Dato: 20-05-2009 | Videnblad nr. 05.23-10 Emne: Beskyttelse mod skader fra salt og næringsstof-ubalance

Hundeurin og byens planter

Afsætning af urin på planter kan medføre svidningsskader og en lokal, stærkt forøget koncentration af næringsstoffer i jorden. På yngre træer kan barkfarven på stammebasis afsløre, at hunde jævnligt er på besøg.

Afhængig af hundens størrelse afsætter den mellem 40-2000 ml urin om dagen. Foto: Annika Wuolo

Urin kan påvirke planter i både positiv og negativ retning. Urin indeholder betydelige koncentrationer af kvælstof (N) i form af urea, og som sådan kan det betragtes som gødning. Men ofte er koncentrationen af urea og andre salte så høj, at urinen svider planterne. Man har længe haft en formodning om, at hundeurin har giftvirkning på planter, og undersøgelser fra 1990’erne påviser en planteskadelig effekt.

Omfang

Det er vanskeligt at opgøre, hvor meget urin planter i byen bliver udsat for. Det afhænger selvfølgelig meget af lokaliteten, om det er en rabat eller en park, der er tale om, og naturligvis om det er et træ, en busk, en græsplæne eller en urt. I gennemsnit afsætter en hund 0,7 liter urin pr dag. For København med knap 16.000 registrerede hunde betyder det omtrent 11.000 liter pr. dag eller 4 millioner liter pr år. Dette er ikke et overordnet miljømæssigt problem, idet mængden af hundeurin omtrent svarer til en kvælstofbelastning på 10 kg i hele København, det samme som afsættes med nedbøren på 1 hektar.

Lokalt kan det imidlertid have betydning. I en undersøgelse i Berlin registreredes en gennemsnitlig mængde på 10 l urin pr. træ pr. år – dog med store daglige udsving (mellem 10 og 175 ml/dag), påvirket af f. eks. årstid og vejr. Også hundenes opførsel har indflydelse på urinmængden, som havner på et træ, idet hanhunde, som afmærker deres revir, ofte tisser, hvor andre hanhunde har tisset før, mens hunhunde ofte tisser meget ad gangen. Alt i alt må man dog gå ud fra store lokale forskelle, alt efter antal hunde, antal træer og træernes tilgængelighed i det pågældende kvarter.

Skader

Grålig zone ved stammebasis, hvor der jævnligt afsættes hundeurin. Fotos: Oliver Bühler

Grålig zone ved stammebasis, hvor der jævnligt afsættes hundeurin. Fotos: Oliver Bühler

Tilføres hundeurin på urteagtige planter eller direkte på træernes blade, opstår der hurtigt skader, som med mere eller mindre udprægede bladrandsnekroser kan ligne de mere kendte saltskader. Det kan for eksempel ramme staude- eller sommerblomstplantninger i parker, og det kan derfor være problematisk at anlægge kostbare plantninger i områder, hvor der luftes mange hunde.

Hvad angår træer og buske, er bladene og unge skud ligeledes meget modtagelige for skader, mens de vedagtige dele er bedre beskyttet af træets bark. Det ses dog ofte, at park- og gadetræer i områder, hvor der luftes mange hunde, har en grålig zone som går fra stammefoden og op til en højde af cirka 50 cm (se billede). Dette skyldes, at den grønlige belægning af alger, lav og mos, som normalt findes på stammerne, dør ved kontakt med urin, og den oprindelige barkfarve træder frem.

Unge træer og træer med et tyndt barklag kan ved hyppige »besøg« af hunde udvikle bark- og kambiumnekroser, som kan være indfaldsvej for barkparasitter eller vednedbrydende svampe. Tyske kilder angiver robinie, hestekastanie, lind og løn som de mest modtagelige træarter for denne type skade. Mekaniske skader nederst på stammen opstået ved for eksempel påkørsler eller græsslåning kan forværres af urinens påvirkning. Selve skadevirkningen formodes at være celledød, når vand passivt trækkes ud af cellerne på grund af den højere koncentration af salte i urinen (osmotisk stress).

Men det er ikke kun over jorden, at hunde-urin kan være skadelig. Især finrødder kan ikke tåle urinen og dør ved for høje koncentrationer. Dette blev f. eks påvist for vedbend (Hedera helix), hvor to tilførsler med 10 ml indenfor 3 dage medførte, at alle finrødder døde.

Næringsstoffer

Jordundersøgelser har vist, at forurening med hundeurin medfører øgede fosfor-koncentrationer i de øverste (0-5 cm) jordlag og øgede koncentrationer af kvælstof, kalium og klorid i de lidt dybere (5-15 cm) jordlag. Selvom der her er tale om næringsstoffer, som planter har brug for i mindre koncentrationer, kan de i høje koncentrationer virke skadelige på planten.

Den vejledende værdi for nitrat-kvælstof (NO3-N) i dansk drikkevand er på 5,6 mg/l. I en undersøgelse på en større plads på Pile allé på Frederiksberg blev der i sommerperioden fundet koncentrationer af kvælstof helt op til 400 mg/l i jordvandet i topjorden. Det kan ikke udelukkes, at hundeurin – kombineret med en øget koncentrering som følge af en stor fordampning – spiller en afgørende rolle, når så høje kvælstofkoncentrationer skal forklares.

Samme undersøgelse viste også 3 gange så høje koncentrationer af kvælstof i jordvandet på den solbeskinnede nordside (28 mg/l) af Frederiksberg Allé sammenlignet med den skyggefylde sydside (9 mg/l). Måske bidrager hyppigere hundeluftning på nordsiden til forklaringen af denne forskel. Et lignende mønster viser de tyske undersøgelser, hvor man fandt dobbelt så høje kvælstofkoncentrationer i den side af plantehuller, som vender mod fortovet, sammenlignet med siden, der vender mod gaden.

Beskyttelse

Er der først sket en svidningsskade, er det for sent. Men det er til en vis grad muligt at beskytte planter for urinens påvirkning. Et af tiltagene for urteagtige planter er at bruge ældre og større udplantningsvarer, som på grund af deres højde og et færdigudviklet vokslag på bladene bedre kan modstå svidninger fra urinen end unge planter. Nyplantede træer i udsatte områder kan beskyttes mekanisk ved f. eks. træbeskyttere, som forhindrer, at stammen bliver ramt, men ofte vil der stadigvæk foregå en påvirkning gennem jorden.

Kilder:
Balder, H. 1994: Untersuchung zur Wirkung von Hundeurin auf Planzen. Gesunde Pflanzen 46(3): 93-102.
Balder, H. 1998: Die Wurzeln der Stadtbäume. Ein Handbuch zum vorbeugenden und nachsorgenden Wurzelschutz. Parey Buchverlag, Berlin, 180 sider.



Videnblad nr.: 05.23-10
Forfattere: Oliver Bühler, Hartmut Balder og Lars Bo Pedersen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt