Indsamling, udkørsel og flishugning af løvtrætoppe

Løvtrætoppe efterlades ofte i bevoksningerne med henblik på produktion af sankebrænde. Mange skovdistrikter kan desværre ikke afsætte alt det sankebrænde, der kan produceres af de aflagte toppe, og derfor er det nærliggende at undersøge, om toppene i stedet kan anvendes til produktion af brændselsflis.

Flishugning ved bilfast vej

De tidlige tyndinger i løvtræ er blevet mekaniseret i de senere år. Det har åbnet mulighed for at koncentrere biobrændslet langs sporene ved tyndingen, hvilket har gjort en efterfølgende indsamling og flishugning rationel. I de mellemaldrende bevoksninger er træerne dog for store til mekaniseret skovning, og toppene ligger derfor spredt rundt i bevoksningen.

Indsamling, udkørsel og flishugning ved bilfast vej blev valgt, da muligheden for flishugning i bevoksningen og flishugning på værk begge måtte forkastes. Flishugning i bevoksningen forudsætter, at toppene ligger i ranker med topenden den samme vej. Og flishugning på værk forudsætter en rationel landevejstransport af toppene.

Tabel 1. Bevoksningsdata og data for effekter

Beskrivelse af forsøg

Forsøget blev gennemført i to bøgebevoksninger på Sorø Akademis Skovdistrikt. Bevoksningerne var 62 og 70 år gamle. Formålet med studiet var at undersøge, om det er økonomisk fordelagtigt at indsamle toppe i bevoksninger, som er skovet motormanuelt, og desuden undersøge betydningen af forskellige aflægningsgrænser.

I tre parceller var instruksen til skovarbejderen at aflægge junckerkævler og 2-meter brænde ned til en topdiameter på 12 cm (behandling 1). I tre andre parceller var instruksen at aflægge junckerkævler til en topdiameter på 19 cm (behandling 2). I alle parceller blev toppene kørt ud og flishugget efter skovning og udkørsel af rundtræeffekterne.

De to behandlinger gør det muligt at sammenligne fire forskellige aflægningsalternativer. (i) Skovning af junckerkævler, brænde og løvtræflis, (ii) Skovning af junckerkævler og brænde, (iii) Skovning af junckerkævler og løvtræflis, og (iv) Skovning af junckerkævler. Behandling 1 er således identisk med aflægningsalternativ (i), mens behandling 2 er aflægningsalternativ (iii). 

Alle skovede træer og effekter blev takseret efter hugst. Den motormanuelle skovning blev ikke studeret. I stedet blev omkostningerne til skovning beregnet ud fra en produktivitetsfunktion for motormanuel løvtræskovning.

Tidsforbrug

Tidsforbruget til udkørsel og flishugning af toppe blev undersøgt. Tidsforbruget blev inddelt i fem deloperationer: Tomkørsel, læsning, kørsel under læsning, læskørsel og aflæsning/flishugning. Toppene blev flishugget samtidig med aflæsning, hvorfor aflæsning og flishugning ikke kunne adskilles. Der indgik 12 timers produktivt arbejde i studiet, og der blev produceret ca. 70 tons flis.

Tidsforbruget til udkørsel af rundtræeffekter blev også studeret, men studiet viste ingen forskel i produktivitet mellem de to behandlinger.

Skovede mængder

Der blev skovet 22 m³ junckerkævler pr. ha i begge behandlinger og 7 m³ brænde pr. ha. i behandling 1. Der blev produceret 8 m³ løvtræflis pr. ha i behandling 1 og 15 m³ løvtræflis i behandling 2.

Mængden af flis var mere end dobbelt så stor som forventet ud fra modeller af udbytter ved forskellige aflægningsgrænser. Dette skyldes, at der reelt produceres flis også af større dimensioner end aflægningsgrænsen. Dette er vigtigt for økonomien ved udnyttelse af løvtrætoppe, da mængden af flis og størrelsen af hver top er afgørende for produktiviteten.

Indsamling og flishugning af toppe

Produktiviteten ved indsamling, udkørsel og flishugning af toppe var 8,5 m³ pr. time i behandling 2 og 5,9 m³ pr. time i behandling 1. Den højere produktivitet skyldes de større toppe i behandling 2, hvilket giver større læs pr. grab både ved pålæsning og ved aflæsning/flishugning. Tidsforbruget til kørsel mellem toppene var også lavere i behandling 2 end i behandling 1, hvilket skyldes, at der er ca. dobbelt så meget masse pr. ha i behandling 2. Den gennemsnitlige læsstørrelse var også størst i behandling 2.

Generelt var produktiviteten højere end forventet især i behandling 2. Selvom toppene lå spredt i bevoksningen, var indsamlingen relativ let, da udkørselstraktoren kunne køre mellem toppene og trække toppe ind fra et bredt område på begge sider af maskinen.

Netto på rod

Der er positivt dækningsbidrag ved indsamling, udkørsel og flishugning af toppe i begge behandlinger, men dækningsbidraget er størst i behandling 2.

Den samlede økonomiske beregning viser, at der kun er en lille forskel på de tre første aflægningsalternativer (i, ii og iii), mens resultatet er noget dårligere for aflægningsalternativ (iv). (Tabel 2).

Tabel 2. Netto-på-rod beregning for de fire aflægningsalternativer

Konklusion

Anbefalingen er derfor at aflægge enten junckerkævler og brænde (ii)

eller junckerkævler og løvtræflis (iii). Aflægningsalternativ (i) anbefales ikke, da dækningsbidraget på flishugningsdelen er tæt på 0 kr. I bevoksninger, hvor der aflægges brænde, kan der efter omstændig-hederne aflægges til en mindre topdiameter end 12 cm. Flishugning af toppe skal ske i bevoksninger, hvor store toppe er efterladt. Det er desuden ønskeligt, at bevoksningerne har en vis størrelse.

Det er klart, at forholdet mellem de forskellige aflægningsalternativer afhænger af prisrelationerne. Med de valgte priser på brænde og løvtræflis er de to alternativer, brænde eller løvtræflis, omtrent ligeværdige.

Videnblad nr.: 06.03-19
Forfatter: Kjell Suadicani