Ammoniakskader
Spørgsmål
Svedne nåle kan have mange årsager.
I en skovbevoksning med ca. 35 årig nobilis og grandis ser vi skader i form af "svedne" kviste og hele / halve nåle. Ingen tegn på insekter med det blotte øje. Skoven virker ikke ligefrem i hopla. Der er spredte huller i bevoksningen, og især nobilis har mindre og mere pjuskede kroner end forventet. Grandis har kortere nåle end forventet.
Bevoksningen ligger nordøst for svinefarm, som udleder 60 kg N pr. ha. Skaden synes at aftage med afstanden ud til ca. 50 meter. Omorika i samme alder er uskadt på 40 meters afstand. Jordbundsbotanikken tyder på udvasket, ret sur mor med majblomst som karakterplante, men tendens til udvikling mod mere kvælstofelskende arter. Vi betragter forsumpning som udelukket.
Brune, døde nåle kan have mange årsager, specielt hvis det er ældre nåle.
Svinefarmen vil udvide meget kraftigt (ca. 50%), og kommunen behandler ansøgningen som både landbrugssag og natursag. Min rolle er at vurdere, hvad det betyder for skovene, som ligger klods op ad gården. Der udledes i øjeblikket ca. 3.800 kg ammoniak årligt. Efter udvidelsen bliver det ca. 5.700 kg, dog evt. reduceret ved hjælp af gyllekøling og andre tekniske tiltag.
Beregningerne af såvel nuværende som fremtidig udledning er ikke helt på plads. Vi vil gerne forsøge at vurdere virkningerne på skoven.
Svar
Der er vanskeligt at vide om de visne nåle skyldes ammoniak.
Ammoniakskader på skov
Jeg er blevet sat på den lidt vanskelige opgave, du har stillet os. Den er vanskelig, fordi det nok vil kræve en del undersøgelse af de lokale forhold for at kunne sige noget om påvirkning af skoven pga ammoniak-udledning fra svinefarmen. Ammoniak (og kvælstof i det hele taget) har oftest mere indirekte virkningen på træerne, som man desværre ikke kan udlede så meget om ud fra dine billeder.
Det vil kræve en større indsats, end vi kan klare i Spørgsmål og Svar. Vi kan naturligvis godt gå dybere ind i sagen som konsulentopgave, hvis der er et ønske herom. Men nedenfor giver jeg nogle henvisninger til oplysninger og værktøjer, som du/I kan bruge til at komme videre med problemstillingen.
Generelt om skader fra NH3 tæt ved kilder
Her kan jeg henvise til rapport fra DMU/DJF, som jeg også har været med til at skrive, J. Bak, K. Tybirk, P. Gundersen, JP. Jensen, DJ. Conley & O. Hertel 1999: Natur- og miljøeffekter af ammoniak, Danmarks Jordbrugsforskning (Ammoniakfordampning - redegørelse), se specielt s. 27-29 og 32-37, samt side 36-37 specielt om punktkilder.
Deposition af N i kanten og længere ind i skoven
De modeller for deposition fra DMU, som man bruger til vurdering af ændringer i denne type sager, egner sig ikke til skov tæt på kilder og heller ikke til at estimere depositionen i skovkanter. Det er foreløbigt ikke lykkedes nogen at lave spredningsmodeller, der kan tage højde for den turbulens, som skovkanter skaber.
I stedet for kan man bruge en empirisk model, som jeg har lavet ud fra de målinger på skov, som Skov & Landskab har udført gennem årene og nogle teoretiske betragtninger. I rapporten Nitratudvaskning fra skovarealer - model til risikovurdering (SkovNitrat) er depositions-modellen beskrevet s. 10-16. Der er et tilhørende excel-ark, hvor man kan beregne estimater for N-deposition og N-udvaskning med relativt få oplysninger. Der er en trin for trin vejledning, men det kan også være nødvendigt at se i rapporten.
