Svampe, mos og lav som mikrohabitater

En lang række mosser, laver og vednedbrydende svampe er knyttet til træer. De udgør i sig selv en del af biodiversiteten, men bidrager også med levesteder – mikrohabitater – for andre arter.

Svampe er både godt og skidt

Rodfordærverråd i midten af en tømmerstok er stærkt deklasserende, en bøg med tøndersvamp kan ikke bruges til så meget andet end brænde, og honningsvamp gør det af med svækkede asketræer. Derfor har rådsvampe altid være ildeset i produktionsskov. Men langt de fleste vednedbrydende svampe spiser kun dødt ved og er gavnlige for økosystemet og biodiversiteten.

Råd i træer er med til at gøre dem mere biologisk værdifulde, ikke mindst hvis et indre råd giver hulheder i grene eller stammer. Rådne grene er levested for insekter. Grenhuller, skabt af råd efter grenbrud eller grenkapning langs veje, giver skjulesteder og bolig for insekter, fugle og flagermus. Spætter foretrækker træer med indre råd, når de skal lave redehuller, og knækkede bøge med tøndersvamp er et yndet sted til fødesøgning efter insekter.

På den anden side opstår risikotræer ofte, fordi svampe har nedbrudt veddet og derved forringet styrken i rødder, stammer eller grene. I de fleste tilfælde er der tale om hyppigt forekommende svampe som tøndersvamp og kulsvamp, men mere ualmindelige svampearter ses også.

Hvis et ustabilt træ udgør en fare for omgivelserne, f.eks. et hus, personer på en vej eller en legeplads, er det nødvendigt at fælde det eller på anden måde fjerne risikoen, typisk via målrettet beskæring. Et godt og kyndigt risikotræ-arbejde sikrer, at kun de mest risikable træer fjernes, og flest muligt mikrohabitater bevares..

Bevar rådne stammer og lav høje stød

Uanset svampeart er det gavnligt for biodiversiteten at bevare mest muligt af svampens levested, f.eks. i form af et højt stød, en stående eller en liggende stamme. Mange insekter bruger nemlig frugtlegemerne og det rådne ved som levesteder. Senere i nedbrydningsfasen kan der komme sjældnere og mere krævende arter af svampe og insekter til. Mange af de særligt sjældne svampe på ved findes kun på steder, hvor der har været konstant forekomst af stort dødt ved som stående eller liggende stammer.

Et stød med fx kæmpeporesvamp eller honningsvamp kan også bruges til at afsløre, hvornår svampene er fremme. Deres frugtlegemer kommer ikke på samme tid hvert år, men har man nogle stød, hvor man ved, svampene er til stede, kan man holde øje med dem. Når frugtlegemer dukker op her, er det på tide at inspicere bøge og andre løvtræer med kronesymptomer langs offentlige veje, legepladser og lignende steder.

Figur 1. Svampe, mos og lav forekom med varierende hyppighed i en undersøgelse af mikrohabitater på træruiner i bymiljøer i Hovedstadsregionen (Bergstedt, 2019). Disse mikrohabitater optrådte især på gamle, liggende stammer og stød. Antallet af hatsvampe er relativt lavt, idet dataindsamling skete om foråret. Kulsvamp udgør hovedparten af sæksporesvampene (ascomyceter), mens kæmpeporesvamp og birkeporesvamp dominerer blandt de enårige poresvampe. Mos og lav blev registreret, hvis de dækkede mere end 25% af barken. Den høje træruin blev også registeret opdelt i top og bund, så den nederste del kunne sammenlignes med en lav træruin. Klik på figur for stor visning.

Få tjek på sjældne svampearter

I nogle tilfælde er den vednedbrydende svamp, som giver anledning til bekymring, selv sjælden eller blot ikke så almindelig. Det kan man tjekke ved at slå op i Danmarks Svampeatlas ved at søge på svampens navn plus svampeatlas. Her kan man også registrere sit fund og bidrage til viden om udbredelsen af svampe i Danmark. Hvis svampen er sjælden eller måske endda rødlistet, bør man gøre en ekstra indsats for at bevare habitatet.

Mos, lav m.m.

Ud over svampe er mos, lav og klatrende planter med på listen over særlige levesteder for andre organismer på træer. Mos optræder især på stød og liggende stammer, mens lav og klatreplanter typisk kræver stående stammer. Heksekoste og puder af vanris er andre eksempler på særlige mikrohabitater på træer, hvor mange organismer kan finde skjulested og føde.

Liggende stammer og stød har typisk høj forekomst af mos og vednedbrydende svampe, hvilket giver levesteder for insekter. Fotos Simon Skov (tv), Iben M. Thomsen (th)

Jo længere tid dødt ved får lov til at stå eller ligge, des flere svampe og andre mikrohabitater, som skaber levested for andre organismer. Fotos Simon Skov (tv), Iben M. Thomsen (th)

Lav og mos på en liggende stamme i skovbunden, og slyngplante og frugtlegemer på en stående stamme er eksempler på mikrohabitater skabt af andre planter og svampes vækst på træer. Foto Christoffer Echtvad Bergstedt (tv), Iben M. Thomsen (th)

Kilder

C.E. Bergstedt (2019): From tree torso to tree ruin - Developing guidelines for management of urban hazard trees in relation to optimizing biodiversity. Speciale i naturforvaltning. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

H.J. Baagøe, H. J. Degn (2007): Generelt om danske flagermus. Kapitel 3.1 i (B. Søgaard & T. Asferg, eds) Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administration og planlægning. Faglig rapport fra DMU nr. 635, Miljøstyrelsen.

D. Kraus, R. Bütler, F. Krumm, T. Lachat, T., L. Larrieu, U. Mergner, Y. Paillet, T. Rydkvist, A. Schuck, S. Winter (2016): Katalog over mikrohabitater på træer – Referenceliste til feltbrug. Integrate+ Teknisk Rapport 16 s.

T. Mitchel-Jones og M. Krog (2010): Flagermus og skovbrug. Folder fra Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

Videnblad nr.: 9.6-11
Forfattere: Iben M. Thomsen, Simon Skov og Christoffer Echtvad Bergstedt

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt