Eg med barkskade
Spørgsmål
Vi har et naturområde med en fin blanding af løv- og nåletræer, herunder fuglekirsebær, tørst, skovæble, alm. hassel, tyrkisk hassel, ægte kastanje, valnød, fjeldribs og eg. De to største egetræer står på en nordvendt skråning, så de har tidligt måtte sætte de nedre grene af.
For nok 10 år siden begyndte området omkring en afbrækket gren at se ud som om, det var ved at blive hult. Det lyder også hult inde bagved, når man banker på området. Det er sådan set i orden med skaden, hvis det er godt for biodiversiteten, men er problemet noget, som truer træets overlevelse? Det ser ud som om egen har kompenseret for skaden ved at forøge stammediameteren i området. Jeg vedlægger et par billeder.
Svar
Dette er et såkaldt kræftsår, eller på engelsk 'canker', der opstår, når en barkparasit (typisk en svamp) angriber barken, og træet forsøger at kæmpe imod. Du kender sikkert eksemplet fra æbletræer, hvor Neonectria ditissima (syn. N. galligena) er synderen. Et klassisk eksempel fra skovbruget er lærkekræft.
Årsagen til skaden er synlig, for frugtlegemer af svampen sidder flere steder på kræftsåret. Rynket lædersvamp (Stereum rugosum) er usædvanlig ved, at svampen både er et barkpatogen og en vednedbryder. Den dræber barken og laver råd i splinten, så det er derfor, at det lyder ganske hult inde bagved. Lædersvampe kendes på at de hverken har lameller, rør eller porer, men undersiden (hymeniet) er glat. Oversiden af frugtlegemet er ofte tiltrykt substratet (her bark). Svampen er ganske almindelig, men det er sjældent at se så store kræftsår.
Det er meget typisk, at træet bliver ’bredt’ på den anden led. Det sker, fordi egen prøver at overvokse skaden, men uden held. Svampen dræber barken uden for vækstsæsonen (fra oktober til maj), og træet forsøger at lukke såret i sommerperioden. Der er ikke noget at gøre ved problemet, og egetræet kan leve med angrebet i mange år. Men i sidste ende kan det godt være, at træet knækker omkring skaden. Man kan mindske risikoen for dette ved at reducere kronens størrelse.
