Veterantræer kræver plads og beskyttelse

Hvad er et veterantræ?

Definitionen af veterantræer er ikke helt på plads i Danmark, og ordet bruges med varierende betydning.
På engelsk har man ordet ’ancient tree’ som betyder et meget gammelt træ for sin art. Vi har ikke noget helt tilsvarende, men kunne bruge ordet ’oldingetræ’. I øvrigt har vi af historiske grunde ikke mange træer med meget høj alder. Oldingetræer har som følge af deres høje alder tydelige alderdomstegn som døde grene, huller fra sår, ru bark osv.

Veterantræer er ikke nødvendigvis meget gamle, men er træer, der som følge af vækstvilkår, vækstform, skader m.v. har fået alderdomstegn. Der ligger hverken et krav om høj alder eller stor størrelse i begrebet veterantræ, men mange veteraner har begge dele. En af de biologisk attraktive egenskaber ved veterantræer er deres evne til at leve længe med de skader, huller eller døde partier, som de har fået. Denne egenskab er især til stede hos lavstammede, bredkronede træer. Veterantræer har ofte evnen til at ’trække kronen ind’ (på engelsk ’retrenching’), når kroneperiferien dør tilbage, dvs. reducere kroneomfang eller danne en ny sekundær krone af vanris.

Værdien af dødt ved

Diskussionen om mere biodiversitet i danske skove har mange aspekter, men ofte peges der på, at dyrkede skove mangler gamle træer og dødt ved. Udlægning af urørte skove kan opfylde behovet for flere træer i forfald og mere dødt ved, men hvis ønsket er veterantræer på flere hundrede år, er højstammede skovbevoksninger et dårligt udgangspunkt.

Mængden af dødt ved i de danske skove har været stigende de sidste tyve år (figur 1), men det er fortrinsvis liggende vedmasse, der bliver mere af. Løbende at efterlade væltede træer, hugstaffald og høje stød i skovbunden er en af de nemmeste måder at forbedre forhold for insekter, svampe, mosser og andre organismer, som er afhængige af den type dødt ved.

Stående dødt ved er imidlertid også værdifuldt for biodiversiteten, og hvis det døde ved sidder på et levende træ, giver det optimale forhold. Lang kontinuitet og løbende tilgængelighed af nyt dødt ved, fx efter grenbrud, er en af veterantræets styrker. En anden værdi er variation i udbudt føde, ly og redepladser, idet veterantræer typisk har en høj forekomst af mikrohabitater og ikke mindst hulheder.

Som oftest solitære træer

Når man leder efter eksempler på gode veterantræer, står det hurtigt klart, at det sjældent er i skovene, de findes. Dette skyldes, at træer, som vokser op i en forstligt drevet skov eller i en tæt utyndet skov, vil strække sig efter lyset. Når de bliver gamle, vil de have en lang, grenløs stamme med højt sat krone, presset derop af nabotræerne. Det giver fint tømmer, men ikke mulighed for at blive flere hundrede år gammel.

De bedste veterantræer er typisk bredere end de er høje. Det er løvtræer, taks eller fyr, som har stået frit, så de nedre grene ikke er skygget væk. Sådanne solitære træer med glimrende potentiale til et langt liv under langsomt forfald med høj biodiversitet findes mest i det åbne landskab, herunder grønne områder som græsningsarealer, parker, kirkegårde og større private haveanlæg.

Veterantræer kræver plads og planlægning

Hvis der er tale om træer i urbane omgivelser, er den største trussel mod bevaring ofte, at træerne udgør en risiko pga. faren for grenbrud og angreb af vednedbrydende svampe i stamme eller rødder. En anden trussel er manglede respekt for store træers pladsbehov, både når det gælder kronebredde og rodzonens omfang. Sidstnævnte kan også være en udfordring ved dyrkede landbrugsarealer, mens græsningsområder og skove har god mulighed for at huse de pladskrævende kæmper.

Veterantræer kan sagtens kombineres med træfældning og tømmerproduktion. Faktisk vil det ofte være en forudsætning for at bevare store gamle træer, at man konstant giver dem plads via skovning. Den klassiske historie om egen og bøgen, hvor egetræet overvokses og skygges ihjel af de unge bøge, er som taget ud af en manual for bevaring af (ege-)veterantræer. Lavstammede, krogede træer har ikke mange chancer i en tæt højskov, hvis man ikke gør en aktiv indsats.

At man kan kombinere veterantræer med tynding og tømmerproduktion, er dog ikke det samme som, at det er omkostningsfrit at prioritere bevaring af store gamle træer. Veterantræer kræver plads, og de skal have det helt fra starten. De skal stå i permanente lysninger i skove, deres omgivelser skal holdes åbne, og området skal øges, som træerne vokser i størrelse. Det gælder derfor om at få identificeret de mulige kandidater i en ung alder og få sat dem ind i driftsplanen. Den kan være ret simpel som fx ’rydning af opvækst i en radius på 10 meter (+ ekstra zone i kanten efter behov) hvert 10. år’.

Kunstig veteranisering

Ønsket om flere træer med døde partier har også været ophav til begrebet ’veteranisering’. Ved kunstig veteranisering påføres levende træer skader i bark og ved i håbet om, at det vil give levested for de organismer, som naturligt ville indfinde sig på veterantræer. Veteranisering skaber ikke nødvendigvis veterantræer. Ved veteranisering risikerer man enten at skade træet så lidt, at det forbliver vitalt og vokser videre, eller modsat at træet skades så meget, at det dør i løbet af en kort årrække. Kun den helt rette svækkelse giver et godt og langvarigt resultat. Der findes endnu ikke et solidt erfaringsgrundlag i forhold til veteranisering.

Planlæg fremtiden

Beskyttelse af gamle træer og bevaring i hele forfaldsfasen er et vigtigt bidrag til at hjælpe naturen. Men lige så vigtigt er det at identificere fremtidens veterantræer, uanset hvor de står, så træerne kan få vækstforhold til at blive gamle og beskyttes mod fældning.

Tak til Thomas Nord-Larsen for grafen over mængden af dødt ved i danske skove.

Videnblad nr.: 9.6-14 
Forfattere: Iben Margrete Thomsen og Simon Skov

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt