Konflikters dynamik

Konfliktsituationer mellem borgere, myndigheder, interessegrupper og andre aktører i naturen er ofte en blandet bunke af mere eller mindre håndgribelige fakta og forestillinger.

Illustration af optrapning og nedtrapning — Figur 1. En situation kan gå to veje: Den kan optrappes til en egentlig konflikt, eller den kan nedtrappes.

I enhver konflikt har man forskellige handlemuligheder, som kan være med til at påvirke konfliktens udvikling (se Videnblad 9.4-22). Ofte vil man være i en af flere roller: Man er selv direkte involveret i konflikten, fx som en af de stridende parter; man påvirkes af konflikten, eller man har mulighed for – eller forventes ligefrem – at gribe ind i konflikten.

Uanset ens rolle har man mulighed for at påvirke konfliktens dynamik afhængigt af, om man kommer med et konstruktivt hhv. destruktivt svar, og om man fokuserer på problemet eller personen. Grundlæggende kan en begivenhed udvikle sig til en egentlig konflikt eller undgå at gå over i konflikt/nedtrappe en verserende konflikt (Figur 1).

Stadier, episoder og faser

Man kan endvidere skelne mellem forskellige stadier, en konflikt kan befinde sig i – fra diskussion til destruktion (Figur 2). Hvad der fx begynder som et relativt simpelt problem kan vokse i omfang og blive mere kompliceret, hvorefter kommunikationen forringes, og selve forholdet mellem parterne sættes på spil.

Konfliktsadier vist på trappe — Figur 2. I en konflikt er der flere stadier, hvor der er forskellige ting på spil.

Set som en fremadskridende historie kan en konflikt bestå af flere episoder, der igen består af nogle erkendbare faser. I den første fase kan konflikten ikke umiddelbart erkendes. Så sker der ofte en form for optrapning – hvor bestemte personer eller begivenheder er med til at udløse en egentlig konflikt – for så at gå over i en aktiv fase (det, der ses som selve konflikten). Efter den aktive periode med synlig konflikt kommer en serie efterdønninger, en overgangsfase med følger på kort og langt sigt, og som er med til at bestemme, hvad der sker i den næste episode. Første episode kan fx være præget af et konfliktmønster (Figur 3), mens næste episode kan være præget af et samarbejdsmønster.

Illustration af konfliktprocesser — Figur 3. Det er ikke er let at gennemskue konflikters aktuelle dynamik og forudsige deres videre udvikling. Hvorvidt en situation eller proces udvikler sig over tid, afhænger af en række forhold. Efter Sidaway 2005.

Hvad driver dynamikken?

Fordelingen af magt og interesser er i høj grad drivkræfter i en konflikt. Er man del af en konflikt om fx ressourcer såsom jord, forsøger man ofte at opnå en position (fx selvbestemmelse), der giver en mulighed for at øve indflydelse på tildelingen af ressourcer og rettigheder. Ved personligt prægede konflikter – fx på en arbejdsplads eller mellem tætte samarbejdspartnere – kan man ofte forstå dynamikken ved at se nærmere på relationerne mellem parterne.

Relationer, holdning og adfærd

Forværring af et forhold mellem to eller flere parter starter ofte med en form for ubehag – der er måske ikke sagt noget som sådan. Det kan så udvikle sig med flere, mindre sammenstød til egentlige misforståelser – og dermed er kimen lagt til en negativ holdning – som så går over i spænding, hvor der er udtalt negativ holdning til den anden part – og ender som en krise, hvor ens adfærd er påvirket.

Netop parternes holdning til hinanden og adfærd i situationen er afgørende for, hvorvidt de lykkes med at håndtere deres fælles problemer og uoverensstemmelser.

Optrapning og nedtrapning

På det personlige plan kan optrapning typisk skyldes:

misforståelser og forskelle i opfattelse
konkurrencepræget indstilling
stresset forhold
at negativ adfærd tilskrives forhold, som vedkommende ”burde have kontrol over”
dårlig kommunikation
forsvarsadfærd og udtalt fjendtlighed
følelse af at være trængt op i en krog.

Man kan selv gøre noget ved at være opmærksom på disse faktorer og være bevidst om, at man med et destruktivt svar og for stort fokus på den andens person(lighed) risikerer at optrappe situationen (Figur 1).

Ifølge den amerikanske socialpsykolog Morton Deutsch indgår konkurrerende og destruktive sociale processer (fx vrede) ofte i et selvforstærkende samspil (ond cirkel). Den gode nyhed er, at samarbejdende og konstruktive processer har en tilsvarende inerti hen mod en forbedret relation, opbygning af tillid og måske ligefrem en fælles vilje til at dele magt og indflydelse. Valg af den ene eller den anden form for respons, afhænger også af, hvilken konfliktstil man udviser (se Videnblad 9.4-22): undviger, bøjer af, strides eller forsøger at løse problemet.

Magtbalancen afgør ofte dynamikken

Ser man på natur- og miljøkonflikter i bredere forstand (karakteriseret ved mange parter, flere ting på spil; kulturelle og værdimæssige forskelle; spændinger mellem faglig og lokalt forankret viden; og omstridt lovgivning, jf Videnblad 9.4-20) kommer man ikke udenom, at magtbalancen mellem parterne i høj grad påvirker konfliktsituationens udvikling.

Det er enten via udøvelse af magt eller gennem forhandling, at mange konflikter bliver løst (eller i hvert fald opløses for en tid – idet der kan være tale om en varig løsning eller blot en mellem-episode, der så blusser op igen). For at være effektiv skal enhver beslutningsproces, som forsøger at skabe fremskridt i en konfliktsituation, opfattes som retmæssig og acceptabel af alle parter i situationen.

Tab ikke hovedet

Man må dog erkende, at det ikke er let at gennemskue konflikters aktuelle dynamik. Det skyldes bl.a., at vi ofte netop i de situationer, hvor et køligt overblik ville være nyttigt, taber hovedet. Men måske kan vi lære at benytte sådanne følelser som en advarselslampe, der kan hjælpe os tilbage på det konstruktive spor igen?