Konfliktstrategier - Dobbelt-hensyn modellen

Dette er det tredje Videnblad om konflikthåndtering, særligt rettet mod konflikter mellem borgere, myndigheder, interessegrupper og andre aktører. I dette Videnblad sætter vi fokus på, hvordan man typisk handler i en konfliktsituation

Model over konfliktstrategier — Figur 1. De 4 basale konfliktstrategier placeret i Dobbelt-hensyn modellen. Vægtningen dels af eget udbytte i en given situation i kombination med ens vægtning af den anden parts udbytte er afgørende for, hvilken strategi der vælges – altså om man vil vælge at presse sin vilje igennem, give efter, undvige, gå efter et kompromis - eller måske søge en fælles løsning af problemet.

Dobbelt-hensyn modellen kan hjælpe interessenter med at gennemskue, hvilke bevidste eller ubevidste strategier de har valgt i en given situation. Når vi kommer i en konfliktsituation, bliver vi konfronteret med en masse valg: Skal vi undvige eller tage affære? Skal vi tvinge eller bøje af?

Ofte er situationen og alle disse valg forbundet med et vist ubehag: Er et venskab nu sat på højkant? Får vi en varig modstander? Kan jeg styre mit temperament? Hvornår eksploderer det hele? En analytisk forståelse af de fire basale konfliktstrategier kan sikre en mere konstruktiv kurs.

Fire basale konfliktstrategier

Næsten uanset hvilken konflikt vi havner i, stilles vi overfor et valg mellem fire grundlæggende strategier:

Presse – tvinge, overbevise, true eller besejre den anden part (vinde).
Give efter – bøje af, overgive sig, eller lade den anden få sin vilje (tabe).
Problemløsning– undersøge problemet, se muligheder, være kreativ og søge en løsning, der tilfredsstiller begge parter, (win-win).
Undvige – undgå eller vige udenom situationen eller konfrontationen, udsætte, lade problemet løse sig selv, give tid – dvs. ingen afklaring af hvem der vinder eller taber i første omgang.

De fire strategier udgør byggestenene i Dobbelt-hensyn modellen. De tre første strategier er aktive – dvs. at man involverer sig i situationen og handler med henblik på et nå en form for afklaring – ofte med et håb om at kunne komme videre på den anden side i fin stil. Den fjerde strategi er passiv i den forstand, at konfrontationen undgås eller i det mindste udsættes, indtil videre.

Eksempel på konfliktsituation

Hvis en medarbejder mener, at tiden er inde til en ekstraordinær lønforhøjelse, kan begge parter i situationen vælge mellem de fire strategier. Hvis medarbejderen bringer emnet på banen, er det udtryk for en aktiv strategi. Blandt de tre aktive strategier vælges måske en optimistisk problemløsende strategier: »Hvis jeg får mere i løn, vil jeg til gengæld arbejde hårdere«. Chefen kan dernæst fx vælge en mere pressende eller decideret kamporienteret strategi: »Krisen kradser: Vi har brug for at alle arbejder hårdere, men det bliver til samme løn – og forresten: vi kommer nok til at fyre et par stykker, hvis ikke alle giver den en ekstra skalle«. Medarbejderen bøjer af.

Eksemplet viser flere ting: 1) At vi (ofte) har et valg. 2) At valget bliver afgørende for den andens muligheder, og hvilke valg den anden vil træffe. 3) At konfliktsituationer ændrer sig over tid og giver anledning til nye strategiske valg.

Placering i Dobbelt-hensyn model

Netop denne dynamik og parternes gensidige påvirkning og afhængighed bidrager til, at selv »små situationer« som den beskrevne kan fremstå komplicerede at forholde sig til. Den strategi, man vælger, vil som regel have konsekvenser i alle konfliktens 3 dimensioner: substans, relation og proces (se Videnblad 9.4-21).

En god del af forklaringen af vores valg kan findes i to forhold, som vi tillægger betydning i den givne konfliktsituation: 1) Betydningen / vægtningen af vores eget udbytte i situationen – altså i hvilken grad det er afgørende for én selv at komme ud med et godt resultat i den konkrete situation (x-aksen i Figur 1), og 2) Betydningen / vægtningen af at den anden part kommer ud med et godt udbytte (y-aksen i Figur 1).

Hvordan vi placerer os på de to akser er med til at afgøre, hvilken af de fire strategier vi vælger: Ved en handel med en »fremmed éngangs-forretningsforbindelse« vil man normalt vægte eget udbytte højt, hvorimod man ikke vil tillægge den andens udkomme særlig vægt. Efter modellen vil man være parat til at presse en fordelagtig handel igennem på den andens bekostning (kampstrategi).

Handler man derimod med en tæt forretningsforbindelse i lokalområdet (måske endda en ven), vil man formentlig gå efter en mere rimelig løsning, der også giver et fornuftigt resultat til den anden. Hvis sagen er en bagatel for en selv men livsvigtig for den anden part (som man faktisk synes om), vil det være naturligt at bøje af og lade den anden få sin vilje.

Ofte taler vi om at nå et kompromis eller at »mødes på midten« for at nå en løsning. Kompromiset kan opfattes som en »doven« win-win løsning, der i en vis udstrækning gør begge parter glade, eller betragtes som en løsning, hvor begge parter giver delvist efter, så man placerer sig midt mellem at presse og give efter.

Valg af strategi

Det endelige valg af strategi i en given situation er dog ikke helt så simpelt, som modellen kunne antyde - en række andre forhold spiller ind, f.eks.

Personlighed, tillærte vaner og erfaring: Vi har alle vores styrker, svagheder, foretrukne reaktionsmønstre og tillærte vaner formet af vores erfaringer. Nogle vil have en kronisk tilbøjelighed til at forsøge at tvinge sin løsning igennem i en hvilken som helst situation, andre vil næsten altid vælge at give efter eller undvige ud fra et ønske om at bevare harmonien. Som en nuance af de personlige tilbøjeligheder kommer spørgsmålet om ens eget (og modpartens) aktuelle humør, energi og sindstilstand.
Situationen: Selve situationen kan have stor indflydelse på hvilke valg vi træffer - måske ligefrem invitere til en bestemt reaktion. F.eks. kan oplevelsen af tidspres føre til, at valget af en bestemt strategi pludselig synes mere oplagt end andre. Den hurtigste vej at nå til afklaring er som bekendt at give efter for den andens ønske. Omvendt kan overvældende magt benyttes til hurtigt at tvinge den anden til at makke ret (i hvert fald på den korte bane).

Parternes relation spiller en stor rolle for valget af strategi i en given situation. De fleste finder det naturligt at tage deres nære forretningsforbindelsers interesser med i betragtning, før der handles. Vi kan derimod sagtens gøre en god handel med en flygtig forretningsforbindelse, der er i en presset situation og derfor til at handle med.
Vurdering af strategiens effektivitet: Endelig vil der – bevidst eller ubevidst – indgå en vurdering af de forskellige strategiers egnethed til at nå vores mål. Hvis man sidder i en position med store magtbeføjelser, vil det være oplagt at gennemføre de løsninger, man finder nødvendige, uden at spilde tid og energi på at inddrage andre.

Hvis man derimod står svagt, kan det være halsløs gerning at forsøge at presse sig igennem mod »overmagten«. Her vil det måske være mere effektivt at lægge op til fælles problemløsning – eller måske undvige, indtil man står stærkere på et senere tidspunkt.

Træf et bevidst valg

De fleste af os benytter alle de 4 strategier – omend i forskellig grad. Det kan ikke siges, at en bestemt strategi generelt er bedre end andre. Det kan anbefales, at man træner sig op til at kunne håndtere alle 4 strategier med rimelig sikkerhed og er bevidst om strategiernes effekter på kort og langt sigt. Fx kan prisen for en »kronisk« kamporienteret strategi kan i det lange løb være dårlige relationer, modstand (negative attituder) og samarbejdsproblemer.

Prisen for en kronisk afbøjende strategi kan være, at man opbygger nag og frustration – som så slippes løs på ét eller andet tidspunkt på en mere eller mindre kontrolleret facon. Endelig synes den problemløsende strategi måske mest tiltalende – alle står jo tilbage som vindere. Men her kan prisen være tid og energi – samt at man kan blive udnyttet, hvis modparten ikke spiller med på samarbejdet.