Dato: 30-03-2020 | Videnblad nr. 09.06-10 Emne: Naturværdier

Mikrohabitater som tegn på biodiversitet

Meget af skovens biodiversitet er knyttet til gamle eller døde træer. Jo flere revner, huller, brud og andre særlige strukturer et træ har, des flere organismer kan finde et levested. Viden om disse mikrohabitater er nyttig, hvis man ønsker at øge biodiversiteten. De findes både på levende træer og dødt ved.

Det øgede fokus på biodiversitet har medført, at de fleste skovejere og skovforvaltninger er blevet mere opmærksomme på behovet for at efterlade gamle træer og dødt ved. Det kan være i form af store stød, stående eller liggende stammer. Måden træet efterlades på, samt lokale temperatur- og vækstforhold, har betydning for den biologiske værdi. En anden vigtig faktor er antallet af de såkaldte mikrohabitater.

Gavner biodiversiteten

Bevarelse af gamle træer og dødt ved er en god metode til at forbedre biodiversiteten i skove. Men nogle træer er bedre end andre, især dem med huller, revner og andre særlige strukturer giver mange forskellige organismer skjulesteder og føde. Disse mikrohabitater anses f.eks. for gode levesteder for insekter, der igen kan være føde for andre dyr som fugle.

De fleste mikrohabitater findes både på levende og døde træer. Typisk opstår de på levende træer og videreføres, efter at træerne er døde, væltet eller fældet. Det gælder f.eks. grenhuller, blottet ved, frugtlegemer af svampe og vandfyldte hulheder (dendrotelm).

I hulheder og grenkløfter på både levende og døde træer kan der med tiden akkumuleres materiale, som omsættes og bliver til jord. Dette habitat kaldes mikrojord og er til gavn for insekter, men kan også understøtte plantevækst.

Få øje på de særlige strukturer
Mikrohabitatkataloget fra The European Forest Institute kan bruges til at identificere særlige strukturer på træer og dermed få øje på de steder, der er specielt egnede som levesteder for andre organismer Se desuden eksempler på mikrohabitater på levende og døde træer nedenfor i Videnbladet.

Bevar længst muligt

Levende træer og døde træer under nedbrydning (træruiner) med mange mikrohabitater er generelt biologisk værdifulde og bør bevares længst muligt. Nogle af de vigtigste mikrohabitater er grenhuller og hulheder i grene eller stammer, fordi de er potentielle levesteder for hulrugende fugle og flagermus. Der er særlige regler for beskyttelse af denne type habitater, se Artsfredningsbekendtgørelsen.

Nogle typer af mikrohabitater findes hovedsageligt på døde/døende træer. Det gælder f.eks. løsnet bark, insektgange og blottet ved efter barktab. Barklommer og -hætter kan dannes fra samme punkt ved at barken sprækker, men oftest ses de hver for sig. Mange arter er specifikt tilpasset et liv i de mikrohabitater, der opstår ved at lade dødt træ forgå naturligt.

Lad de ’grimme’ træer stå til forfald

Der er typisk få mikrohabitater på de træer, som har højst tømmerværdi. Højstammede, rette bøgetræer har langt færre mikrohabitater end krogede egetræer eller gamle stynede piletræer. Observation af mikrohabitater på træer kan indikere, om de er særligt egnede til at udpege som ’træer til forfald’ i produktionsbevoksninger. Fordelen ved at bruge mikrohabitater som indikator er, at de fleste strukturer er nemme at genkende og ikke kræver viden om insekter eller andre organismer.

Levende træer: Eksempler på mikrohabitater

Tv. Vandfyldte hulheder kaldes dendrotelmer. Forekomsten af dette sjældne mikrohabitat kan øges ved at vende liggende stammer med hulheder opad eller bevare høje stød med denne struktur.
Th. Eksempel på grenhul, der er opstået ved beskæring og måske indeholder en rede for alliken, som stikker hovedet ud. Fotos: Christoffer Echtvad Bergstedt

Tv. Knuder kan forekomme på både levende og døde træer og ses her på en bøgetorso i en park. Der er også er et grenhul i et overvokset beskæringssår.
Th. En eg med to typer mikrohabitater nemlig ru bark og en linjeformet skade. Linjeformede skader giver adgang til vækstlaget lige under barken. Fotos: Christoffer Echtvad Bergstedt
Tv. V-formede, spidse tveger med indeklemt bark udgør ofte en risiko, mens U-tveger, som den viste, er mere stabile. Begge typer er mikrohabitater, hvor der kan samles jord eller vand. Foto: Iben M. Thomsen
Th. Et eksempel på naturlig forekommende rodhulheder. Hulheder ved rodudløb optræder også på døde træer og høje stød. Mos udgør et mikrohabitat i sig selv. Foto: Christoffer Echtvad Bergstedt

Døde træer: Eksempler på mikrohabitater

Tv. Stammehulhed med åben top er et sjældent mikrohabitat, men ses her på en trætorso i en park.
Th. Eksempler på huller skabt af spætter, hvor det ene er decideret udgravning af træet. De tre huller (ved de gule pile) med mulig forbindelse imellem kaldes en ’spættefløjte’ og kan også være ynglesteder. Fotos: Christoffer Echtvad Bergstedt
Tv. Barkhætter på en bøgetorso. De er vigtige, da de giver mindre organismer ly for regn og andre vejrforhold.
Th. Barklomme på et dødt asketræ. Barklommer er udsat for regn, og materiale kan ophobes i bunden af lommen. Fotos: Christoffer Echtvad Bergstedt
Tv. Borehuller og insektgange ses oftest på døde/dødende træer. De kan også optræde på levende stammer, hvis træerne er svækket, eller der er blottet ved. Insektgange dannes oftest i barken, som senere falder af.
Th. Eksempel på splintret ved på en bøg i Farum Lillevang. Splintret ved skabes ved, at kronen helt eller delvist brækker af. Fotos: Christoffer Echtvad Bergstedt

Kilder

C.E. Bergstedt (2019): From tree torso to tree ruin - Developing guidelines for management of urban hazard trees in relation to optimizing biodiversity. Speciale i naturforvaltning. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

D. Kraus, R. Bütler, F. Krumm, T. Lachat, L. Larrieu, U. Mergner, Y. Paillet, T. Rydkvist, A. Schuck, S. Winter (2016): Katalog over mikrohabitater på træer – Referenceliste til feltbrug. Integrate+ Teknisk Rapport 16 s.

T. Mitchel-Jones, M. Krog (2010): Flagermus og skovbrug. Folder fra Naturstyrelsen, Miljøministeriet.


Videnblad nr.: 9.6-10 
Forfattere: Christoffer Echtvad Bergstedt og Iben M. Thomsen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt