Bekæmpelse af tjørnepragtbille
Spørgsmål
Vi har konstateret angreb af tjørnepragtbille i vores store samling af pæretræer, samt i tjørn og mispel. Er der mulighed for at bekæmpe pragtbillen, så den ikke tager livet af vores pæretræer ? Kan den strenge vinter mon gøre det af med dem?
Svar
Jeg har forhørt mig hos kolleger i udlandet, bl.a. Belgien, og fået tilsendt nogle artikler samt svar på spørgsmål om bekæmpelse og vinterdødelighed.
For at tage det sidste først kan en kold vinter desværre ikke forventes at tage livet af pragtbillerne.
Bekæmpelsen retter sig mod de voksne pragtbiller. Man behandler de blade, de æder, og de stammer/grene hvor hunnerne lægger æg. De anbefaler, at man starter behandlingen tidligst en uge efter de første pragtbillers fremkomst og gentager behandlingen hver fjortende dag gennem de to måneder, hvor de voksne er aktive. Man skal være opmærksom på, at Crataegus, Sorbus, Mespilus, Cydonia og Cotoneaster kan angribes. Man skal på den anden side også være opmærksom på, at andre organismer bliver ramt af behandlingen, skriver de.
Herhjemme er nok kun pyrethroider, der kan komme på tale, men jeg forstår på kolleger i frugtavlerbranchen, at det nok er tvivlsomt, om nogen tør binde an med en så omfattende brug af pesticider.
I første omgang må indsatsen dreje sig om at se, hvor pragtbillerne i det hele taget forekommer og fjerne angrebne træer. De foreslåede moniteringsmetoder er desværre ikke særligt avancerede:
- At observere nytilkomne udflyvningshuller én gang om ugen fra midt-slut maj. Observationerne skal rettes mod omgivelserne af "kræftsår" og andre uregelmæssigheder i barken, som de snoede gange. Man kan evt. bruge en sort tuschpen til at markere gamle og nye udflyvningshuller.
- Bankeprøver fra grenene af gamle træer. Også én gang pr. uge, men denne metodes effektivitet er nok mere tvivlsom. Min franske kollega sagde, at limplader og andre fælder ikke gav resultat.
Lige nu har vi kun hørt om angreb af tjørnepragtbille (Agrilus sinuatus) i Hovedstadsområdet, men det vil være fornuftigt, at pæreavlere over hele landet ser efter skaderne. Specielt fra midten af maj, hvor de nye udboringshuller viser sig. Vi modtager gerne indberetninger om symptomer, så udbredelsen kan kortlægges.
