Hvorfor blev træet stynet?
Spørgsmål
Hvordan kan det være, at det største og smukkeste træ i Landbohøjskolens Have er blevet fuldstændigt amputeret? Jeg fik at vide, at der var mistanke om, at træet kunne vælte. Det kan da ikke passe, at et dybt rodfæstet og sundt træ, der har klaret alle efterårs- og vinterstorme i over hundrede år, nu pludselig skal kunne vælte.
Svar
Vi har i mere end 25 år holdt øje med denne flerstammede Zelkova, fordi den var angrebet af lakporesvamp (Ganoderma sp.), der nedbryder veddet i de store holderødder og i den nedre del af stammen. Det har jævnligt været diskuteret, hvor længe vi turde lade Zelkovaen blive stående, for svampeangrebet mindsker langsomt træets stabilitet.
Der er blevet gjort meget for at forlænge levetiden trods svampeangreb og risiko for omgivelserne. Den største af stammerne ud mod Bülowsvej, som har haft frugtlegemer i længst tid, er løbende blevet reduceret i størrelse. Der har også været sat kronesikring op, for at mindske stammernes bevægelse i stormvejr. For nogle år siden kom der nye frugtlegemer frem mellem den store stamme og nabostammen, og situationen var dermed forværret, men vi så alligevel tiden an.
Sidste efterår blev det dog besluttet, at der måtte en yderligere kronereduktion til. Ikke kun på de synligt angrebne stammer, men på alle fem stammer, fordi vi frygtede, at de tre store stammer ind mod haven ville blive alvorligt destabiliserede, hvis de to svampeangrebne stammer knækkede. Udover risikoen for havens gæster ville et sammenbrud også kunne medføre skader på den øvrige beplantning.
I forbindelse med kronereduktionen opdagede de udførende træplejere, at de to svampeangrebne stammer virkede langt mere ustabile end forventet. Da der samtidig var varslet storm, blev det besluttet at styne Zelkovaen helt ned, i stedet for at løbe en risiko for et sammenbrud, som ville medføre, at træet gik tabt.
Det ser ganske rigtigt meget dramatisk ud, men forventningen er, at træet sætter mange vanris (dvs. nye skud fra barken). Det skete nemlig, da den store stamme ud mod Bülowsvej blev stynet første gang. Så om tre til fire år er der forhåbentlig grønne grene på alle fem stammer, så Zelkovaen igen fremstår som et træ med krone og mange fremtidige leveår. Både til glæde for havens gæster og til brug for undervisning af de studerende.
Når man ikke kender baggrunden, er det forståeligt, at den udførte styning virker chokerende. Men Zelkovaen fik altså mere end 25 år ekstra som næsten fuldkronet træ, fordi Landbohøjskolens gartnere har stolet på vores rådgivning om træets stabilitet trods svampeangreb og uro i maven, hver gang det stormede. Det er det længste, jeg har været med til at bevare et risikotræ.
