Er vi bange for ulven

Figur 1. Svarpersonernes fordeling i forhold til udsagnet: ”At have denne dyreart i den danske natur ville føre til, at jeg blev urolig for min families sikkerhed udendørs.” (572 svar).

Da en ulv blev observeret i Thy Nationalpark i december 2012 var det næsten 200 år siden den sidste danske ulv blev skudt, og vi danskere havde gennem generationer vænnet os til, at der ikke længere var store rovdyr i vores natur. DNA-undersøgelser viste, at Thy-ulven kom fra Milkeler-koblet i Tyskland, og den havde dermed tilbagelagt over 800 km inden den blev fundet – en afstand, der ikke er usædvanlig for unge han-ulve. Ulvens tilbagekomst har siden skabt stor debat om dens forvaltning, og hvorvidt den har ret til at leve i Danmark. Eksempelvis mener nogle modstandere af ulven, at den er blevet udsat i hemmelighed, og derfor ikke burde have lov at leve i Danmark, imens fortalere mener, at den er en naturlig del af den danske natur. Den officielle holdning er, at ulven er indvandret naturligt, og at den skal forvaltes herefter.

I medierne er der ligeledes fokus på ulven med TV-indslag, debatter og artikler. Eksempelvis har en side på Facebook, der løbende informerer om ulven, fået mere end 7.700 ”synes godt om”-tilkendegivelser, mens to hjemmesider (www.ulvensvenner.dk og www.ulvefrit.dk)  samler underskrifter ind henholdsvis for og imod ulv i Danmark. Flere notater og rapporter er blevet udarbejdet om ulven og dens tilstedeværelse, og i april 2014 sendte Miljøministeren en forvaltningsplan for ulv i høring på baggrund af et udkast udarbejdet af en arbejdsgruppe under Vildtforvaltningsrådet. Planen tager udgangspunkt i, at ulven er en beskyttet art i EU, og beskriver bl.a. lovgrundlaget, erfaringer fra andre lande og afværgeforanstaltninger.

Danskernes holdning til ulv i Danmark

Som en del af projektet Vildt & Landskab blev et nationalt spørgeskema postomdelt i løbet af 2007 og 2008 til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem 16 og 78 år (2000 personer). Halvdelen af disse spørgeskemaer indeholdt blandt andet seks udsagn (Boks 1) om danskernes umiddelbare holdning til fem ’nye’ arter i den danske natur (bæver, vildsvin, bison, elg og ulv), hvilket giver mulighed for at sammenligne holdningen til ulv med andre dyr.

For alle seks udsagn viser resultaterne, at ulven er det dyr, som svarpersonerne er mest skeptiske overfor. Det ses tydeligst ved, at 62% af svarpersonerne var helt eller delvis enige i, at de ville være urolige for deres families sikkerhed udendørs med ulven i den danske natur (Figur 1). 48% mente ikke, at ulven har ret til at leve i den danske natur, mens 74% mente, at bæveren har ret dertil. Denne fordeling med en generelt positiv holdning til bæver og generel negativ holdning til ulv er en tendens, der også ses i varierende grad ved de øvrige udsagn.

Svarpersonerne blev også spurgt om arten skulle komme ”af sig selv” – i modsætning til at blive indført ”kunstigt” – hvis den skulle være i Danmark, og hertil svarede over halvdelen af befolkningen, at de var helt enige i, at ulven skulle komme af sig selv, og yderligere 10% var delvist enige.

Flere kvinder er bekymrede

Deles befolkningen op i forskellige grupperinger, er det muligt at se, om der er nogle befolkningsgrupper, der svarer markant afvigende. Bl.a. giver flere kvinder udtryk for bekymring for deres families sikkerhed med ulve i den danske natur. Ser man på alder, er der markant flere i aldersgruppen mellem 61 og 78 år, der er helt uenige i, at ulven har ret til at leve i den danske natur, hvorimod flere blandt de yngre svarpersoner, i alderen 16 til 40 år, er helt eller delvis enige. Denne forskel blandt aldersgrupperne viser sig også i spørgsmålet om hvorvidt ulven skal komme af sig selv, hvis den skal være i Danmark. Her er der blandt de ældre flere, der er helt enige i, at ulven skal komme af sig selv, mens flere blandt de 16-20-årige er uenige, og dermed indikerer, at ulven godt må blive indført.

Det kan desuden konstateres, at der blandt indbyggere i Hovedstadsområdet er flere, der er enige i, at ulven har ret til at leve i den danske natur. Dette kan muligvis tilskrives den såkaldte NIMBY-effekt (Not In My Back Yard), der betyder, at man har tendens til f.eks. at synes, at vi skal have flere vindmøller – så længe det ikke er i nærheden af, hvor man selv bor.  

Boks 1. Svarpersonerne blev bedt om at tage stilling til i hvilken grad de var enige i seks udsagn omhandlende fem dyrearter: bæver, vildsvin, bison, elg og ulv. Svarmulig-hederne til hvert udsagn var: helt uenig, delvis uenig, hverken/eller, delvis enig, helt enig og ved ikke.

Grundlæggende værdier påvirker vores holdninger

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at svarpersoner i aldersgruppen 61-78 år generelt udtrykker en mere negativ holdning til ulven end de andre aldersgrupper. Dette kan muligvis tilskrives, at den generelle opfattelse af naturen har ændret sig, siden personer i den aldersgruppe var unge. Vores holdninger er baseret på et grundlæggende værdisæt, som formes mens vi er unge – primært på baggrund af det sociale miljø og normer – og en ændring i vores opfattelse af naturen over tid kan derfor afspejles i f.eks. holdningen til ulven.

Ulven skal afmystificeres

Et er, hvad holdningen er til ulven, et andet er, hvordan denne viden kan bruges i forvaltningen? En stor del af den generelle befolkning var på tidspunktet for spørgeskemaundersøgelsen urolige for deres families sikkerhed udendørs, hvis ulven var at finde i den danske natur. Denne viden kan og bør bruges aktivt i forhold til forvaltning af ulven, og hvor og hvordan man eventuelt kan sætte ind for at imødekomme den generelle befolkning og lokale beboere i ulveområder.

Frygt og usikkerhed omkring ulven menes at kunne nedbringes ved åben kommunikation om eksempelvis: dens adfærd, hvordan ulven påvirker naturen, hvordan man skal forholde sig til ulven i forskellige situationer, samt hvordan den forvaltes. På den måde mindskes usikkerheden om ulven, og debatten kan baseres på et mere oplyst grundlag i stedet for på myter og rygter. Ulven skal hverken portrætteres som en helgen eller et uhyre, men som den dyreart, den er.

Afslutningsvis skal vi erindre om, at undersøgelsen bag de præsenterede resultater er gennemført inden det i 2012 blev konstateret, at ulven er tilbage i den danske natur – hvilket ikke kan udelukkes at have betydning for, hvordan holdningerne er i dag.

Videnblad nr.: 04.00-12
Forfatter: Marie Fangel Cleemann og Frank Søndergaard Jensen