Får hjælper greenkeepere med at reetablere fersk eng

Lüneburger får græsser på golfbanen i Hornbæk. Foto: Anne Mette Dahl Jensen

Får på en golfbane kan have forskellige funktioner. På Hornbæk golfbane er de udsat med henblik på reetablering af en fersk eng. Da golfbanen blev anlagt i 1997 var der et åbent areal og et vådt engområde ned mod både Gurre å og en mindre sø. Arealet blev delvist afgræsset af kreaturer.

Efter etableringen af golfbanen blev der ikke gjort noget for at vedligeholde engen og 12 år efter, var arealet vokset til med birk, pil, forskelligt ukrudt og lignede en ung skov.

I 2010 bestemte Hornbæk Golfklub i samarbejde med Helsingør Kommune at reetablere den ferske eng med den flora og fauna, som hører til denne naturtype. Dette skulle gøres ved hjælp af afgræsning med får.

I foråret 2011 stod fårefolden færdig. Der fik seks får i første omgang deres hjem.

Græsning

Reetablering af en eng gøres bedst med afgræsning. Hvis engen skulle reetableres ved manuel slåning og bortskaffelse af det afklippede, ville det være meget ressourcekrævende og formodentlig ville slåning ikke være nok til at få engvegetationen tilbage. Derfor valgte man i Hornbæk at sætte får ud.

Et passende antal græssende dyr kan holde mange af de uønskede plantetyper nede og forhindre frøspredning. For de planter som allerede er etableret, vil mange af dem ved konstant græsning få udpint deres rødders reserver af næring, så de svækkes og til sidst dør, hvis græsningen opretholdes over en årrække. Sliddet fra dyrenes gang rundt på arealet kan ligeledes være med til at ødelægge skud og planters vækst, så området ikke springer i krat/skov igen.

På andre danske golfbaner har man valgt at have får med henblik på specifik bekæmpelse af ukrudt fx bjørneklo. Samtidig med at fårene hjælper med at pleje naturen, forøger de spillernes naturoplevelse ved deres tilstedeværelse.

Inden for golfsporten arbejder man desuden på at finde miljørigtige løsninger til de mange plejeoperationer. Her kan får også være et alternativ. De er mindre energikrævende og knap så belastende for CO₂ regnskabet.

Etablering af fårefold

Indledningsvist skulle der fjernes store træer og buske, da fårene ikke kan udrydde disse. Der blev ryddet en større beplantning på ca. 2 ha. Buske og pilekrat blev fældet, og brændenælder, græs og andre urter slået ned. Det blev der brugt ca. 400 mandetimer på. Desuden blev der tyndet voldsomt ud i de birketræer, som havde indtaget engen. Noget af materialet blev lavet til flis og kørt bort. Det tog ca. tre dage for to mand at trække store træer ud fra arealet med traktorspil samt at bortkøre flis, grene og træer. Man regner med, at det vil være nødvendigt, i løbet af de næste par år, at skulle ind og skære mindre dele af bevoksningen ned, indtil fårene får græsset området i bund.

Selve folden blev etableret i vinteren 2010/2011 og foråret 2011. I løbet af vinteren blev hegnspæle sat op. Pælene er af flækket, tørret egetræ, og der er brugt ca. 200 stk. som står med ca. 3 meters mellemrum. Pælene er trykket ned med en minigraver. Det tog ca. to dage at sætte dem op. Hegnet, ca. 500 meter, blev opsat i det tidlige forår efter, at frosten var gået af jorden. Der er tale om et Podahegn – 90 cm højt. Det tog tre dage at sætte op.

Da fårefolden er etableret hen over en vigtig transportvej på golfbanen, er der i selve indhegningen to indgange med færiste. Det er vigtigt, at maskiner til vedligehold af golfbanen kan køre på stien, der går gennem området.

Tabel 1. Udgifter i forbindelse med etablering af fårefold.

Udsætning af får

Fårene blev udsat i april 2011. Der er foreløbigt udsat seks får af typen Lüneburger. Fårene er karakteriseret ved at være rigtig gode overlevere, der kan græsse alle steder; i klitter, på heder og i grusgrave dvs. også steder, hvor kvaliteten af føden er ringe. Denne type får spiser rigtig meget og er gode til at græsse ned. Derfor er det en god race at bruge til naturpleje, som i tilfældet på Hornbæk golfbane, hvor der er en vegetation med mange forskellige plantetyper, som skal holdes nede.

Fårene kendes bl.a. på, at både han og hun har horn, og desuden er de meget lette (40-50 kg) i modsætning til typiske kødkvæg får. Lammene, som der normalt kun fødes ét af pr. år, vokser meget langsomt og slagtes typisk først efter ét år.

Fårene skal have tilgang til vand. I indhegningen på Hornbæk golfbane ligger en sø, og det er tilstrækkelig. Der skal desuden være skyggesteder, og derfor er der bibeholdt nogle større træer på arealet. Om vinteren hentes fårene ind, og det har derfor ikke været nødvendigt at etablere et læskur. Fårene er udsat af en privat fåreavler i lokalområdet. Hornbæk Golfklub har lånt de seks får, og det eneste greenkeeperne skal gøre er at tilse fårene dagligt for at sikre, at der ikke ligger et dyr og er sygt. Resten sørger ejeren af fårene for.

Det vil blive evalueret år for år, om det er nok med seks får til at græsse på arealet.

Tilskud fra kommunen

I forbindelse med etablering af fårefolden blev der givet tilskud på 50.000 kr. fra Helsingør Kommunes Naturpulje. Det blev brugt til materialer herunder hegn, hegnspæle, hegnsmateriale og færiste samt opsætning af hegnet og etablering af færistene.

Et hyggeligt indslag

Hornbæk golfklub har siden fårene blev sat ud fået mange positive tilbagemeldinger fra både medlemmer og gæster. Alle har taget godt imod fårene og synes, at det er et hyggeligt nyt indslag på banen.

Videnblad nr.: 05.06-48
Forfattere: Anne Mette Dahl Jensen og Søren Petersen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt