Svamp i egetømmer

Spørgsmål

Jeg undersøger dagligt træprøver fra bygninger for angreb af trænedbrydende svampe. Jeg har nu en prøve af egetræstømmer, som er påtænkt anvendt til skibsbyggeri. Billede af prøven er vedhæftet. Træet er fra et ca. 200 år gammelt træ, fra Almindingen på Bornholm.

Træet er kernetræ, med brune misfarvninger. I en af disse misfarvninger knækkede træet let og var lyst i brudfladen. Det er nok svært at se på billedet, men det er på det lille stykke, som står på skrå bag det store stykke. I brudfladen, hvor træet knækkede, var træet lyst og trevlet, så jeg vil umiddelbart kalde det hvidmuld.

Mikroskopisk ses mange hyfer uden øskner og uden nogen karakteristika i øvrigt. Har I nogen idé om, hvad det er for et angreb, vi ser?

Svar

Iben

En hyfe med øsken ved tværvæg. Øsken er en betegnelse for den lille udposning, som mange Basidiomyceter danner ved deres tværvægge.

Jeg har konsulteret Stalpers 1978 (Identification of wood-inhabiting Aphyllophorales in pure culture) og Ryvarden og Gilbertson 1993 (European Polypores bind 1), som er de ultimative værker mht vednedbryderes mikroskopiske karakterer.

Det bedste bud, når der ikke er øskener på hyferne, er Inonotus dryadeus (ege-spejlporesvamp) eller Laetiporus sulphureus (svovlporesvamp). Den ene forårsager hvidmuld, den anden brunmuld.

Jeg synes, brudfladen ser mere fibret ud end terningeagtig, dvs. som hvidmuld snarere end brunmuld. Men på den anden side tyder beskrivelsen af bruddet og farven mere på brunmuld. Begge typer råd kan dog godt starte med en lyst brun farve.

Hvidmuld i sent stadie — Når lignin er nedbrudt, ligger den hvide cellulose tilbage. Hvidmuld har sit navn fra farven på slutråd. Foto: Iben M. Thomsen

Brunmuld splitter op i terninger. — Når cellulose er nedbrudt, ligger den brune lignin tilbage. Brunmuld kaldes også terningemuld. Foto: Iben M. Thomsen

Om det gør den store forskel, ved jeg ikke, det må under alle omstændigheder frarådes at anvende de synligt angrebne dele af veddet til skibstømmer. Svovlporesvamp er faktisk kendt for at fortsætte nedbrydningen i tømmer i skibe, hvis man ikke får renskåret kævlen godt nok, dvs. mindst 0,5 meter oven for synligt råd. Men I kan måske fastslå svampens udbredelse ovenfor det tydeligt misfarvede område via mikroskopi.

En anden mulighed er selvfølgelig at varmebehandle træet, men dette nævnes dog ikke af Bech-Andersen 1995 (Ægte hussvamp og svamp i huse), han angiver tørring til under 20% træfugtighed som behandling af angrebet ved. Dette er dog skrevet med henblik på huse og ikke skibsbyggeri, hvor veddet jo kommer i kontakt med vand efterfølgende.

Svovlporesvamp på gammel eg. Svampen har gule og orange farver. Foto H. Solheim, Norge

Ege-spejlporesvamp med gyldne farver og dråber på overfladen af frugtlegemet

Andreas

Jeg hælder mest til svovlporesvamp pga. angrebets farve og dets aksiale udbredelse. Min erfaring er i øvrigt, at det kan være uhyre svært at lokalisere hyfer i periferien af et angreb. Tørring er næppe praktiserbart, hvis træet skal bruges til skibsbygning, for så kan det ikke bøjes bagefter, og hvis det er store dimensioner, vil det revne. Men gennemvarmning til ca. 65 grader (evt. i skibsbyggerens svedekasse, før bøjning) vil tage livet af svampen.