Et succesfuldt eksempel på et bæredygtigt modernistisk boligkvarter

Utrina, kvarteret brugt i undersøgelsen, set oppefra.

Ifølge indikator-analysen og det bæredygtige urbane matrix viste det sig, at den mest bæredygtige form for bymiljø af de tre var det modernistiske kvarter Utrina. Kvarteret Utrina er blot en lille del af et kolossalt New Town projekt, der blev bygget fra 1950’erne og frem. Og trina og hele Novi (Ny) Zagreb er planlagt af byplanlæggere, der fulgte det såkaldte Athen-charter og et funktionalistisk koncept for byen. Selvom området stadig kæmper med et dårligt rygte som soveby, hvor folk bor, men pendler for at arbejde i de store byer, så har Utrina alligevel udviklet sig til et livligt og miljøvenligt kvarter.

Et stærkt trafiksystem

Utrina blev planlagt og placeret inde i et netværk af overordnede veje for at beskytte indbyggerne, specielt børnene, mod trafik. Trafikken løber langs disse yderkanter uden at komme ind i selve kvarteret. Denne bekvemmelighed er uvurderlig for indbyggerne, da der alligevel er højest 400 meter til det nærmeste busstoppested fra alle boliger. Og for 61 % af boligerne er der max. 400 meter til et sporvognsstoppested.

Inde i kvarteret har Utrina et meget stort netværk for fodgængere, hvor veje og stier fører ind i de grønne områder. Der er både asfalterede og ikke-asfalterede gangstier mellem bygninger, parker, sportsanlæg etc. Kvarteret er også omkranset af brede fodgængerstier, der forbinder de forskellige kvarterer i Novi Zagreb og bruges til gåture og som rekreative områder.

Langstrakte boligblokke og højhuse i et åbent landskab

Ud af de tre undersøgte områder har dette modernistiske kvarter den højeste befolkningstæthed med 3569 indbyggere per kvadratkilometer. Dette er et resultat af kvarterets planlægning, da indbyggerne bor meget tæt i højhuse og boligblokke, der så til gengæld er omkranset af store grønne områder. De åbne områder betyder meget for beboerne, og der er tidligere blevet protesteret kraftigt imod nybyggeri i disse områder.

Da Utrina’s langstrakte boligblokke og højhuse er placeret i et åbent landskab, er de ofte udsat for negativ indflydelse fra vind og sollys. Da de står ”alene” og udsatte for vind og vejr, har de lange og høje facader behov for meget energi til at opvarme og nedkøle. Ved varme sommerdage er skyggerne fra strategisk placerede træer og vegetation dog med til at forbedre forholdene betydeligt for syd- og vestvendte boliger. Og omvendt kan sollyset så senere på året frit passere, når først bladene er faldet om vinteren.

Butikker og andre former for service er beliggende i forskellige offentlige og private lokaler inde i bygninger.

Blandede funktioner understøtter mangfoldighed

Der er stor variation i anvendelsen af areal i Utrina. Der er ingen områder, der udelukkende består af beboelse, og der er hovedsageligt områder med blandede funktioner. Dette betyder, at alle almindelige daglige behov kan dækkes indenfor en afstand svarende til en 5-minutters gåtur, hvilket også var målet, da Utrina blev planlagt og bygget. Mange af disse servicefunktionerr, der ofte er startet og drevet af beboerne selv, findes på små improviserede lokaliteter såsom garager, forsamlingshuse og kældre. Der blev fremsat en helhedsplan, og de lokale beboere påtog sig derefter selv arbejdet med at opveje manglen på tilgængelig service i kvarteret. De mange områder, der nu bliver udnyttet til fælles brug, rummer både børnehaver, skoler og som regel en kirke og en markedsplads i kvarterets midte. Det er formentlig herved den dybere integration af forskellige funktioner, arbejdspladser inkluderet, at Utrina adskiller sig mest fra sammenlignelige danske kvarterer.

Grønne områders sociale og miljømæssige roller

Med boliger omkranset af rummelige grønne områder er der i Utrina en meget høj procent af ikke-befæstede arealer, der absoberer vand. Dette er et direkte resultat af kvarterets rumlige organisation i helhedsplanen, da forholdet mellem bebygget og ubebygget areal blev sat til 50:50 eller endda 40:60 med et planlagt otte kvadratmeter grønt område per indbygger.

Men selvom der er rigeligt af grønne områder, mangler disse ofte funktioner og faciliteter, og mange af dem bliver opfattet som kedelige græsplæner af beboerne. Dette er blevet forbedret i de senere år blandt andet ved at opstille mere udstyr til legepladser for børn. Og sammen med en indendørs svømmehal har kvarteret også stor glæde  af mange offentligt tilgængelige udendørs sportsfaciliteter.

Modernistiske kvarterer – et optimistisk urbant miljø

Modernistiske kvarterer har været udgangspunktet for mange diskussioner, konkurrencer og renoveringsprojekter over hele Europa og andre steder. Og disse kvarterer er fra starten blevet bredt kritiseret for at tilskynde til social og etnisk segregation. En ofte retfærdig kritik da kvartererne er afskåret fra det allerede eksisterende urbane netværk og kun yder minimal service for beboerne. Men som denne undersøgelse viser, kan  dette særlige bymiljø faktisk tilbyde beboerne meget mere end bare et sted at sove. Ofte har beboerne selv startet mindre firmaer og omdannet ledige lokaler til butiks- eller servicefaciliteter, og Kroatiens tradition for hyppige cafébesøg gør, at caféerne er talrige og ligger spredt rundt i kvartererne. Og så har indbyggerne hurtig og let adgang til forskellige former for transport, der giver dem direkte forbindelse til andre vigtige områder i byen.

Utrina’s vigtigste servicetilbud er markedspladsen. Den er omgivet af mindre butikker, restaurationer og andre servicefunktioner, hvilket tiltrækker mennesker fra de omkringliggende kvarterer og giver liv til området. Den traditionelle kroatiske markedsplads er her vigtig for hver enkelt bys identitet og medvirker også til at sætte fokus på værdien af lokale produkter.

Dette eksempel viser, at hvad der ved første øjekast ligner et lidt kedeligt og langt fra perfekt kvarter, alligevel godt kan tilbyde et komplet og bæredygtigt bymiljø. Dette kan ske ved beboernes medvirken,  støtte fra bestemmelser om blandede funktioner og dertil en vis frihed for indbyggerne til at kunne sætte deres eget præg på omgivelserne.

Kilder:
Santini, A. 2013. Europe’s Newest Green City – Connecting neighbourhood pattern and urban sustainability: An indicator based study for the city of Zagreb. Master thesis. University of Copenhagen.

Jabareen, Y. R., 2006: Sustainable Urban Forms: Their Typologies, Models, and Concepts. Journal of Planning Education and Research.

Kellet, R., 2009: Sustainability Indicators for Computer-based Tools in Community Design. Canada Mortgage and Housing Corporation External Research Program.

Ambiente Italia Research Institute, 2003. European Common Indicators – Towards a Local Sustainability Profile. Milan: Ambiente Italia

Videnblad nr.: 03.01-29 
Forfatter: Ana Santini