Mikrohabitater som tegn på biodiversitet
Det øgede fokus på biodiversitet har medført, at de fleste skovejere og skovforvaltninger er blevet mere opmærksomme på behovet for at efterlade gamle træer og dødt ved. Det kan være i form af store stød, stående eller liggende stammer. Måden træet efterlades på, samt lokale temperatur- og vækstforhold, har betydning for den biologiske værdi. En anden vigtig faktor er antallet af de såkaldte mikrohabitater.
Gavner biodiversiteten
Bevarelse af gamle træer og dødt ved er en god metode til at forbedre biodiversiteten i skove. Men nogle træer er bedre end andre, især dem med huller, revner og andre særlige strukturer giver mange forskellige organismer skjulesteder og føde. Disse mikrohabitater anses f.eks. for gode levesteder for insekter, der igen kan være føde for andre dyr som fugle.
De fleste mikrohabitater findes både på levende og døde træer. Typisk opstår de på levende træer og videreføres, efter at træerne er døde, væltet eller fældet. Det gælder f.eks. grenhuller, blottet ved, frugtlegemer af svampe og vandfyldte hulheder (dendrotelm).
I hulheder og grenkløfter på både levende og døde træer kan der med tiden akkumuleres materiale, som omsættes og bliver til jord. Dette habitat kaldes mikrojord og er til gavn for insekter, men kan også understøtte plantevækst.
Få øje på de særlige strukturer |
---|
Mikrohabitatkataloget fra The European Forest Institute kan bruges til at identificere særlige strukturer på træer og dermed få øje på de steder, der er specielt egnede som levesteder for andre organismer Se desuden eksempler på mikrohabitater på levende og døde træer nedenfor i Videnbladet. |
Bevar længst muligt
Levende træer og døde træer under nedbrydning (træruiner) med mange mikrohabitater er generelt biologisk værdifulde og bør bevares længst muligt. Nogle af de vigtigste mikrohabitater er grenhuller og hulheder i grene eller stammer, fordi de er potentielle levesteder for hulrugende fugle og flagermus. Der er særlige regler for beskyttelse af denne type habitater, se Artsfredningsbekendtgørelsen.
Nogle typer af mikrohabitater findes hovedsageligt på døde/døende træer. Det gælder f.eks. løsnet bark, insektgange og blottet ved efter barktab. Barklommer og -hætter kan dannes fra samme punkt ved at barken sprækker, men oftest ses de hver for sig. Mange arter er specifikt tilpasset et liv i de mikrohabitater, der opstår ved at lade dødt træ forgå naturligt.
Lad de ’grimme’ træer stå til forfald
Der er typisk få mikrohabitater på de træer, som har højst tømmerværdi. Højstammede, rette bøgetræer har langt færre mikrohabitater end krogede egetræer eller gamle stynede piletræer. Observation af mikrohabitater på træer kan indikere, om de er særligt egnede til at udpege som ’træer til forfald’ i produktionsbevoksninger. Fordelen ved at bruge mikrohabitater som indikator er, at de fleste strukturer er nemme at genkende og ikke kræver viden om insekter eller andre organismer.
Levende træer: Eksempler på mikrohabitater
Døde træer: Eksempler på mikrohabitater
Kilder
C.E. Bergstedt (2019): From tree torso to tree ruin - Developing guidelines for management of urban hazard trees in relation to optimizing biodiversity. Speciale i naturforvaltning. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
D. Kraus, R. Bütler, F. Krumm, T. Lachat, L. Larrieu, U. Mergner, Y. Paillet, T. Rydkvist, A. Schuck, S. Winter (2016): Katalog over mikrohabitater på træer – Referenceliste til feltbrug. Integrate+ Teknisk Rapport 16 s.
T. Mitchel-Jones, M. Krog (2010): Flagermus og skovbrug. Folder fra Naturstyrelsen, Miljøministeriet.
Videnblad nr.: 9.6-10
Forfattere: Christoffer Echtvad Bergstedt og Iben M. Thomsen
© Copyright. Eftertryk ikke tilladt
Login
Forfattere
Christoffer Echtvad Bergstedt
Se også
Artsfredningsbekendtgørelsen om beskyttelse af habitater for bl.a. flagermus (§6 stk. 4).
Katalog over mikrohabitater på træer (dansk udgave)
Catalogue of tree microhabitats (engelsk udgave)
Relaterede videnblade
Udskriv Videnblad
Videnbladet kan printes med de almindelige udskriftfunktioner. Print til pdf giver det bedste resultat.