Bekæmpelse af rynket rose II

Rynket rose er en invasiv art, der har spredt sig voldsomt gennem de seneste år – ikke kun i Danmark men i hele Europa. Den er svær at bekæmpe, og derfor har Naturstyrelsen Thy og Thisted Kommune i perioden 2010-2013 gennemført en række kontrollerede forsøg med slåning, græsning og kemisk bekæmpelse af rynket rose.

Græssende geder — CGederne i forsøget var hurtige til at nå ind til midten af buskene og var den mest effektive bekæmpelsesmetode, når det gælder afgræsning. Foto: Rita M. Buttenschøn

Rynket rose (Rosa rugosa) er hårdfør og meget vanskelig at udrydde. Der findes relativt få kontrollerede forsøg med bekæmpelse af rynket rose, og praktiske forsøg med bekæmpelse er ofte mislykkedes. For at give et bedre grundlag for evidensbaseret forvaltning af rynket rose, er der blevet gennemført en række kontrollerede forsøg med slåning, græsning og kemisk bekæmpelse som led i et EU-LIFE-projekt »LIFE08 NAT/DK/000464 Dry Grassland in Denmark – Restoration and Conservation«. Forsøgene med bekæmpelse af rynket rose fandt sted i Thy. De er blevet udført af Naturstyrelsen Thy og af Thisted Kommune i perioden 2010-2013.

Et demonstrationsprojekt

Forsøgene består af et demonstrationsprojekt, hvor kombinationer af slåning og kemisk bekæmpelse er blevet afprøvet i et blokforsøg med fire gentagelser. Sideløbende har man afprøvet kemisk bekæmpelse i stor skala i det samlede projektområde på ca. 450 ha.

Inden forsøgene blev etableret blev der foretaget en kortlægning og opmåling ved hjælp af GPS af alle rynket rose i projektområdet. Der er registreret og nummereret i alt 2.157 enkeltbuske med et samlet areal på ca. 8 ha.

Blokforsøg: Kombinationer af roundup og slåning

I forsøget indgik en henholdsvis to gange årlig behandling med roundup samt kombinationer med slåning. De enkelte behandlingsforløb blev gentaget årligt i perioden 2010-2013. Den kemiske behandling er foretaget med Roundup Bio i en koncentration på 2 % tilsat 0,1 % ammoniumsulfat samt 0,1 % standard additiv.

Der er syv forskellige behandlinger:

Tidlig nedskæring (april/maj) efterfølgende slåninger tre gange i løbet af sæsonen
Tidlig nedskæring (april/maj) efterfulgt af behandling med roundup, når genvæksten er 10-15 cm
Sen nedskæring (juni) efterfølgende slåninger tre gange i løbet af sæsonen
Sen nedskæring (juni) efterfulgt af behandling med roundup, når genvæksten er 10-15 cm
Behandling med roundup (juni) uden forudgående nedskæring
Behandling to gange med roundup uden forudgående nedskæring
Ubehandlet kontrol

Alle behandlinger med roundup gav en væsentlig større reduktion i antallet af rosenskud end slåning alene (Fig. 1). Der var ingen tydelig forskel i effekten mellem de forskellige behandlinger, hvor der indgik roundup. Men vurderet ud fra et vitalitetsindeks, er der ikke tydelige forskelle på effekten af behandling hhv. en og to gange årligt med roundup eller til en kombination af slåning og behandling med roundup i forhold til effekten af fire gange årlig slåning (Fig. 2).

Grafer over effekter af behandlinger — Figur 1 og 2. Effekt af behandling med kombinationer af slåning og sprøjtning med roundup hhv. beregnet på baggrund af frekvens af skud af rynket rose (Fig. 1) og på baggrund af et indeks, der omfatter antal og højde af skud og bladdække (Fig. 2). Behandlingerne blev foretaget årligt i perioden 2010-2013. Tallene er opgjort for hver af de syv behandlinger.

Forsøget tyder på, at tidlig slåning (start i april) er mere effektivt end sen slåning, men forsøget giver ikke svar på, om slåning alene kan udrydde rynket rose, og hvor mange år det i givet fald vil tage. Forsøgene med kombinationer af slåning og roundup foregik i en stor bevoksning af rynket rose. De enkelte behandlinger var adskilt af ubehandlede bræmmer, hvilket formentlig har påvirket evnen til regeneration.

Storskalaforsøg med roundup

I et 450 ha stort forsøgsområde blev 1.500 forekomster af rynket rose behandlet med roundup én gang i løbet af perioden 2010-2013. Der blev anvendt en 2 % opløsning tilsat 0,1 % ammoniumsulfat samt 0,1 % standard additiv påført med rygsprøjte ligesom i blokforsøget.

Graf over effekt af behandling med roundup — Figur 3. Effekten af behandling med roundup i forhold til måned og bevoksningens størrelse (vandret akse: 1 = mindre end 0,01 m2. 7 = større end 1.000 m2). Effekten er vurderet efter en 5-trins skala (lodret akse: 1 = planten er død/forsvundet. 5 = der ikke er nogen synlig effekt).

Effekten afhang af størrelsen på de enkelte bevoksninger. De mindste blev svært skadedede eller gik ud, mens de større buske blev mindre påvirkede eller tilsyneladende slet ikke påvirkede af denne ene behandling (Se Videnblad nr. 9.6-8). Behandlingerne blev foretaget i løbet af juli, august og september måned med størst effekt fra behandlingerne foretaget i juli og mindst i september (Fig. 3).

Græsning med kvæg, får og geder

Græsning med kvæg og får blev startet i august 2010, mens gederne først kom til i 2011. Resultaterne fra græsning blev påvirket af, at der periodisk var for lidt tilgængeligt foder i indhegningerne på grund af deres begrænsede størrelse (1,77 ha, 1,51 ha og 1,69 ha) samt længerevarende perioder med tørke, specielt i 2013, hvor dyrene først kom på græs sidst på sommeren. Græsningstrykket i de tre indhegninger var sat til hhv. 2-3 stk. skotsk højlandskvæg, 10-12 får af nordisk race og 8-10 geder. Dyrene blev flyttet til og fra afhængigt af, hvor meget føde der var.

Graf over effekt af græsning — Figur 4. Effekt af græsning med hhv. kvæg (1), geder (2) og får (3) på rosen-indeks. Specielt gederne viste en stor præference for rynket rose.

Under græsning sker der en løbende afløvning af roserne. I løbet af de tre år forsøget løb, havde gederne reduceret rosernes vitalitet væsentligt. Der var en mindre, men tydelig effekt af fåregræsningen, mens græsningen med kvæg kun havde en lille effekt (Fig. 4). Effekten af græsning var, ligesom effekten af sprøjtning og slåning, størst på de små rosenbuske og aftog med voksende størrelse på buskene.

Kvæget angriber rosenbuskene fra randen af busken og åbner gradvis bevoksningen. De græsser rynket rose som en integreret del af deres fødesøgning – og ikke som en foretrukken art. Den lidt frodigere plantevækst omkring og inde i rosenbevoksningerne, som følge af næringsstoffer fra nedbrydning af førnelaget, medførte dog et lidt øget græsningstryk på bevoksningen.

Fårene angreb ligeledes rosenbuskene fra kanten, men de trængte dybere ind i krattene, end kvæget gjorde. Fårene udvælger blade på rynket rose som en foretrukken art. En del af rosenbuskene var højere end fårenes rækkevidde.

Gederne var hurtige til at nå ind til midten af buskene. De havde en meget tydelig præference for bladene af rynket rose. De kunne græsse stående på bagbenene og dermed nå de højeste skud. Til forskel fra kvæg og får græssede gederne også hårdt på havtorn.