Dato: 01-02-2007 | Videnblad nr. 05.09-40 Emne: Gødskning

Sådan indsamler du nåleprøver

Det er vigtigt at gøre sig formålet med en nåleprøveudtagning klart. Er det en hel bevoksning, der er misfarvet, eller drejer det sig om pletter fordelt rundt i kulturen/bevoksningen? Er udtagningen en del af en strategi, der skal sikre en korrekt udvikling af bevoksningens sundhed, eller er der tale om en feberredning af en misfarvet bevoksning, der står for salg?

Indsamling af 10-20 nåle pr. træ fra øverste grenkrans er mere skånsom end afklipning af hele skuddet. Desuden giver den kemiske analyse mere korrekte værdier, når der skal sammenlignes med standardværdier. Foto: Lars Bo Pedersen.

Indsamling af 10-20 nåle pr. træ fra øverste grenkrans er mere skånsom end afklipning af hele skuddet. Desuden giver den kemiske analyse mere korrekte værdier, når der skal sammenlignes med standardværdier. Foto: Lars Bo Pedersen.

Antal prøver til laboratoriet

Ønskes der en nåleanalyse, som karakteriserer én kultur, der behandles ens, bør der laves én nåleprøve, der kun indeholder skud/nåle fra denne kultur. Er der imidlertid tydelige farveforskelle i kulturen, bør man lave to separate prøver, således at den ene prøve repræsenter de mest velfarvede træer og den anden de ringest farvede træer. Er der tale om pletter, bør pletterne repræsenteres af en særskilt prøve, og hvis pletterne er uens, bør der tages separate prøver for de aktuelle pletter. Det er vigtigt også at udtage prøver fra den omgivende velfarvede kultur. Herved lettes tolkningen efterfølgende.

Træernes alder

Næringsstofkoncentration i nålene og træets optag af næringsstoffer varierer med alderen, og særligt koncentrationen af kvælstof (N) er typisk høj i de velgødskede træer, som kommer direkte fra planteskolen. Det anbefales derfor at vente med at udtage nåleprøver, til træerne har stået mindst tre år på voksestedet og derfor er blevet tilpasset og præget af lokaliteten.

Hvornår på året

Nålenes koncentration af næringsstoffer varierer gennem vækstsæsonen både i absolutte mængder, men særligt i forhold til koncentrationen af sukker og stivelse, som det enkelte næringsstof bl.a. analyseres i forhold til (mg næringsstof pr. g nål). Nåleprøver skal derfor som udgangspunkt indsamles i træernes hvileperiode, hvor koncentrationen af næringsstoffer ikke varierer helt så meget. Hvileperioden strækker sig typisk fra 1. november til 1. marts. Milde efterår eller varme forårsperioder kan indskrænke periodens længde.

20 tilfældigt udvalgte træer indgår i prøven

For at en nåleprøve kan repræsentere en hel kultur (eller en del heraf), bør hver prøve indsamles fra mindst 20 tilfældige ræer. Herved tilstræbes det, at den samlede nåleprøve repræsenterer det gennemsnitlige træ. En nem måde at udtage materiale til en tilfældig prøve på, er at udstikke kulturens længste diagonal og så indsamle fra 20 jævnt fordelte træer langs denne diagonal. Når man skridter ud langs diagonalen for at finde det næste træ, er det meget vigtigt, at man ikke bevidst eller ubevidst sigter mod at tage bestemte typer af træer f.eks. de mere gule eller de høje. Man skal derimod skridte efter kulturens modsatte hjørne uden at vide, hvilken type træ man standser ved. Efter det forudbestemte antal skridt standser man og udtager prøven fra det nærmeste træ, som IKKE er:

  • frostskadet
  • vind- og tørkeskadet
  • ramt af døde skud (røde nåle)
  • mekanisk skadet
  • angrebet af skadevoldere
  • dækket af alger og støv
  • skyggepræget

Udtagning af prøve (hurtig)

De fleste laboratorier anbefaler, at man fra hvert træ klipper et sydvendt skud af i øverste grenkrans. Herved sikres en meget stor mængde nåle til det videre analysearbejde, hvor typisk hele skuddet knuses/nedbrydes og efterfølgende analyseres for de ønskede næringsstoffer. Pilotforsøg ved Skov & Landskab peger på, at koncentrationen af kvælstof i nåle og skud er sammenlignelige, hvorfor en total knusning skulle give brugbare resultater for dette næringsstof. Resultaterne peger imidlertid også på, at koncentrationen af mange af de andre næringsstoffer kan variere ganske betydeligt imellem nålene og den friske gren. Dette peger på, at en kemisk analyse af hele års(side)skuddet er knap så velegnet, når koncentrationen af andre næringsstoffer end kvælstof skal vurderes.

Udtagning af prøve (skånsom)

At fjerne et helt skud i den øverst grenkrans er også et markant indgreb på træer med fire grenkransgrene eller færre, og særligt i salgsklare kulturer vil det kunne betyde en deklassering. En alternativ indsamlingsmetode er at fjerne ca. 10-20 nåle fra en sydvendt gren i øverste grenkrans. Dette indgreb ses næsten ikke, og i det videre analysearbejde er det kun nålene, som vil blive analyseret. Dette gør også sammenligningen med standardværdier mere korrekt, da disse er udført på nåle og ikke på hele skud. Bruges denne indsamlingsmetode skal man være opmærksom på, at mange kommercielle laboratorier har et ønske om mindst 200 g friskvægt pr. prøve. Da dette vil svare nogenlunde til 10.000 nåle, anbefales det derfor først at tale med laboratoriet på forhånd, så man kan blive enige om hvor stor en mængde, som er absolut nødvendig for at gennemføre analyserne – oftest vil det ligge i omegnen af 8 g friskvægt eller 400 nåle svarende til 20 nåle/træ fra 20 træer eller bedre 10 nåle/træ fra 40 træer.

At fjerne et helt skud i den øverst grenkrans er også et markant indgreb på træer med fire grenkransgrene eller færre, og særligt i salgsklare kulturer vil det kunne betyde en deklassering. En alternativ indsamlingsmetode er at fjerne ca. 10-20 nåle fra en sydvendt gren i øverste grenkrans. Dette indgreb ses næsten ikke, og i det videre analysearbejde er det kun nålene, som vil blive analyseret. Dette gør også sammenligningen med standardværdier mere korrekt, da disse er udført på nåle og ikke på hele skud. Bruges denne indsamlingsmetode skal man være opmærksom på, at mange kommercielle laboratorier har et ønske om mindst 200 g friskvægt pr. prøve. Da dette vil svare nogenlunde til 10.000 nåle, anbefales det derfor først at tale med laboratoriet på forhånd, så man kan blive enige om hvor stor en mængde, som er absolut nødvendig for at gennemføre analyserne – oftest vil det ligge i omegnen af 8 g friskvægt eller 400 nåle svarende til 20 nåle/træ fra 20 træer eller bedre 10 nåle/træ fra 40 træer.

Håndtering 

Skuddene/nålene indsamles i papirposer, som ofte vil kunne rekvireres hos laboratoriet. I vådt vejr kan man med fordel indsamle prøven i en ren plastbeholder, og herefter flytte prøven over i en papirspose. Nåleprøverne bør indsendes samme dag, som de udtages, men send ikke våde papirsposer med posten. Kan prøverne ikke sendes samme dag, bør de opbevares køligt, men frostfrit i en åben papirspose indtil afsendelse.

Hvad skal der analyseres for?

De fleste laboratorier tilbyder en standardpakke bestående af følgende makronæringsstoffer: kvælstof (N), fosfor (P), kalium (K), svovl (S), kalcium (Ca) og magnesium (Mg) samt mikronæringsstofferne: mangan (Mn), jern (Fe), zink (Zn), bor (B) samt sporstoffet natrium (Na).

Udover selve analyseresultaterne tilbyder mange laboratorier også en tolkning af resultaterne med en tilhørende vejledning om, hvilke næringsstoffer man bør have fokus på eller tilføre i kulturen. Hvorvidt man ønsker at få en tolkning/vejledning fra laboratoriet må naturligvis afhænge af, hvor rutineret man er i at læse analyserapporterne. Mange af laboratorierne bruger en matematisk formel/algoritme til at fastslå hvilke næringsstoffer, som er i absolut mangel og mangel i forhold til de øvrige næringsstoffer. På baggrund af resultaterne fra de matematiske formler gives så en anbefalet behandling, men sådanne (maskin)anbefalinger kan let resultere i urealistisk lave henholdsvis høje anbefalinger set i forhold til f.eks. kvælstofnormerne. Ofte vil man derfor være bedre hjulpet med to prøver fra den samme kultur, som man gennemgår i samarbejde med en rådgiver ved at sammenligne de to analyserapporter fra henholdsvis den ringest og den bedst farvede del af kulturen.

Hvilke laboratorier

Der er kun et begrænset antal kommercielle laboratorier tilbage, der udfører kemiske analyser af grannåle. Hos visse af laboratorierne kan man opnå rabatter på op til 30 % gennem medlemskab af en landboforening eller Dansk Juletræsdyrkerforening.



Videnblad nr.: 05.09-40
Forfattere: Claus Jerram Christensen og Lars Bo Pedersen