Eksempler på planter til LAR-anlæg

Efterhånden en del erfaringer

Byer som København, Melbourne og Seattle er relativt langt fremme i brugen af LAR og har dermed også erfaringer med brugen af planter. I bogen ’Regn med mere: Lokal håndtering af regn i byens landskab’ bruges det som afsæt for forslag til plantelister for grønne tage, regnbede, våde bassiner og trug. Her bringer vi udvalgte eksempler. Grundlæggende er artslister kun til inspiration, da der findes mange muligheder. Se også Videnblad 04.03-25, der beskriver hvordan planterelaterede mekanismer generelt kan bidrage til klimatilpasning.

Planter til grønne tage

Et grønt tag bidrager til kildekontrol, uanset hvilken form for vegetation der er på taget, eftersom det primært er substratet, der tilbageholder nedbøren. Derfor kan man i praksis vælge frit mellem sukkulenter, mosser, græsser og stauder, uden at valget påvirker tagets LAR-funktion nævneværdigt.

Til gengæld gælder det, at jo tykkere substrat, desto flere arter kan trives, og jo mere nedbør tilbageholdes. Substrattykkelser over ca. 25 cm batter dog ikke ekstra i forhold til at tilbageholde nedbør, fordi et tykkere lag typisk ikke kan nå at tørre op og dermed gendanne kapacitet før næste regn. Om der kan være positiv effekt af substrattykkelser over 25 cm, hvis man vælger planter med stor biomasse og lang vækstsæson – og dermed større fordampning – er endnu ikke undersøgt.

Planter til regnbede

Planter i regnbede skal først og fremmest have stor robusthed overfor meget våde forhold og i nogle tilfælde også meget tørre. Sammenlignet med andre plantebede modtager et regnbed i størrelsesordenen 10-20 gange så meget vand. Hvis jorden under vækstlaget er udskiftet med grus eller regnvandskassetter, vil et regnbed samtidig have mindre vandholdende evne og vil derfor have vanskeligere ved at understøtte plantevæksten i tørre perioder.

Derudover vil der opstå fugtighedsgradienter i selve bedet, fordi det kun fyldes til randen ved den dimensionsgivende regn (f.eks. 5-års hændelsen). I et klassisk regnbed, udformet som en lavning, vil tørkeelskende arter derfor trives bedst langs kanten, mens fugtighedselskende arter vil trives bedst i bunden, der altid modtager vand fra det tilkoblede areal.

Anlægges regnbedet i et område med tendens til højtstående grundvand, bør man vælge løvtræer og store buske med lang vækstsæson, der kan sikre en ordentlig optørring.

Billedet viser et regnbed ved Herlev Hospital, hvor der er valgt arter med tolerance over for stående vand, bl.a. forskellige pilearter. I vintersæsonen tåler de fleste danske træarter stående vand uden problemer. I vækstsæsonen er tolerancen for stående vand i mere end et par dage meget forskellig. Er der usikkerhed om LAR-anlægs evne til at dræne hurtigt af, bør der vælges arter med høj tolerance. Se Træers reaktioner på oversvømmelse, Videnblad  04.06-33. Foto: Marina Bergen Jensen.

Tolerance over for stående vand: Høj Gråel, rødel, dunbirk, seljepil, gråpil, båndpil, hvidpil, tørst, alm. hæg Medium Naur, alm. ask, stilkeg, småbladet elm, bævreasp, sølvpoppel, alm. røn, kvalkved

Hvis regnbedet er udformet som et vejbed til rensning af forurenet vejvand før nedsivning, skal man undgå planter, der efterlader rodkanaler, dvs. planter med pælerod, fordi der herved opstår foretrukne strømningskanaler, som modvirker rensningen. I stedet skal der vælges græsser og andre arter med et overfladisk og fint rodnet. Læs mere i rapporten Filterjord – erfaringer og status.

Planter til våde bassiner

Et vådt bassin består dels af et permanent vådt volumen, der bidrager til rensning af regnafstrømningen, dels af et dynamisk volumen, der fyldes helt eller delvist op under regn og sikrer langsom udledning til recipient. Det resulterer i store udsving i vanddybden, hvilket kan give udfordringer for vandplanter med flydeblade. Jo fladere et vådt bassin kan anlægges, jo mindre udsving bliver der i vanddybden. Til gengæld kræves et større areal.

Et andet problem, der desværre også kun kan løses ved at anvende et større areal, er opnåelse af sumpvegetation langs brinken. Jo stejlere kanter desto mindre areal kræves for at levere det nødvendige forsinkelsesvolumen, men til gengæld bliver brinken smal. Fugtighedsgradienten bliver dermed meget stejl (fra tørt til oversvømmet over kort afstand), og levner kun lidt plads til brinkvegetation. De bedste våde bassiner rent plantemæssigt er derfor så lavvandede som muligt (her skal man være opmærksom på, at vind kan hvirvle sediment op, der ellers er tilbageholdt på bunden) og med så lav hældning på kanterne, som forholdene tillader.

Da der er tale om store arealer, kan man vælge at lade naturen selv invadere. Det benytter man sig bl.a. af i Malmø. Alternativt kan man sprede frø, der bør være af hjemmehørende arter, hvilket er det næstbilligste. Har man travlt med at få anlægget til at se færdigt ud, kan man udlægge vegetationsmåtter eller udplante planter, f.eks. plugplanter.

Planter til trug

Et trug er en lavning i terrænet og minder på mange måder om et regnbed, men har en aflang geometri og anlægges typisk langs stier og veje som en fladbundet grøft. Der vil ofte være ønske om en lav græsvegetation, der kan holdes med plæneklipper, men hvis driften tillader det, kan man i princippet lige så godt vælge stauder og lave buske, f.eks. buske til bunddække.

Hvis truget anlægges på lerjord, vil græsfrøblandinger, der er udviklet til fugtige jordbundsforhold, trives bedst. I trug på sandjord – eller eventuelt forsynet med en grusrende eller regnvandskassetter under vækstlaget (benævnt vadi) – vil frøblandinger til tørre områder trives bedst. Tilsvarende overvejelser for valg af stauder og buske.

Driften: Hav en plan B

I de første år efter tilplantning af et LAR-anlæg er det ikke usandsynligt, at nogle af planterne mistrives og dør. Måske blev vækstvilkårene ikke helt som forudset, måske var konkurrencen fra andre planter for voldsom. Det anbefales at have en eksperimentel tilgang med en løbende afprøvning af nye plantearter, hvis de første er gået ud. Det er bedre end at insistere på at holde fast i den projekterede planteliste. Man kan også tilplante med forskellige planter, eventuelt fra frø, og blot fjerne dem, der mistrives, så dem, der klarer sig godt, får lov at brede sig.

Kilder:
Marina Bergen Jensen, Antje Backhaus og Ole Fryd: Regn med mere. Lokal håndtering af regn i byens landskab. Forlaget Grønt Miljø, 2020.

Videnblad nr.: 04.03-26
Forfatter: Marina Bergen Jensen