Borgerinddragelse og rekreativ planlægning

I en undersøgelse af oplevelsesmuligheder i det åbne land er borgere blevet inddraget. Ude i landskabet har de fortalt om deres oplevelser via spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews. Resultaterne verificerer en kortlægningsmetode, der kan udføres fra skrivebordet.

En kortlægning af oplevelsesmuligheder kan skabe et systematisk grundlag for en rekreativ planlægning i det åbne land. Skov og Landskab har videreudviklet en metode til kortlægning, der viser oplevelsesmulighederne i det åbne land og inddeler dem i syv forskellige kategorier (se Videnblad nr. 9.4-8). Kategorierne går fra det naturprægede til det menneskepåvirkede og indeholder således alt fra tætte naturområder til åbne landskaber. Kortlægningen udføres fra skrivebordet og kan indgå i en »top-down«-styret planlægning for rekreative muligheder, eller som grundlag for en »bottom-up« dialog med borgerne.

I et speciale fra Geografisk Institut, KU er borgere inddraget til at undersøge, om de kortlagte oplevelser kommer til udtryk i områderne. De anvendte metoder er præsenteret i Videnblad nr. 9.4-9. I dette videnblad uddybes borgernes oplevelser i de udpegede områder. På baggrund af borgernes kommentarer og besvarelser gives en række forslag til forhold, som man bør være opmærksom på i forbindelse med kortlægningen af oplevelsesværdier.

Borgernes oplevelser

Kortlægningen af de 7 oplevelseskategorier sker ved en GIS-analyse af en række forskellige temaer fra udvalgte digitale kort. På denne måde kan der skabes nye tematiske kort, der specifikt viser de forhold, som karakteriserer de 7 forskellige oplevelseskategorier. De efterfølgende spørgeskema- og interviewundersøgelser viste, at de kortlagte oplevelseskategorier alle kunne opleves af respondenterne. De kom dog til udtryk i forskellig grad. Borgerne forklarede med deres egne ord, hvorfor de for eksempel fik en oplevelse af at være tæt på naturen eller følte nysgerrighed. De blev også bedt om at forklare, hvorfor de eventuelt ikke fik disse oplevelser. En borger udtalte for eksempel om det at være tæt på naturen: »Det er nok det uplejede, der gør, at man får en naturfornemmelse «. En anden som ikke registrerede trafikstøjen på stedet sagde: »Jeg lukker mig inde i en klokke, så hørte jeg træerne suse og koen brøle, men ingen vej«.

Gennem interviewene blev det tydeligt, at der var nogle begrænsende faktorer, der bevirkede, at oplevelsen ikke i så høj grad kom til udtryk på alle lokaliteter. En respondent sagde for eksempel: »Det virker ugæstfrit og utilgængeligt. Det skulle være mere farbart, så man ikke føler, at man er ved at træde ud i sumpen«. Interviewene har på denne vis hjulpet til at forstå, hvad der kan svække eller styrke en oplevelse.

Generelt var der dog en stor overensstemmelse mellem oplevelseskategorierne og folks reelle oplevelser. På baggrund af interviews og spørgeskemaer kunne der identificeres fem faktorer, som enten styrkede eller svækkede oplevelsen.


Støj	Støj viste sig at være en væsentlig forstyrrende faktor. Støjen påvirkede især oplevelsen af kategori 1-4, hvilke er de mest urørte og naturnære områder (se Videnblad nr. 9.4-8). I kortlægningen af disse kategorier er der inddraget støjzoner, men det viste sig, at kravene til støjniveauerne (antal dB) skulle være strengere.
Menneskelige spor	Et andet forstyrrende element var nærheden til civilisation i form af menneskelige spor som affald, højspændingsledninger og biler. Dette påvirkede alle kategorier, men den negative indflydelse var størst for de mest uforstyrrede oplevelseskategorier.
Størrelse	Det viste sig, at »størrelsen« af oplevelsen var forbundet med størrelsen af området. Større områder gav generelt også mulighed for »større« oplevelser. I kortlægningen er der derfor indbygget en række minimumsstørrelser på arealer som skove og søer.
Tilgængelighed	Manglende tilgængelighed blev fremhævet som en begrænsende faktor, der gjorde det svært at opleve områderne. Derudover viste det sig, at manglende viden om tilgængelighed også var et problem. Den manglende viden om tilgængelighed bevirkede samtidig, at flere havde vanskeligt ved at føle frihed til at bevæge sig rundt i landskabet.
Formidling/viden	Oplevelseskategorierne 4) Naturrigdom og landskabsformer samt 5) Kulturhistorie blev ikke oplevet i det forventede omfang. Dette skyldes primært en utilstrækkelig oplevelse af et varieret dyre- og planteliv samt af kulturhistoriske landskabsspor. Begge oplevelseskategorier kræver specialviden. Det vil derfor være påkrævet med formidling for specielt disse to oplevelseskategorier, hvis borgerne skal opnå den fulde oplevelse.

Fem faktorer der styrker eller svækker rekreative oplevelsesværdier.

Forvaltningsgrundlag

Oplevelsesværdikortlægningen er relativ enkel at udføre, da den foretages fra skrivebordet ved brug af eksisterende digitale data. Gennem kortlægningen opnår man et systematisk overblik over potentialerne for oplevelsesmuligheder i landskabet, som med fordel kan anvendes som et udgangspunkt for den kommunale friluftsplanlægning. Gennem kortlægningen synliggøres hidtidige ukendte oplevelsesmuligheder, uanset hvilken kvalitet områderne har. Omvendt viser undersøgelsen også, at det er nødvendigt at besøge områderne inden den konkrete planlægning påbegyndes. Et besøg på lokaliteten giver kommunens medarbejdere en mulighed for at vurdere kvaliteten af oplevelsesmulighederne og afgøre, hvilke tiltag der kræves, for at et områdes potentiale kan udnyttes.

Der er tale om, at kortlægningen indgår i en »top-down«-styret planlægning, hvor borgerne ikke inddrages. Denne undersøgelse har dog vist, at kortlægningen også kan anvendes som grundlag for en konkret diskussion med borgerne omkring ønsker og behov for fremtidige friluftsmuligheder.

Perspektiver

Ved at inddrage borgerne i kortlægningen af oplevelsesmuligheder i det åbne land er det eftervist, at det er muligt for borgerne at få oplevelser, der svarer til kortlagte og udpegede oplevelsesværdier. Kortlægningen kan derved med fordel anvendes i den »top-down«-styrede planlægning for rekreative muligheder, da den kan give forbedrede oplevelsesmuligheder for borgerne.

Undersøgelsen viser, at alle de kortlagte og undersøgte områder havde potentiale til at blive gode friluftsmål. De havde samtidig meget varierede oplevelseskvaliteter. Nogle områder var attraktive friluftsmål, mens andre områder krævede yderligere tiltag i form af naturpleje, oprydning og faciliteter. I forbindelse med fremtidig planlægning og forvaltning af områderne vil det være en hjælp at fokusere på de fem faktorer undersøgelsen har kastet lys over: støj, størrelse, menneskelige spor, tilgængelighed og formidling/viden.

Oplevelsesværdikortlægningen kan med fordel integreres med planlægningen og forvaltningen af andre interesser i det åbne land. Det vil være hensigtsmæssigt at tænke friluftsliv sammen med sundhedsfremme, da friluftsliv blandt andet har en afstressende effekt. Interessen for friluftsliv kan ligeledes integreres med at bevare og fremme biodiversitet, da oplevelser ofte er betinget og beriges af biodiversitet. Desuden kan det være gavnligt at inddrage de rekreative muligheder i strategier til at tiltrække bosætning og erhverv. Rekreative muligheder er vigtige i markedsføringen af et områdes attraktivitet. Det er således hensigtsmæssigt at synliggøre friluftslivet og dets oplevelsesmuligheder, både for at kunne varetage dets egne interesser og for at kunne integrere det med andre interesser i det åbne land.

Kilder:
Sørensen, A.J. & Jeppesen, L. (2007): Oplevelsesværdier i landskabet – verificering af oplevelsesværdikortlægningen og undersøgelse af kortlægningens potentiale i den kommunale friluftsplanlægning. Speciale ved Københavns Universitet, Geografisk Institut.
Caspersen, O.H. & Olafsson, A.S. (2006): Oplevelsesværdier og det grønne håndtryk. By- og Landsplanserien nr. 27. Center for Skov og Landskab. Hørsholm.

Videnblad nr.: 09.04-10
Forfattere: Anne Juul Sørensen, Ole Hjorth Caspersen og Line Jeppesen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt