Saltskader på træer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Videntjenesten > Rådgivning > Spørgsmål og svar > Park og Landskab > Saltskader på træer

Dato: 23-12-2015 Emne: Forebyggelse af saltskader

Saltskader på træer

Spørgsmål

Jeg skal plante træer i nogle eksisterende bede i en parkeringsplads. Pladsen saltes om vinteren, og der er formentlig allerede løbet en del saltvand ind i bedet. Spørgsmålet er, hvordan jeg bedst sikrer fremtidens træer. Kan jorden være skadet i dybden, så nye træer måske først påvirkes af det om nogle år? Er en høj kant omkring bedet en god ide? I så fald kan der jo heller ikke løbe regnvand til bedet og træet om sommeren.

Desuden er jeg i tvivl om, hvad der er den ideelle plantejord. Det anføres flere steder, at der maks. bør udlægges 50 cm muldjord, da der ellers kan opstå iltfattige forhold. Men hvad skal der så være nedenunder? Behøver jeg overhovedet skifte jorden og hvor langt ned?

Svar

Foto: Oliver BühlerJorden kan være skadet i dybden og bør formentlig skiftes ud. Du kunne tage en jordprøve og få den analyseret for saltindhold for at være sikker. Vi har målt overraskende høje saltkoncentrationer i dybere jordlag, selvom der ikke er saltet i flere år. Hvis parkeringspladsen også saltes fremover, er det oplagt at etablere en kant omkring bedet. Træet går glip af noget vand om sommeren, men det problem kan eventuelt løses med en rist, der kan åbnes og lukkes. Om det kan bruges i praksis afhænger af, hvor godt driften fungerer.

Jordproblematikken har jeg ikke et enkelt svar på, men du kan eventuelt tage udgangspunkt i superplantekummerne, som er en succes i København. Her arbejder man med et muldlag på 60 cm øverst, derunder 30 cm udskiftet råjord og nederst løsning af eksisterende råjord i yderligere 40 cm’s dybde. I Grønt Miljø 10/2015 er der en artikel af Christian Nørgaard Nielsen, Lars Christensen og undertegnede om tyske substrattyper, som du måske kan bruge i planlægningen af dit projekt. Der er allerede udbydere af denne type substrat i Danmark, som kan være et godt alternativ til de jordtyper, man typisk bruger.

Foto: Oliver Bühler