Kortlægning af landskabskarakterer ved Viborg og Møldrup

Plan09-projektet »De bynære landskaber i kommuneplanlægningen« afprøver og tilpasser de to kortlægnings- og analysemetoder, »Oplevelsesværdikortlægning« og »Landskabskaraktermetoden« (LKM). Videnblad 9.4-14 præsenterer erfaringerne med at kortlægge oplevelsesværdierne. Dette Videnblad behandler erfaringer med Landskabskaraktermetoden og med at kombinere de to metoder i bynære landskaber på lokal skala.

Kortlægning af landskabskarakterer

De fire faser i metoden til kortlægning af landskabskarakter.

Landskabskaraktermetoden er beskrevet i »Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen« og er ganske omfattende. I projektet blev det overvejet at gennemføre analysen i en »light-version«. Konklusionen blev, at på lokalt niveau, og i et så komplekst landskab som området omkring Viborg, vil en »light-version« ikke bidrage med tilstrækkelig ny viden. I området ved Møldrup er der ikke samme variation, hvorfor analysedelen er knap så omfattende. I hovedtræk er metoden anvendt ubeskåret i begge områder.

Metoden indeholder fire faser: kortlægning, vurdering, strategi og implementering. I dette projekt er det alene de to første faser, som er blevet gennemført. Det skyldes dels en prioritering af de afsatte ressourcer, dels at strategi og implementering indgår i projektets efterfølgende planlægningsfase, hvor resultatet sammenholdes med de eksisterende planbindinger m.m.

Først blev der udarbejdet et kort, der udpeger og afgrænser de naturgeografiske regioner. Derefter blev landskabskarakterområder udpeget, indtegnet på et kort og karakteren beskrevet. Som led i metodens næste fase blev der udarbejdet kort over landskabets styrke, sårbarhed og tilstand.

Skove inddrages mere i analysen

Landskabskaraktermetoden er målrettet en anvendelse i det åbne land på kommunal skala. Derfor indgår hverken analyser af by eller skov. De bynære landskaber omkring Viborg by er karakteriseret ved både bymæssig bebyggelse og skovområder. Anvendes Landskabskaraktermetoden på kommunal skala i disse områder, risikerer man ikke at opfange den specielle karakter, som opstår, når skove veksler med bymæssig bebyggelse. Når metoden anvendes på en relativ lille skala, som i dette projekt, er det derfor nødvendigt at inddrage yderligere information om skovenes type, alder m.m. Dertil blev der suppleret med informationer fra kortlægningen af oplevelsesværdier, herunder hvilke aktivitets- og oplevelsesmæssige muligheder der findes i skoven. Skovene blev derfor inddraget i analysen i højere grad end det anbefales i Vejledningen.

Bymæssige landskaber udgør en væsentlig del af arealanvendelsen i case-områderne. I projektet blev det fravalgt at analysere og karakterisere de centralt beliggende parker og andre grønne områder i byen. I stedet var fokus på funktionssammenhænge samt nærhed til det grønne og åbne bynære landskab. En erfaring er, at det i forbindelse med planlægning for bynære landskaber viste sig hensigtsmæssigt, at inddrage de vigtigste grønne sammenhænge i byerne på et mere detaljeret niveau.

Flere typer sårbarhed

Vejledningen opererer med én type »sårbarhed«. I dette projekt danner landskabskarakterkortlægningen og -vurderingen en del af grundlaget for planlægning af multifunktionelle landskaber på en relativ lokal skala. Det er vanskeligt at vurdere områdernes sårbarhed tilstrækkelig detaljeret, hvis der alene opereres med én grad af sårbarhed. Dels er det ikke afgjort, hvilke »trusler« og forandrin­ger, der vil ske fremover, dels er det netop landskabsanalysernes formål at udgøre en del af grundlaget for også at vurdere grønne tiltag. I projektet blev det derfor diskuteret at opdele sårbarheden i flere klasser, fx »meget sårbar« og »noget sårbar«. I den videre planlægningsproces er det desuden vigtigt at have for øje, at de områder, som i Landskabskaraktermetoden ikke er vurderet som sårbare, ikke »automatisk« er områder, hvor byudvikling og andre former for anlæg kan placeres uden problemer. Landskabskaraktermetoden analyserer kun en del af virkeligheden og udgør derfor kun en del af grundlaget for den videre planlægning. Den tager for eksempel ikke højde for landbrugsinteresser, grundvandsinteresser og potentielle naturområders manglende sammenhæng i en grøn struktur.

Kortlæg først oplevelsesværdier

Projektet lagde ud med oplevelsesværdikortlægningen, der blev efterfulgt af landskabskarakterkortlægningen, og de to metoder komplementerer hinanden.

Det var en fordel at have resultatet fra oplevelsesværdikortlægningen til rådighed som en del af videns- og kortgrundlaget i forbindelse med kortlægnings- og vurderingsfasen i Landskabskaraktermetoden. Dels var det en fordel at have kortene med oplevelsesværdier med i marken som supplement i kortlægningen af landskabskarakteren. Dels var det en fordel, at det var de samme personer, der udarbejdede begge analyser, da de havde opbygget en viden om landskabet i projektområderne.

Kombinationen af de to metoder

Den udarbejdede landskabskarakterkortlægning og -vurdering indgår sammen med oplevelsesværdikortlægningen i projektets planlægningsfase og bliver på den måde en vigtig del af grundlaget for planlægningen af de bynære områder. Kombinationen af de to metoder bidrog til en bedre forståelse af landskabets funktion og rekreative potentiale. Desuden bevirkede kombinationen en mere rationel og effektiv gennemførelse af feltarbejdet. Landskabskaraktermetoden er anvendelig i såvel enkle som komplekse landskaber. Derimod bidrog Metoden til Oplevelsesværdikortlægning primært med væsentlig information om det mere komplekse case-område ved Viborg.

Diagrammet viser, hvordan de to metoder, Oplevelsesværdikortlægning og Landskabskaraktermetoden, kombineres i projektet.

Metoderne kræver ekspertise

Begge metoder er omfattende og kræver en vis ekspertise at anvende. Samtidig viser projektet, at metoderne understøtter og supplerer hinanden og bidrager til et helhedsorienteret beslutningsgrundlag, der forbedrer planlægningen af den fremtidige bymæssige og rekreative udvikling.

Kilder:
Caspersen, O.H. & og Olafsson, A.S. (2006): Oplevelsesværdier og det grønne håndtryk. En metode til kortlægning og udvikling af friluftsoplevelser i Hovedstadsregionen. Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL. By- og Landskabsplanserien nr. 27.
Miljøministeriet (2007): Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen. 

Videnblad nr.: 09.04-15
Forfattere: Margit Bloch-Petersen, Birgitte Strunge og Ole Hjorth Caspersen