Dato: 29-01-2013 Emne: Svampe

Bøgebarkkræft

Spørgsmål

Vi har en bøgeselvforyngelse, som er anlagt i 1990-95. Den har været enormt tæt indtil videre, så derfor har vi ventet med udrensning. Vi har nu udrenset foryngelsen første gang og det viser sig, at en meget stor del af bøgene har små og store barkskader, ofte helt deforme sår!

Vi har aldrig har set noget lignende, det kunne minde om slimflåd – og så alligevel ikke. Vi har nu fjernet de værste, men der er stadig rigtigt mange skadede bøge tilbage.

Bøgebarkkræft i selvforyngelse fra 1990/1995.

Bøgebarkkræft i selvforyngelse fra 1990/1995.

Bark- og vedskade i bøg fra selvforyngelse pga kræftsvamp

Bark- og vedskade i bøg fra selvforyngelse pga kræftsvamp.
 
 

Vi sender fotos og materiale og håber, I kan fortælle os årsagen, og hvad vi kan gøre ved det.

Svar

Tak for foto og fint materiale i form af stammestykker ca. 10 cm i diameter med dybe, delvist overvoksede sår. Der er tale om alvorlige skader, som træerne forsøger at indkapsle, men som også giver varig deformitet af stammen.

En gennemskæring af skaderne viser ganske tydeligt, at der er tale om bøgekræft. Vi kan godt nok ikke finde nogen frugtlegemer af Neonectria ditissima eller N. coccinea, som er de svampe, der kan være årsag til sygdommen. De små røde kugle- til krukkeformede perithecier er meget genkendelige i lup og dannes typisk om foråret.

Typisk kræftsår forårsaget af Neonectria ditissima (bøgekræft) Frugtlegemer af Neonectria ditissima på æble. Foto Venche Talgø, Bioforsk

Barkkræft på løvtræer og frugttræer blev førhen tilskrevet de to svampe Nectria ditissima og Nectria galligena. Nye studier har vist, at der er tale om den samme art. Samtidig er slægtsnavnet ændret, så svampen kaldes nu Neonectria ditissima. På foto til højre ses de typiske røde frugtlegemer i kræftsår på æble (foto V. Talgø).

Symptomerne er imidlertid helt klassiske, så diagnosen kan godt stilles alligevel – se evt. beskrivelsen i Skovtræernes Sygdomme side 114-119 (Ferdinandsen og Jørgensen lærebog fra 1938/39). Det er således karakteristisk, at barken dræbes år efter år i vinterhalvåret, hvilket giver de flade, deforme sår omgivet af en tyk kallusrand. På fingertykke stammer kan det døde område være stribeformet ned langs stammen, mens det på armstykke stammer oftest er afgrænsede kræftsår, som i dette tilfælde.

Udvikling af kræftsår på bøg fra 2003 til 2012.

Udvikling af kræftsår fra den første plet af død bark opstået efter vækstsæson 2003 indtil vinteren 2012. Optælling af antal påvirkede årringe viser hvor længe skaden har været under udvikling (10 år). Hvert år efter vækststæsonen invaderes barken af svampen og dræbes. I højre side er det allerede sket for kallus (sårvæv) fra 2012.

Materialet viser også tydeligt, at skaderne er startet i forskellige år (alt fra 9 til 2 år siden). Nogle steder på stammerne er der to skader med et par års mellemrum, hvor den ene er overvokset og den anden åben. Dette betyder, at sygdommen stadig er under udvikling og ikke bare skyldes et enkelt år med optimale betingelser for angreb. Der er nok ikke så megen tvivl om, at den tætte kultur i kombination med nedbørsrige somre og efterår (f.eks. i 2007) har fremmet spredning og udvikling af bøgekræften.

Vi kan desværre ikke anbefale så meget anden bekæmpelse end hård udhugning. Det bedste vil være, hvis I kan få hugstmateriale ud af bevoksningen, da det jo smitter. Helst mens det stadig er koldt, da der så ikke er sporer fra svampen. Måske kan I få selvskovere til at fjerne stammerne, men husk at sige til dem, at de ikke skal lægge det friske materiale op og ned af deres bøgehæk !

Vi har heller aldrig set så massive bøgekræft skader i en selvforyngelse. Vi synes ikke, der er grund til at sige, at man ikke skal udskyde udrensning i bøg af frygt for bøgekræft. Men det kan måske være en god ide at gå en tur genenm sine tætte selvforyngelser med jævne mellemrum og se efter tilsvarende skader. Så kan man fremskynde udhugning, før problemet bliver så omfattende som her.

Relaterede videnblade