Betydende faktorer for juletræsegnethed i Abies lasiocarpa
Juletræsudbytte, vækst og efter-høst kvalitet har sammen med en opgørelse af skader som følge af ædelgranstammelus hidtil været de væsentligste kriterier for vurdering af juletræsegnethed i klippegran. I foråret 2011 er der imidlertid observeret alvorlige skader i form af døde grene og topskud, hvilket påvirker proveniensbedømmelsen.
Abies lasiocarpa – i daglig tale ofte bare lasiocarpa eller klippegran – har været afprøvet i danske og nordiske forsøg med henblik på juletræsproduktion. De første iagttagelser er videregivet fra planteskolen (Videnblad 3.4-10, 3.4-11, 3.4-12), opgørelse af udspringstidspunkt (3.4-14), og en fælles nordisk status efter 3 sæsoner i forsøgene (Videnblad 3.4-17).
Nye observationer
Efterfølgende er de tre danske forsøg med 26 provenienser fulgt med opgørelse af jule-træsegnethed, efter-høst kvalitet og skader i forsøgene. I første omgang med en status i efteråret 2008, hvor der blev målt højder, opgjort juletræsegnethed og klippet kviste til afprøvning af efter-høst kvalitet. Tillige er der i forsøgene vurderet skader, der henføres til ædelgranstammelus (Videnblad 5.5-16 og 5.5-25).
I foråret 2011 kunne der konstateres en række ret alvorlige skader på en væsentlig del af træerne i de danske forsøg – opstået efter juletræsopgørelsen i efteråret 2008. Det formodes, at disse skader kan henføres til et svampeangreb i kombination med klimatiske forhold. De visuelle skader er opgjort for hvert træ. Skaderne har været af et sådant omfang, at det påvirker proveniensernes overlevelse og potentielle egnethed til juletræsproduktion.
Derfor falder resultaterne i to grupper: 1) en opgørelse af juletræsegnethed med status efteråret 2008, og 2) en supplerende opgørelse i foråret 2011 af skader i forsøgene, med fokus på døde toppe og/eller døde grene.
I dette Videnblad beskrives metoderne og den nye skade, mens der er i Videnblad 3.4-24 og 3.4-25 gives en vurdering af de forskellige lokaliteter og proveniensers egnethed, herunder resultaterne for de tre lokaliteter.
Lokaliteter
Der indgår tre ens anlagte forsøg i den danske del af afprøvningen: Hønning plantage syd for Gram (sandet hedeslette), Thorsø Bakker syd for Silkeborg (gruset moræne) og Vilsbøl plantage (klit/sandføget) mellem Klitmøller og Thisted, alle på Naturstyrelsens arealer. Forsøgene er plantet i foråret 1999 med 2/3 planter. De er renholdt mekanisk, og der er ikke sprøjtet mod lus eller gødsket.
Vækst og kvalitet
Højdevækst: Højden blev målt i efteråret 2008 efter 10 vækstsæsoner i forsøgene og opgjort i cm.
Juletræskvalitet: Er vurderet efter samme principper som nordmannsgran med en opdeling i Prima (score 9-8-7), Sekunda (score 6-5-4) og ringe træer (3-2-1), men her angivet som andelen af salgbare træer, dvs. procent træer med en juletræsscore på mindst 5.
Tveger: Tveger er klippet i forsøgene i 2003 og igen i 2005, ellers er der ikke foretaget nogen regulering af grenvækst eller topskud. Antal klippede træer er opgjort i procent.
Efter-høst kvalitet: Til opgørelse af efter-høst kvalitet indsamledes kviste fra hvert enkelt træ i forsøgene. Kvistene blev klippet så både det indeværende års skud og sidste års skud kommer med. Kvistene placeredes tæt i trådrammer og blev sat til tørring ved ca. 20ºC i et lukket rum med god ventilation (relativ luftfugtighed på 45 - 58 %). Kvistene tørrede i 10 dage og blev derefter opgjort på følgende måde:
Kvistene »stryges« med nåleretningen med moderat til fast kraft et par gange, så de løse nåle falder af. Metoden er udviklet til opgørelse af efter-høst kvalitet i nordmannsgran (se Videnblad 3.1-17).
Denne procedure blev foretaget to gange: 11. oktober 2007 og 18. november 2007. Andelen af træer med betydende nåletab (score mindst 2) er angivet i procent for både oktober og november.
Bladlusskader og dødelighed
Dødelighed: Antallet af døde træer er opgjort i forbindelse med juletræsvurderingen i efteråret 2008, og igen ved opgørelsen i foråret 2011, angivet i procent.
Skader af ædelgranstammelus (Dreyfusia picea): Skaderne opstår, når lusene suger på træets bark, og derved forårsager deformationer i det underliggende ved (se også Viden-blad 5.5.-16 og 5.5-25). Nodierne på sidegrenene og de nye knopper svulmer op, se foto 1, og årsskuddene forkortes og dør i værste fald. Er træet kraftigt angrebet, og suger lusene også på selve stammen, påvirker det ligeledes træets højdevækst.
På baggrund af observationer i Silkeborg forsøget i efteråret 2007 udvikledes en skala til at kvantificere luseskaderne. Skalaen går fra 0 - 5 og skal tolkes således: 0: Ingen synlig skade; 1: Let opsvulmning, ingen nåletab; 2: Kraftig opsvulmning, let nåletab; 3: Kraftig opsvulmning, moderat til kraftigt nåletab; 4: Kraftig opsvulmning og væksthæmmet (især højdevæksten) og endelig 5: Død (80 - 100 % at træet er gået ud).
Skalaen er udelukkende lavet ud fra æstetiske principper med henblik på juletræs-dyrkning. Der er altså kun vurderet synlige skader, som har umiddelbar indflydelse på juletræskvaliteten, dvs. skader der er synlige ved høst i oktober - november. Træerne blev vurderet i deres helhed.
Top- og grentørre
Efter juletræsopgørelsen i efteråret 2008 og frem til foråret 2011 er der opstået en række skader, som er opgjort og grupperet på en skala fra 0 til 4 for døde grene og en særskilt opgørelse af toptørre træer.
Døde grene: Træets tilstand er i sin helhed vurderet på en skala fra 0 til 4, hvor 0: sundt træ, 1: enkelte døde grene eller grenspidser, 2: nedre grene døde – ikke over halv højde af træet, 3: nedre grene døde og dele eller hele toppen er død, 4: træet er meget stærkt skadet eller dødt indenfor de seneste to år, se foto 3 og 4. Andelen af træer med skader på mindst score 2 er angivet i procent.
Toptør er angivet såfremt topskuddet var dødt eller ikke udviklet – her angivet som andelen af træer med skadet top.
Mere viden
Det store naturlige udbredelsesområde (Videnblad 3.4-10) dækker over en omfattende variation blandt frøkilder. Valg af rette proveniens kan i høj grad forbedre sandsynlig-heden for et godt dyrkningsresultat – se nærmere i Videnblad 3.4-24 - 3.4-26.
Tak
Tak til forsøgsværterne for godt samarbejde og til PAF for finansiering af den sidste afsluttende opgørelse af forsøgene.
Videnblad nr.: 03.04-23
Forfattere: Ulrik Braüner Nielsen, Ole K. Hansen og Christian Bjergager
