Stor kanelporesvamp bør bevares

Spørgsmål

Bøgetræ med svampe — Kanelporesvamp på stammen (rød pil) og kæmpeporesvamp på jorden under træet (gule pile)

Jeg er blevet opmærksom på et stort bøgetræ, som er angrebet af svamp. Bøgen står i en park med et stort antal besøgende hver dag - og samtidig står det ca. 1 meter fra en vej, hvor de besøgende færdes, både i bil og som gående. Bøgen er allerede en del død i toppen af kronen. Selve frugtlegemet sidder på stammen helt nede ved rødderne (rød pil). Det er denne svamp, som jeg er mest i tvivl om.

Ca. 1-2 meter fra selve stammen er der vokset to store grupper af svampe op igennem græsset (gule pile). Denne svamp er jeg ret sikker på er kæmpeporesvamp. Derfor er det selvfølgelig nærliggende, at frugtlegemet på stammen er samme svamp, men jeg synes ikke rigtig det ligner. Jeg har vedhæftet billede af både frugtlegemet på stammen og af den store gruppe af svampe, der vokser et lille stykke fra bøgen. Kan I hjælpe mig med en afklaring?

Svar

Svampen ved træets fod er den sjældne kanelporesvamp.

Svampen på stammen ligner ikke kæmpeporesvamp og heller ikke nogen af de andre almindelige vednedbrydende svampearter på bøg, mens frugtlegmerne i græsset ganske rigtigt er kæmpeporesvamp, som angriber røddderne. Jeg har haft foto til udtalelse hos min kollega Thomas Læssøe på Københavns Universitet, som sammen med andre svampeeksperter mener, at der er tale om den sjældne stor kanelporesvamp (Perenniporia fraxinea). En sikker diagnose kræver tilsendelse af materiale, dvs. et frugtlegeme (dette er efterfølgende gjort og diagnosen bekræftet).

Frugtlegeme af kanelporesvamp (*Perenniporia fraxinea*)

Stor kanelporesvamp er på rødlisten, dvs. den er sjælden og truet af udryddelse i Danmark. Voksestedet, altså træet, bør derfor bevares længst muligt af hensyn til biodiversiteten. Dette kompliceres selvfølgelig af placering langs en befærdet vej / sti og endnu mere, når der er angreb af en af de alvorlige svampe som kæmpeporesvamp samt kronesymptomer. Det bør dog være muligt at finde en løsning, hvor man ikke går på kompromis med sikkerheden og samtidig beskytter svampen.

Bøg med kronesymptomer og angreb af to vednedbrydende svampe

Jeg foreslår, at I beskærer kronen kraftigt. Først og fremmest fjernes døde grene og partier med dårlig beløvning. Dernæst reduceres kronen ud mod vejen, så træet i givet fald vælter til den anden side. Endelig mindskes hele kronen med mindst 1/3 i alle sider, både for at opnå det pæneste resultat og for at nedsætte vægt og vindpres. Kronereduktion skal formentlig gentages hvert 5. år, eller når tilvæksten har nået et omfang, som har forøget størrelse og vægt med mere end 10%. En stabilitets-fremmende kronereduktion er også til fordel for den sjældne svamp, da den ikke har gavn af, at træet vælter og dør. Derfor er det heller ikke en løsning at fjerne hele kronen og bare lade en del af stammen stå.

Træet skal selvfølgelig besigtiges hvert år i sensommeren for at følge udviklingen. Hvis der kan forekomme færdsel i den valgte faldretning (f.eks. en græsplæne), bør man overveje at skilte med faren, så parkens gæster kan undgå området i blæsevejr. Samtidig kan man jo fortælle den positive historie om den sjældne svamp og indsatsen for at bevare den.

Dette er et eksempel på, at det er vigtigt at få svampe bestemt af en ekspert, hvis man ikke kan genkende arten umiddelbart. Der er desværre et tilfælde, hvor det eneste kendte voksested for en sjælden svamp blev fjernet af en forvaltning, før det gik op for dem, at der var tale om en rødlistet art.