sig selv som henholdsvis rytter, jæger, motionsløber i skovene, motionscyklist/mountainbiker eller ornitolog/botaniker, slår også igennem i antal skovbesøg. Tilhører man disse grupper har man mellem 1,5 og 2,5 gange flere skovbesøg, end de der angiver ikke at tilhøre disse grupper. Specielt ornitologerne/botanikerne, rytterne og jægerne har mange skovbesøg.

Hvis man bor i en i husstand, der har hund eller ej, kan det også aflæses i det årlige antal skovbesøg. Det viser sig nemlig, at personer fra en husstand, der har hund, kommer 2,5 gange så hyppigt i skoven i forhold til personer, der ikke har en hund i husstanden.

Familie- og uddannelsesmæssige forskelle

Unge i alderen 16-20-år har færre skovbesøg end de ældre befolkningsgrupper, hvor specielt de 60-69-årige gennemsnitligt har flere årlige besøg. Det kan her konstateres, at det er de unge kvinder (16-20 år) der har færrest skovbesøg, og de ældre mænd (61-78 år) der har flest – en forskel i størrelsesordenen faktor 4.

Hvis et sikkerhedsniveau på 95% anvendes, fremkommer yderligere en række forskelle. Par/singler over 45 år uden hjemmeboende børn samt personer på efterløn eller pension har flere årlige skovbesøg, end specielt unge hjemmeboende, der har relativt få besøg. Desuden har personer, hvis højeste afsluttede uddannelse er gymnasiet, færre skovbesøg i modsætning til især personer hvis højeste uddannelse er en mellemlang videregående uddannelse.

Geografiske forskelle

Det er også muligt at analysere det årlige antal skovbesøg i forhold til en række karakteristika ved svarpersonernes seneste besøg i skoven. F.eks. viser det sig, at hvis man kørte i bil ud til skoven, havde ferie, eller besøget foregik i en weekend eller i ferien, ja så har man færre besøg pr. år i modsætning til, hvis man kom til fods ud til skoven, ikke havde ferie eller besøgte skoven en hverdag. Dette er indikationer på, at let adgang (kort afstand) til skoven i hverdagen har en betydelig effekt på antallet af skovbesøg.

Der er tegn på (95% sikkert), at Hovedstadsområdets borgere har færre årlige skovbesøg end især personer, der bor på landet/i landsbyer og/eller i Midtjylland. Og endelig ses der forskelle i relation til folks beskæftigelsessituation, hvor efterlønsmodtagere har næsten tre gange flere besøg end personer, der er arbejdsløse.

Årsag og virkning er ikke afdækket

Selv om der ovenfor beskrives en række statistisk sikre forskelle i antallet af årlige skovbesøg mellem en række befolkningsgrupper, skal det bemærkes, at der i undersøgelser som denne, ikke kan siges noget om årsag og virkning. Andre forhold kan nemlig have en afgørende vekselvirkning med den variabel, man tror, forklarer en sammenhæng/forskel. Når det eksempelvis anføres ovenfor, at personer, hvor den højeste afsluttede uddannelse er gymnasiet, har det færreste antal skovbesøg i forhold til andre uddannelsesniveauer, kan det næppe tilskrives den gymnasiale uddannelse som sådan, men nærmere at der i denne gruppe er en overvægt af unge (der generelt har relativt få skovbesøg).

Desuden bør man huske på, at selvom der her fokuseres på forskelle, kan manglende forskelle også være af betydelig interesse. At der eksempelvis ikke overordnet kan konstateres statistisk sikre forskelle mellem antallet af mænds og kvinders skovbesøg – eller at ens opvækst fra 0-14 år i enten Hovedstadsområdet, større byer eller på landet ikke synes at have en effekt på ens fremtidige omfang af skovbesøg, er i sig selv en væsentlig information.

Denne type undersøgelse kan ikke umiddelbart besvare, hvad der ligger bag de observerede forskelle. Selvom der alene er tale om en deskriptiv undersøgelse, anses det dog for givet, at viden om hvilke befolkningsgrupper, der kommer mest eller mindst i skoven, kan give et væsentligt indspil i en række politik-, forvaltnings- og informationssammenhænge, idet det giver mulighed for en mere fokuseret indsats i forhold til allerede vedtagne og fremtidige målsætninger.

Resultaterne for 2008 er baseret på 1258 svar indsamlet ved en landsdækkende spørgeskema-undersøgelse over 12 måneder i 2007-2008. For flere detaljer om alle tre undersøgelser (herunder metodespørgsmål mm.) henvises til Videnblad 9.9-26, samt nedenstående kilder.

Udgivelse støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet.

Kilder

Jensen, F.S., Koch, N.E. 1997: Friluftsliv i skovene 1976/77 - 1993/94. Forskningsserien nr. 20-1997, Forskningscentret for Skov & Landskab. 215 s.
Kanstrup, N. m.fl. 2009: Vildt & Landskab. Resultater af 6 års integreret forskning i Danmark 2003-2008. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 112 s.
Koch, N.E. 1978: Skovenes friluftsfunktion i Danmark. I. del. Befolkningens anvendelse af landets skove. Det Forstlige Forsøgsvæsen i Danmark 35: 285-451.

Videnblad nr.: 09.09-28
Forfatter: Frank Søndergaard Jensen