Dato: 18-04-2005 Emne: Klimaskader og ukendte skader

Røde nåle på nordmansgran i april

Spørgsmål

I en juletræskultur på Bornholm er der pludselig kommet røde nåle i starten af april. Træerne så normale ud i slutningen af marts. Skaden består i en rødfarvning midt på nålen. Stryger man hånden over nålene, falder hovedparten af. Bemærk at skaden næsten udelukkende optræder på nåle fra 2003, mens ældre og yngre nåle er »intakte«. I nabokulturerne var der et udbredt »vintertab af grønne nåle«, men ingen røde nåle. Der er også eksempler på træer, som efter høst pludselig har smidt nålene. Har I har set noget tilsvarende eller et bud på, hvad det kan være?

Svar

Røde nåle på juletræer i april.
Røde nåle på juletræer i april. Foto 8.4.2005

Rødfarvningen minder umiddelbart om de første trin af CSNN (Current Season Needle Necrosis = røde nåle på nordmannsgran = rødspidssyndrom). Placeringen på 03 (og lidt på 02) nåle, men ingen rødfarvning af nåle på 2004 årsskud passer med observationer fra de pågældende år i andre dele af landet. Men skaden burde ikke blive synlig på dette tidspunkt, og det er første gang, jeg ser træer, hvor udviklingen af rødfarvningen er gået i stå.

En usædvanlig skade

Denne skade kan ikke umiddelbart forklares, da der er behov for flere informationer. Men hverken svampe eller insekter er involveret. På mange måder minder symptomerne selvfølgelig om CSNN, men vi mener ikke, at CSNN kan indfinde sig på ældre nåle og på andre tider af året end juli. Spidserne af de skadede nålene er grønne, hvilket viser, at skaden er indtruffet for nylig (ellers ville spidserne være visnet).

De to år gamle nåle er røde.
Det ses tydeligt, at kun 2003 nålene er ramt af skaden. Symptomerne minder om CSNN, men tidspunktet er helt forkert. Foto 8.4.2005

En mulig årsag er næringsstofproblemer, f.eks. mangel på K og/eller Mg. Dette vil kunne afsløres med en analyse af nåleårgange 2002, 2003 og 2004. Klip evt. 2003 over i to fraktionen, en grøn og den skadede nåledel og få dem analyseret særskilt. De vigtigste stoffer er K, Mg og Ca, dernæst N, P, S, samt evt. Fe og Mn. Det ville også være nyttigt at kende jordbundstypen, dens indhold af næringsstoffer, samt hvordan der er gødsket.

Den udløsende årsag kan muligvis være det pludselige skift fra kulde (-5°C) allersidst i marts til stærk varme (+15°C) begyndelsen af april. Det ville også passe med, at skaden ikke var synlig i slutningen af marts, og at den opstod på én gang i hele kulturen. Vi kan altså ikke give bud på årsagen uden yderligere viden om arealet. Måske kan det være en trøst, at knopperne var fint grønne og skudakser normale. Træerne vil derfor springe normalt ud.