Overnatning og ophold i naturen

Den almindelige adgangsret til private veje og stier bestemmes af mark- og vejfredslovens § 17. Naturbeskyttelsesloven og adgangsbekendtgørelsens regler fastsætter, hvor, hvornår og hvordan man må færdes og opholde sig uden for veje og stier på arealer, man ikke selv ejer.

Hvad hører under ophold?

Naturbeskyttelsesloven definerer ikke nærmere, hvad man skal forstå ved overnatning og ophold – hverken tidsmæssigt eller i forhold til, hvilke aktiviteter, der kan henregnes til ophold.

Der er således ingen nærmere afgrænsning af, hvornår almindelig færdsel bliver til ophold, men man må vel forvente, at det omfatter f.eks. lejrslagning eller madpakkespisning. Det kan næppe i sig selv være et ophold, at man stopper op på sin gå- eller cykeltur og nyder landskab og dyreliv en stund.

Kortvarigt ophold i adgangsreglernes forstand forstås efter praksis som et ophold på mindre end en dags varighed. Et kortvarigt ophold kan dog godt strække sig hen over natten.

Færdsel og ophold på veje og stier

Man må færdes på veje og stier efter mark- og vejfredslovens regler – men må man også tage ophold? Strengt taget indebærer mark- og vejfredsloven kun en færdselsret og ikke en ret til ophold. Naturbeskyttelseslovens § 26, der angår færdsel på veje og stier, har heller ikke udvidet færdselsretten til også at gælde ophold.  Man må derfor næppe tage egentligt ophold på private veje og stier.

Strande og andre kyststrækninger

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 22 og § 25 er strande og andre kyststrækninger derimod åbne for kortvarigt ophold og badning. På privatejede arealer skal man dog holde en afstand af 50 m til beboelsesbygninger som f.eks. sommerhuse m.v. De 50 m forudsætter, at stranden og beboelsen har samme ejer, men gælder efter praksis også, hvis stranden ejes af en grundejerforening, som husejeren er medlem af. Afstandskravet gælder ikke, hvis der f.eks. er en offentlig vej imellem beboelsen og den private strand.

Badning

Badning kan formodentligt ikke sidestilles med ophold, men der er ingen afgørelser, der tager stilling til spørgsmålet. Naturbeskyttelseslovens § 22 giver udtrykkeligt adgang til at bade langs med strande og andre kyststrækninger. Badning er derimod ikke direkte nævnt i § 25 vedrørende klitfredede strande. Man må dog efter fast praksis også bade langs den klitfredede jyske vestkyst.

Når det kommer til skove og udyrkede arealer, siger naturbeskyttelsesloven heller ikke noget om badning. Her har ministeren dog fastsat i adgangsbekendtgørelsen, at man gerne må bade i søer og vandløb i offentlige skove og i forbindelse med udyrkede arealer, der tilhører det offentlige. De samme regler gælder ikke i private skove.

Ifølge ordensbekendtgørelsen kan politiet lokalt ved skiltning eller på lignende tydelig måde fastsætte regler om badning. Det omfatter også regler om, at badning på nærmere angivne områder er forbudt. Kommunen kan også nedlægge forbud mod badning efter badevandsbekendtgørelsens regler. Den slags forbud går forud for naturbeskyttelseslovens regler.

Ophold i skove

Det følger af naturbeskyttelseslovens § 23, at ophold må finde sted i skove. For private skove gælder det kun i tilknytning til veje og stier, hvor man må færdes. I offentligt ejede skove gælder det også i bevoksningerne og på andre af skovens arealer – f.eks. enge og sletter. Åbne naturarealer som heder, enge og andre udyrkede arealer inde i skoven følger nemlig også skovreglerne i § 23.

I privatejede skove er der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang. Man skal holde en afstand på 150 m fra beboelses- og driftsbygninger, hvis man vil gøre ophold.

Ophold på udyrkede arealer

Man må efter § 24 tage ophold på udyrkede arealer. På privatejede arealer skal man holde sig i afstand af 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Man må kun opholde sig der i tidsrummet fra kl. 6 om morgenen til solnedgang. På offentligt ejede udyrkede arealer må man tage ophold hele døgnet.

Via Miljøportalens Arealinformation og på www.ois.dk kan man oftest finde ud af, om et givent areal er offentligt eller privatejet. Det er mere vanskeligt at afgøre, om et areal er udyrket i adgangsreglernes forstand. Natur- og Miljøklagenævnet har bl.a. lagt vægt på, om arealet er domineret af kulturgræsser eller ej.

Der gælder særlige regler for privatejede udyrkede arealer, der er hegnede. Her må man kun færdes og tage ophold, hvis der ikke er skiltet mod det, hvis der ikke er græssende husdyr i hegnet, og hvis der i øvrigt er adgang til hegnet via låger, stenter eller lignende.

Overnatning i naturen

På strande og kyststrækninger, i offentlige skove og på offentligt ejede udyrkede arealer må man også tage ophold om natten, dvs. overnatte. Efter adgangsbekendtgørelsens regler må man dog ikke opstille telte og lignende. Overnatningen skal ske under åben himmel eller i et simpelt form for ly. I mange af Naturstyrelsens skove er der dog mulighed for at slå et telt op, ligesom der er indrettet shelterpladser overalt i landet.

Referencer:
Lasse Baaner: De danske adgangsregler. IFRO Rapport 272. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.

Lasse Baaner: Den lille adgangsretlige lovsamling. Skovskolen og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.

Videnblad nr.: 06.01-100 
Forfatter: Lasse Banner