Hestekastanje-bakteriekræft – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Videntjenesten > Rådgivning > Spørgsmål og svar > Park og Landskab > Hestekastanje-bakterie...

Dato: 25-10-2012 Emne: Bakterier virus og alger

Hestekastanje-bakteriekræft

Spørgsmål

Hestekastnie med angreb af bakteriekræft

Hestekastnie med angreb af bakteriekræft

Forespørgsel 1 

Hvad fejler denne hestekastanje? Træet skal fældes i forbindelse med et nyanlæg, hvor der vil blive gravet i træets drypzone. Vi har allerede fældet to træer med lignende symptomer.

For os har der ikke været meget tvivl om, at træet (pga. arbejdernes omfang og træets svækkelse) ikke var værd at bevare. Borgerne i området er dog meget kede af, at det skal fældes og spørger, om det ikke er muligt at bevare hestekastanien.

Forespørgsel 2

Vi er blevet opmærksomme på flere hestekastanje alléer i området, som har symptomer på barken, typisk mørke pletter og slimflåd, men i nogle tilfælde er barken død og falder af, og der kommer svampe frem på stammen.

Vi er bekymrede for om det kunne være Phytophthora, som vi jo har hørt en del om, men er der ikke også noget med en ny alvorlig sygdom på hestekastanje? Hvad skal vi råde træejerne til, både mht. at bevare eller fælde træerne, og hvad de skal plante af nyt?

Kraftigt slimfåd hele vejen ned af stammen er et typisk tegn på bakteriekræft

Kraftigt slimfåd hele vejen ned af stammen er et typisk tegn på bakteriekræft

Slimflåd på stammen er tegn på, at barken er døende.

Slimflåd på stammen er tegn på, at barken er døende.

   

Svar

Ud fra de karakteristiske symptomer med mørkt flåd og tydeligt døende bark er der ikke megen tvivl om, at der er tale om den nye bakteriekræft på hestekastanie forårsaget af Pseudomonas syringae pv aesculi. Se også beskrivelse og sammenligning af symptomer i dette foredrag på Bytræseminaret 2014 eller dette foredrag på Kirkegårdskonferencen 2015.

Baseret på forespørgsler om dette fænomen fra forskellige steder i Danmark har det i de seneste otte år været antagelsen, at vi lige som vores nabolande har fået indslæbt denne sygdom, som i længden er fatal for de angrebne træer. Vi har i 2014 officielt fået bekræftet tilstedeværelsen af bakterien via en laboratorieundersøgelse foranlediget og betalt af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

På et af billederne fra den omtalte allé sidder slimflåddet helt basalt på stammen. Her kunne en anden mulighed være Phytophthora, som ofte giver skader basalt, men dog også kan findes længere oppe ad stammen på mange løvtræer. Hvis man skal være helt sikker på årsagen, kræver det udtagning af prøver til nærmere analyse i laboratorier med særlig ekspertise i de to typer skadevoldere.

Bakteriekræften går så vidt vides kun på hestekastanje, til gengæld angribes både den hvid- og rødblomsterede. Forslag til håndtering vil derfor være at fælde træerne, når de på et tidspunkt viser tydelige tegn på svækkelse. Typisk dårlig beløvning og død bark som skaller af. Herefter bør der vælges en anden træart på stedet. Hvis der er tale om Phytophthora, er det straks vanskeligere, idet smitten findes i jorden og de fleste løvtræer kan angribes.

For at undgå smittespredning må fældede træer ikke bruges til dækflis. Man bør også være omhyggelig med at desinficere værktøj efter beskæring af kastanjetræer, da dette regnes som vigtige spredningsveje. Men desværre synes bakterien også at sprede sig på andre måder, og en sanering af syge træer har tilsyneladende ingen effekt ud fra erfaringer i andre lande.

På det tilsendte foto af et døende træ er der østershatte i stammen som tegn på at det blottede ved er under nedbrydning. Den i øvrigt glimrende spisesvamp er ikke nogen aggressiv parasit og kommer kun på skadede træer.

Basal slimflåd kan skyldes rodproblemer, samt angreb af bakteriekræft eller Phytophthora.

Slimflåd ved basis af stammen er ofte tegn på rodproblemer, som både kan skyldes dårlige vækstforhold og Phytophthora angreb. Men der kan også være tale om hestekastanje-bakteriekræft, hvilket formentlig er tilfældet her. En sikker diagnose kræver laboratorieanalyse.

Døende hestekastanje med østershatte på stammen

Ved angreb af hestekastanjebakteriekræft dør barken. Senere falder den af, så veddet blottes. Dette giver adgang for vednedbrydende svampe, her østershat. Først på dette tidspunkt er stabiliteten påvirket. Til gengæld er der ikke længere fare for smitte med bakterien.