Svampe på bevaringsværdig eg
Spørgsmål
Jeg har behov for rådgivning fra en sagkyndig til identifikation af to frugtlegemer på et ca. 150 år gammelt bevaringsværdigt egetræ. Jeg har været hele bogen om risikotræer igennem og herunder svampe, men ingen af svampene passer på denne, som jeg ser det. Jeg har vedhæftet billeder af både den største svamp, der sad på træet, da jeg var forbi i marts, og af den mindre svamp, som lå på jorden.
Træet er udpeget som bevaringsværdigt og må kun fældes eller beskæres, hvis kommunen giver tilladelse. Tilladelsen vil bl.a. bero på hvilken svamp det er og herunder hvilken betydning svampene har for træets sundhed.
Egen er flerstammet. Den mindste stamme er død, og svampene sidder nederst på denne stamme. Da træet er flerstammet, så kan det være, at den har bredt sig til nogle af de andre stammer.
Ejeren har søgt om fældning eller kraftig beskæring (vil gerne beskære hovedstammerne i 4 meters højde, men kan gå med til 8 meters højde) af egetræet. Ved kraftig beskæring vil der ikke være nogen grene tilbage, men kun de eksisterende vanris. Der forventes at komme nye vanris.
Svar
Dine fotos var af gamle henfaldende frugtlegemer fra sidste efterår. Dem kan jeg ikke bestemme ud fra billeder, og det var også derfor, du ikke kunne genkende svampene i Risikotræbogen. Så vi er nødt til at vente på nye frugtlegemer i år, hvis vi skal have en præcis identifikation.
Jeg tror dog, det er rester af enten egespejlporesvamp eller oksetunge, mest sandsynligt det sidste. Hvis frugtlegemerne kun sidder på den døde stamme, og egetræet i øvrigt ser sund og vital ud i kronen, ser jeg ingen grund til at styne det, hverken til 4 eller 8 meters højde. Men det vil nok være godt at få skåret den døde stammedel ned til to meter. Ved at efterlade en høj stab kan man dels undgå at lave skade på de andre stammer, hvis motorsaven smutter, og dels bidrage positive til biodiversitet. Begge de nævnte svampe er relativt sjældne, fordi de kun vokser på gamle egetræer, og mange insekter har brug for dødt ved at leve i.
Jeg kan se på et af billederne, at i hvert fald en af stammerne har en meget asymmetrisk krone (den nederst til venstre på foto). Dette er selvfølgelig ikke så heldigt, da den dårlige struktur med ensidig krone giver risiko for sammenbrud. Derfor mener jeg, det kan være berettiget at lette vægten på sådanne kronedele, via en kronereduktion.
Jeg foreslår, at I siger til træejeren, at han skal få en ETW certificeret træplejer / arborist til at foretage beskæring – og det skal være en let kronereduktion af udsatte dele, ikke en generel styning. Man kan finde de certificerede træplejere på Dansk Træplejeforenings hjemmeside.
Man skal selvfølgelig holde øje med træet, specielt i svampesæsonen dvs. august, september og oktober måned. Hvis der kommer frugtlegemer frem på de levende stammer, må man tage risikoen op til ny vurdering. Jeg tror dog ikke, der er stor risiko for at råddet har bredt sig fra den døde stamme til de levende dele, men der kan være råd i det døde kerneved. Dette har mindre betydning for stabiliteten, så længe der ikke er frugtlegemer på ydersiden, som tegn på at svampen er brudt gennem splinten. Det vil være fint at få fotos af friske frugtlegemer på den døde stammedel, så vi kan bestemme svampearten med sikkerhed.
