Nyopdaget pragtbille i Danmark

En ny art pragtbiller, der ikke tidligere har været set i Danmark, har angrebet tjørn i Hovedstadsregionen. Angrebene har ført til, at flere træer er døde, og andre står med tydelige toptørre kroner. Det er endnu uvist, hvor udbredt fænomenet er, og om forekomsten af den nye og varmeelskende pragtbilleart kan skyldes klimaændringer.

Figur 1. Glansbladet tjørn, Crataegus lavallei i Skydebanegade på Vesterbro i København. Det er 7 år siden, træerne er plantet. I 2007 begyndte træerne at udvise toptørre. Foto: Hans Peter Ravn.

For nogle år siden blev man i Københavns Kommune opmærksom på, at gadetræer på Vesterbro – Glansbladet tjørn (Crataegus lavallei) – stod og skrantede (figur 1). I 2007 døde fire tjørn, og flere stod med tydeligt toptørre kroner. Senere samme år kunne man i Ballerup Kommune konstatere det samme på mange træer. Her drejede det sig om såvel C. crus-gali som C. monogyna, og der var ikke blot tale om mange træer, men også mange forskellige lokaliteter.

Agrilus sinuatus

Der er tale om en art af familien pragtbiller (Buprestidae). De kendes let på de karakteristiske D-formede udflyvningshuller (figur 2). Det drejer sig om en ny art for Danmark, Agrilus sinuatus, der er under spredning i vores nabolande (f.eks. Tyskland, England og Polen). Denne art forekommer i Centraleuropa hovedsagelig på pære, men ligeledes på tjørn. De slyngede gangsystemer under barken er meget karakteristisk for denne art (figur 3).

Biologi

De voksne biller er 7-9 mm lange og skinnende kobberrøde (figur 4). De kommer frem i maj-juni måned og begnaver bladene på værtstræerne (runde huller nær bladdranden), før de parrer sig og lægger æg. Ud over pære og tjørn angives Sorbus sp., Cotoneaster sp., Cydinia sp., Malus sp. og Mespilus sp. som værttræ. Oprindelsen af værtplante-arten spiller øjensynligt ikke den store rolle, når også amerikanske træagtige Crataegus-arter som C. lavallei bliver angrebet.

Æggene lægges enkeltvis i sprækker i barken, og den lille larve gnaver sig ind til barkens vækstlag. Typisk angribes grene ned til fingertykkelse. Larven er normalt to år om sin udvikling. De store larver gnaver sig 1-3 cm ind i veddet, udvider gangen til et puppekammer og overvintrer dér. I det sene forår forpupper larven sig. Arten er meget varmeelskende, og da temperaturen i byerne typisk ligger 1-2° over temperaturen i det åbne land, er arten et rigtigt »by-dyr«. Solbeskinnede træer og grene foretrækkes frem for mere skyggede.

Figur 2. Karakteristiske D-formede udflyvningshuller på ca. 2x3 mm i bark og ved viser, at det er pragtbiller, der er på spil. Foto: Hans Peter Ravn.

Figur 3. Pragtbillen, Agrilus sinuatus har fået sit navn på grund af de karakteristiske slyngede larvegange (sinuos (lat.) = slyngede) under barken. Foto: Hans Peter Ravn.

Arten angriber svækkede træer

Gangsystemerne i barken ødelægger kambiet, dvs. vækstlaget, som skal danne nye årringe. Efterhånden ophører transport af vand i veddet, og grenene tørrer ud. Ved kraftige angreb dør yngre træer efter 2-3 år. På ældre træer, hvor stammen ikke angribes, kan angreb resultere i toptørre og enkelte udgåede grene, men træerne kan overleve svagere angreb. Meget varme somre – som i 2006 – begunstiger artens opformering og reducerer træernes muligheder for at overleve.

Forholdsregler

Erfaringer fra Tyskland angiver sikring af optimale vækstbetingelser som den vigtigste forebyggende foranstaltning. Kraftig vanding af tørkeudsatte træer i forsommer- og sommermånederne kan ligeledes modvirke risikoen for angreb. Man kan også undgå plantning af tjørn på de mest solbeskinnede steder i byerne.

I Københavns Kommune har man valgt at fælde døde træer, men at lade de toptørre træer stå, indtil der vides mere om modforholdsreglerne. Her har man i øvrigt også konstateret at de døde træer stod med direkte solindfald, hvorimod de mere skrantende tjørne stod i delvis skygge fra bygningerne.

Figur 4. Agrilus sinuatus, den voksne pragtbille, er knapt 1 cm lang og mørkt kobberrød. Det fotograferede eksemplar er venligst udlånt af Zoologisk Museum, Københavns Universitet. Foto: Hans Peter Ravn.

Hvor udbredt er angrebene?

Der kan være tale om et fænomen fremkaldt af den usædvanligt varme og tørre sommer i 2006. Hvis det er tilfældet kan problemet være bremset allerede nu. På den anden side kan mere permanente klimaændringer fremme etablering af denne og andre varmeelskende insekter i bymiljøet. Pragtbillen var i 2007 et problem i dele af Københavnsområdet, men vi ved ikke, hvor udbredt forekomsten er. Det er derfor for tidligt at udtale sig om, hvorvidt pragtbillen bliver så betydende, at parkforvalteren og landskabsarkitekten ligefrem skal undgå at plante tjørn.

Er dine tjørn blevet angrebet?
Du kan være med til at skaffe et overblik over udbredelsen af pragtbillen. Hvis du opdager D-formede udflyvningshuller på dine tjørn, vil vi gerne høre